For et stykke tid siden klippede jeg lige 6 projekter. Nogen vil nok tænke vent! hvad??? men for mig er det en proces der bare funker. Projekterne er nøje udtænkt og spisebordet omdannes så til klippebord for en dag hvor fokus er på klargøreing. Alle projekter klippes og pakkes nøjsomt i posser (eller som her i plastiklommer) så delene ikke går tabt. Det eneste jeg ikke klipper er vlieseline, fordi jeg gerne vil undgå enhver form for krøllethed og fordi jeg helst klipper min vlieseline på mit skrygebrædt. så hænger min saks ikke fast nemlig. Projekterne får i lige præsenteret her.
Jeg er sådan en der kontinuerligt har 10 projekter der tumler rundt oppe i mit hoved. Nogle af ideerne er direkte projekter, mens andre er kombinationer af mønstre så jeg kan lave et outfit, Sidstnævnte have jeg i forhold til noget stof jeg havde med hjem fra Japan da vi var dernede. Mens vi var i Tokyo havde jeg glæden af at komme en tur ind i Nippon distriktet, som er stedet hvor man i Tokyo finder alt hvad der har med stof og andre materialer at gøre der bruges til diverse syede projekter.

Tokyo er virkeligt en by der har formået at fastholde strukturen med bydele der understøtter bestemte typer handel. Så skal man have knive skal man et sted hen, mens stof så er her i Nippon distriktet.

jeg har længe haft lyst til at sy en overdel der har et asiatisk snit af denne smukke metervare, men da mange traditionelle snit er meget kasseformede skaber det virkeligt en udfordring for jeg er bare ikke bygget til den type look. Jeg fandt dog Teddy designer top ved Style Arc for lang tid siden som jeg faldt for, men som jeg så i laaaaaaaaaaang tid slet ikke ahr turdet bruge til stoffet.

Jeg er ret vild med kraven, asymmetrien og det faktum at oplægningen stives af med vlieseline, med henblik på at skabe et stykke tøj der ikke lægger sig ind til kroppen, men jeg er også ret øm overfor mig stof, så her efter lang venten blev det til en tester i en flonel jeg havde liggende købt for 5 kr. på genbrug. Tanken var at toppen så var super god til brug her i forårsmånederne i haven. Resultatet blev fint, der er ikke patternmatching i forhold til tern, for det havde jeg ikke nok til.
Kraven er krævende at lave i flonel simpelthen fordi den er så løst vævet og samlingen i midten skal virkeligt laves snorlige. det er svært med en type stof der kan give sig utroligt meget og som flosser mere end en veltilberedt omgang pulled pork
En af de ting jeg lærte efter min tilretning ved Skaberlyst er at starte med at skuldrene passer. Det er nemmere end at starte med at maven passer. Man kan sige på det her mønster er det “ligegyldigt” med mavens mål fordi det ikke er tætsiddende, men hav i mente at tilpasning bliver tiltagende sværere hvis ikke overdelen passer. så her har jeg taget udgangspunkt i mit brystmål og syet op i forhold til dette. jeg har ikke tilrettet i forhold til mit mavemål



Jeg er vild med formen, men jeg skal have arbejdet med at forlænge den lidt. jeg vil gerne have den dækker skridtet så den skal lige på tegnebordet med henblik på at som jeg kan få det til at fungere, eller om linjerne så ender med at give bredde i stedet for at fremhæve mine slanke ben.

Den her ærmeløse Asha er ligeledes fra maraton klipningen, hvor jeg fik fundet et projekt til den satin jeg oprindeligt havde købt som foer til min vinterjakke. Jeg er ret vild med den og fordi alt var klar kunne den lige syes sammen på en aften uden ret mange dikkedarer. Jeg har samlet den anderledes end Style Arc beskriver, ved at sy skørtet sammen først inden jeg syede smock. På den måde kunne jeg sy smocken som en spiral. Jeg synes smocken så pænere ud på den her måde. Overdelen er så syet sammen og sat på underdelen bagefter. Der er skjult kantbånd i ærmegab og i halsen. Kantbånd kræver omhyggelighed og masser af nåle hvis man skal have et godt resultat, men ud over det synes jeg Asha er en ganske nem kjole at sy.
Min Gertude er også fra min maraton klipning men den kan i læse om i sit eget indlæg her

