For let’s face it. Det er en af de ting vi kommer til at debattere herinde, men ikke på en hvilken som helst måde. Her i mit univers træder vi lige ud af norm tankegangen og hænger den op på knagerækken sammen med overtøjet. Vi kan nemlig ikke arbejde med påklædning hvis ikke vi forholder os til den form vi gerne vil klæde på.
Jeg for eksempel har følgende mål bryst 122 (48 inch) , talje 114 (45 inch) hofte 125 (49 inch) og faktisk er de mål nok forældede for det var gør julens lækkerier, men mine gamle mål her fungerer ganske udmærket.
Tager man de mål og plotter dem ind i diverse målskemaer hos mønster udbydere vil man opleve at min talje er (oftest) 2 størrelser større end bryst og hofte. Og det er en udfordring som jeg bliver nød til at tage højde for. Det gør jeg oftest via graduering (det kommer der mere om i et senere indlæg). Tager jeg højde for det både i min syning men også i mit valg af snit, så kan jeg skabe illusionen af en talje. Det ser man blandt andet ved den her kjole
Nedenunder er samme krop men uden nogen former for styling.
Valget af snit og stof har nemlig stor betydning for hvordan man ender med at bære sig selv. Jeg kan på magisk vis tabe 15 kilo ved at skabe en talje. Men jeg tager dæleme også 15 kilo på hvis jeg “bygger et telt” rundt om mig.
Og netop den snak er piv vigtigt! Hvis ikke vi nøgternt kan eller tør snakke om de ting vi gerne vil skjule/få gjort pænere, så er der forstørre chance for at vi pakker det ind i et telt eller bare forsøger at ignorere det i vores syforberedelser med knap så hensigtsmæssige resultater. At man så lige skal finde de ord der passer til en er en anden sag. Jeg er komfortabel med at kalde mig selv tyk. Andre foretrækker plus size, eller at betegne sig selv som med kurver, så inden du nu render ud og kalder alle tykke så tænk dig lige om ik?
Så derfor står jeg ved at jeg er tyk. jeg er derudover æbleformet og mine mål er forkerte i forhold til den kulturelle norm der pt hersker i fast fashion branchen, men i og med at jeg kan sy kan jeg sætte mig ud over det og så er det egentligt bare en kropsform jeg har, som jeg skal sy noget tøj til og hvis jeg gør det rigtigt ser jeg awesome ud. Eller det synes jeg i hvert fald selv. og det er vel i sidste ende det der betyder mest.
Det er deilig å lese, og det er godt å se fordi du er flink til å finne modeller som fremhever det beste.
Som du sier, vi som syr kan gjøre det, men først må man finne ut hva som er kledelig og ikke.
ganske enig, det er faktisk den proces der er vigtigst inde man overhovedet begynder at sy 🙂
Det er fedt du bringer det op. For når man ser tøj til plus size, eller rettere mainstream tøj til plus size, så er pasformen ofte temmelig ringe og forekommer ret tilfældig…
Måske det er en af grundene til jeg ikke er super vild med at købe tøj?
det kan det sagtens være, meget af det tøg der hænger er lavet til en enkelt kropstype og det er ufatteligt sjældent at man kan se på tøjet hvilket type de har haft i tankerne. og så er der det der med propertioner, for ikke alle har en stor barm og ikke alle har en stor mås. så hvis der bare er lagt ekstra cm til hele vejen rundt så sidder tøjet ganske forfærdeligt
Dejligt indlæg – det er hundevigtigt med tilretningen. Det er tøjet – ikke kroppen – der skal rettes.
Lige præcis ❤️