Men det fik jeg ikke. Jeg har simpelthen lavet bøffen over alle bøffer da jeg skulle regne ud hvad størrelse jeg skulle have, men det vender vi tilbage til. Jeg havde købt Indigo Maxi skirt mønstret ved style arc som bare var helt perfekt til mit lækre stof. Det er dog et ældre Style Arc mønster og den rørlige vidde er ikke sat i skema som “de plejer”. Damen her skulle derfor selv regne færdig vidde ud…..det gik så ikke helt efter planen. Det har jeg skrevet mere om i indlægget her
Jeg har heldigvis en tomat tosset veninde som var klar på at arve når den var færdigsyet, så helt spildt blev den så ikke. Den lå så lidt (længe) i skammekrogen, for jeg har lært at jeg lige skal dampe af når jeg laver en fejl som denne. Ellers ender jeg med at sjuske mig igennem projektet
Så efter en dampe af periode fik jeg fyret op for projektoren og fundet min venindes størrelse frem og klippet overskydende stof væk. Derefter fandt jeg syvejledningen frem og må erkende at jeg havde en anelse svært ved at gennemskue den så jeg endte faktisk med at lave nederdelen ud fra tidligere syerfaringer. Jeg startede med at montere lommer på forstykket. Lommebelægningen blev derfor taklet først og så skulle de synlige kanter bukkes om. Jeg valgte til denne nederdel at bruge overlockeren selvom jeg pt er meget optaget af at skjule syningerne. Valget faldt derpå fordi der er slids i siden og dermed behov for at sømmen kan splittes Ydermere er der buet oplægningskant, noget jeg hader som pesten og som jeg ikke lige kunne overskue at lege med i forhold til dobbelt ombuk. Jeg havde ikke stof nok til skråbånd så det var ikke en mulighed.
Jeg har sådan en fin strygelineal fra Prym jeg engang blev inspireret til at købe efter at have set den i nåleøjet. Jeg bruger den ikke ofte da jeg ikke altid finder den praktisk, men jeg elsker hvordan den skaber knivskarpe linjer når jeg skal lave lommer eller stolper.
Her er lommerne færdige. De skal sidde i sidesyningen og i linningens syning, så de er nemme at placere på forstykkerne. Derefter stukket fast og der har jeg brugt min open toe applique fod til pfaffen hvor kanten af foden bruges som lineal.
Selve stoplen på nederdelen skal syes som en ordinær stolpe, dog uden vlieseline. Selve stolpen er markeret med 4 cm, men jeg har valgt at lave en 1 cm ombukning og så en 3 cm ombukning så stolen ender som 3 cm og kanden er skjult,
Og så syer jeg den igen med open toe foden fra bagsiden
Herefter blev forklaringen virkeligt mudret for mig, så jeg endte med at lave min egen fortolkning ud fra tegningen. Fronten er vist som sammensyet ned til sidste knap. så jeg nålede højre og venstre forstykke sammen med et lille overlap så jeg var sikker på at ramme stof når jeg syede.
Derefter syede jeg oven i den eksisterende stolpesyning samt lavede en stikning i kanten (den side hvor nålen sidder)
Det gav dette resultat
Læg mærke til den lille forskydning som er helt med vilje. den sikrer en jævn søm og at man rammer stoffet hele vejen ned. her er stikning to ikke syet endnu.
Derefter syes sidesømmen ned til slids markeringen og nu er det så tid til den frygtede buede oplægning. Nej hvor har jeg kæmpet med buede oplægninger men så fik jeg først et tip, nemlig at sy en ri tråd der hvor stoffet skal bøjes. det virker geeeenialt
Så det gjorde jeg så et stykke tid men var piv træt af den her kantede overlap som du ser her.
Få derfor blev jeg glad da jeg fandt tip nummer to, nemlig at sy en ritråd mere i kanten af stoffet
Den nederste tråd bruges stadig som guie, mens den øverste tråd rynkes der hvor der er behov for at samle lidt stof. Min syning ser nu sådan ud
Den skarpe kant er væk og overskuddet fordelt ud. Oplægningerne her er ligeledes syet med min open toe fod
På den måde har jeg ikke en masse stof der sidder og flaprer på indersiden og syningen bliver pæn og fin (hvis man har klippet ordentligt)
Sidste tip jeg vil give er i forhold til linningen. Jeg kan godt lide når elastikken ligger løst. Det skaber større dynamik i tøjet og skal man tage ind eller ud er det meget nemmere end hvis elastikken er fæstet hele vejen. Men for fanden hvor kan den skide elastik være i vejen når man så prøver at sy linningen på nederdelen, så hvis du lige som jeg gerne vil have løs elastik, så ri! gerne i hånde, det er meget nemmere at fjerne. Nu spasser mine sclerosefingre for meget ud hvis jeg skal ri i hånden, så denne er riet på maskinen. Så kan jeg i ro og mag nåle linningen fast, sy den, overlocke den (uden at skære elastikken ha!) og så pille ristingene ud.
Sidste opgave var at sy en smal zig zag de steder hvor der er risiko for at syningen belastes
Nå ja og sætte mine fine genbrugsknapper i
Jeg har ikke et billede med nederdelen på da jeg af gode grunde ikke kan passe den og hold nu kæft hvor er det stof svært at fotografere, men jeg har et nogenlunde rimeligt billede af den hængende fra mit strygebræt.
Jeg er vild med resultatet, og kommer til at sy nogen også til mig selv, men selve syvejledningen lever ikke helt op til den standart jeg er vant til ved style arc. størrelses udfordringen er jeg selv skyld i, jeg sjuskede i at udregne færdig størrelse og kunne bare være gået efter den størrelse jeg havde målt jeg var. Lesson learned. Når fatiquen ruller skal jeg holde mig fra projekter der kræver for meget udregning og nytænkning.