Bellen her er ikke helt fra samme klippe aften, men den er færdiggjort sammen med samme batch. Jeg købte en lækker viskose fra Stof Terapi og havde ikke lige opdaget at det var en viskose satin. Jeg er virkeligt vild med resultatet, men holdt nu ferie hvor har jeg bandet over oplægningen fordi den drilskhed satin kan have i den grad dukkede op når der skulle laves lige kanter. Den er lagt op af 2 omgange og jeg overvejer om jeg magter at pille op og lægge op en gang til. Jeg ved ærligt ikke om jeg gider. Jeg VED at kanten vulker, men man skal altså virkeligt tæt på før man kan se det og så skal man have interesse i at tjekke syninger ud….hvilket vil sige at der med stor sandsynlighed ikke er ret mange andre der opdager at kanden ikke er som jeg vil have den. Der sker super meget på det her stof alligevel så det er ikke kanten der tiltrækker sig opmærksomhed

Mine sidste to klippede projekter var i mit elskede tomat stof fra Juels, Jeg havde virkeligt glædet mig til disse to, men ak… Ingen af dem passer,
Jeg ved jeg ofte skriver at man skal tage sine mål og sy efter dem, så det var det jeg gjorde med min fine Ærmeløse Bonnie…troede jeg. Det er en str 20 som jeg før har syet så jeg har ikke målt op, jeg har ikke tjekket mønstret, jeg har bare overført mine erfaringer fra Bonnie med epaulette til den ærmeløse….og det var en hamrende stor fejl.

Jeg var simpethen ikke opmærksom på at den ærmeløse er mere figursyet, hvilket betyder mere tætsiddende. Jeg kan lige og lige være i den. Den er ligesom min sidste Bonnie, som du kan læse om her, syet med kantbånd fremfor belægninger

Denne skønhed af en nederdel skulle så have været sat sammen med

Men ak…. jeg har klippet den adskillige størrelser for lille. Nu kunne man så vælge at give Style arc skylden men kigger jeg på deres størrelsesskema på hjemmesiden, så passer det ganske fint. Hele fejlen er min manglende evne til at regne kl 22 om aftenen.
Mønstret her er et af de ældre fra Style Arc og deres tilgang til at beskrive rørlig vidde er lidt “doven”

Man skal altså selv regne ud hvor stor nederdelen er når den er færdig ved at tage ens mønster størrelse og så lægge 5 cm til for hver størrelse ekstra det er over str 10. Jeg svinder lidt i mønsterstørrelse når det kommer til taljestørrelse alt efter om taljen er et vigtigt mål eller ej, så jeg tjekker ALTID rørlig vidde og justerer min størrelse efter min målte størrelse, så her gik jeg rask til værks og tog en str 20 (nem at regne ud) som udgangspunkt og lagde så 50 cm til i “waist before elastic” og tænkte den er fin! den snupper jeg. Den dygtige matematiker og syerske har sikkert allerede fanget fejlen. Størrelser springer jo med 2 numre. så istedet for at lægge 10 str til har jeg kun lagt 5 størrelser til når jeg går op i str 20 (12, 14, 16 18 og 20) så reelt har jeg kun tilføjet 25 cm til “waist before elastic” på mit mønster. Jeg fangede først fejlen da jeg skulle til at sy og syntes at delene var lidt små i det. Nu ligger den og venter på at jeg kan klippe den endnu mindre så den kan blive en veninde gave til en anden tomat entusiast. De nyere mønstre har delene skrevet ud i et skema som det ses her

Jeg tjekker ALTID det skema i mønstret mod den størrelse jeg vil sy, for at se om jeg bør rette i størrelserne eller om jeg kan tænke PYT. Ofte når jeg tjekker skemaet kan jeg også afgøre om jeg synes der skal tilrettes eller ej. I den ovenstående der er fra Gertrude kjole kan jeg eksempelvis se at jeg kan nøjes med at lave en str 24 i livet og så have 5 cm rørlig vidde, mod at lave en str 26 i livet og få 11 cm. jeg ved jeg kan klare mig med 5 cm så derfor vælger jeg denne løsning. mine skuldrer og hofte bliver en str 22 fordi mine mål ligger indenfor disse tal.
Style Arks måleskema kan du finde her
Jeg vil dog klart anbefale lige at have i mente, at snupper man størrelser der er mindre end hvad designeren planlægger, så risikerer man også at udtrykket forandrer sig, så husk at have det i mente når du tjekker din størrelse.
Og som sagt før. Husk at lave en tester. Find noget billigt stof, lav en prøve opsyning og se pasformen inden du smider de dyre metervarer under saksen. Ligesom med min Teddy bluse hvor jeg lige skulle teste. 5 kroner for en test er en ok pris, mens 300 kr for en fejl er for dyrt.
Er du interesseret i at lære mere om pasform er det temaet i Synoter denne gang
