Godt nytår!

Hvem havde troet, at mit første seriøse indlæg skulle være en nytårshilsen, men det blev det altså. Vi skød nytåret ind stille og roligt med denne lækre kirsebær sekt vi har haft med hjem fra Prag.

Avanti amarena er produceret af bohemian sect og smager gudeskønt.
Den er i modsætning til en Verdi ikke hamrende sød.

Efter et år i syningens tegn fik jeg endeligt trådt ud over kanden og ind i bloggeruniverset (igen).

Jeg har tidligere haft en ferieblog, men løb sur i begrænsningerne ved en standart blog skabelon, så planen var helt klart, at der skulle ske noget andet. Noget hvor jeg kunne skabe sammenhæng i indholdet på en nem og overskuelig måde.

Så derfor kastede jeg mig over WordPress og det er så den læringskurve i nu kan få lov at følge på nært hold.

Jeg er ikke en der har tålmodighed til at sidde og vente på at tingene bare er helt perfekte før jeg deler dem, simpelthen fordi det slår min mojo fuldkommen ihjel.

Ligeledes synes jeg ofte at jeg har lært mest ved at følge dem der tør vise det uperfekte og som tør fortælle hvad de har gjort for at rette op på det, så jeg har valgt at gå live selvom siden ikke er fuldkommen fantastisk færdig og lige til at gå til. den del kommer med tiden og i har så æren *host* af at følge min ehm udvikling

og hvad skal den her blog så handle om?

  • En masse syning, det er min passion og min hobby og et område der berøres meget lidt hvis man er over størrelse 48
  • En masse spændende mad. Vi spiser hele verdenen herhjemme og jeg elsker at prøve nye ting.
  • Haven. Jeg elsker havearbejde, desværre har min højre fod ikke villet samarbejde i forhold til pasning af haven, så det bliver ikke til så meget som ønsket.
  • Ferier! vi elsker ferier, så dem kommer i også til at se lidt til herinde
  • Social ulighed. Jeg er uddannet socialrådgiver og det skinner igennem til tider. jeg foretrækker inkluderende firmaer og støtter fuldt op om at man må leve som man vil, så længe man ikke skader andre og arbejder på at forsørge sig selv
  • Multipel Sclerose. Det er min faste følgesvend og vi lever for det meste i fredelig sameksistens. jeg driller ikke den og den driller ikke mig i udvidet omfang. Jeg har de sædvanlige træthedsproblemer, 15% nedsat kraft i højre side, ingen balance og stive ben og finge. men ved i hvad? det kunne være meget værre. For mig er det noget jeg nøgternt skal forholde mig til når jeg kaster mig ud i ting.

i den rækkefølge.

Jeg brygger allerede på et indlæg om alle emnerne, altså et indlæg til hver så de kan blive præsenteret ordentligt

8 kommentarer

  1. Velkommen i blogverdenen, glæder mig til at læse mere

    • Mange tak Ditte Jeg glæder mig også til at udvide mit univers lidt i forhold til den her fine blogverden. Pt er det hele super nyt kan jeg godt mærke

  2. Jeg glæder mig SÅ meget til at følge dig – velkommen i mit univers

    • Mange tak. Har du også en blog? pt er jeg ikke helt nået til hvordan jeg følger en anden blog, men jeg tænker det (forhåbentligt) kommer

      • Helene Meinild

        Nej det har jeg ikke – mit univers er tænkt som min verden når jeg læser dine indlæg. Jeg er en del af projektorsyningsgruppen!

        • Det er også lidt en mundfuld at starte op har jeg lige lært 😁 projektor sygruppe er fuld værd når vi taler nørderier omkring projetorer. Havde det Ikke været for den var jeg ikke kommet i gang

  3. Tillykke!
    Hvad er en mojo?
    Jeg har er ønske til alle websider, at de vælger en skriftfarve lidt mørkere end lys grå.
    Må konstatere at jeg dårligt kan læse det, det er kommet snigende i mine 50’er.
    Og jeg forstår faktisk ikke ideen med den lyse skrift. Det kan være nok så æstetisk, men hvis folk ikke kan læse det, giver det jo ikke mening. Med mindre det er en blog eller er budskab udelukkende rettet mod ungdomssegmentet.
    Så lidt mere kontrast vil blive meget vel modtaget.

    • en rigtigt god pointe Birthe. Bær lige over med mig ind til jeg helt har fanget hvordan jeg skaber noget der fungerer for alle. jeg vil rigtigt gerne være for alle men er lige nu i tvivl om hvordan jeg retter det til, fordi jeg “bare” har brugt en skabelon.

      Mojo er i den her sammenhæng et ord jeg bruger om hvad der holder mig kørende. den amerikanske definition af mojo er: a magic charm, talisman, or spell.
      influence, especially magic power. ifølge google.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *