Jeg havde før one.com og har skiftet til Simply efter anbefaling fra en kollega. Jeg er meget positivt overrasket her i opstartsfasen må jeg sige. Load tiden til mit kontrolpanel gik fra for evigt til få sekunder, min 2 faktor godkendelse blev kodebaseret frem for app baseret og kontrolpanelet blev jævnt meget mere overskueligt. Alt det opdagede jeg da jeg migrerede min ferieblog fra blogger til Simply, så det faldt naturligt at flytte Pfaffelaffen også så jeg havde adgang til begge blogs fra samme konto.
Jeg kunne fristes til at skrive som sagt så gjort, men migreringen gik mildt sagt ad helvede til og jeg mistede bloggen i processen. Med erfaringen fra one.com i forhold til kundesupport var jeg lidt bekymret for om bloggens nedetid blev for altid (for det der var skrevet), men jeg hev fat i Simply via deres kontaktformular og skrev at jeg var bange for bloggen var tabt i migreringen og at jeg ikke vidste hvad jeg nu skulle gøre.
Jeg endte med en opringning selvom det slet ikke er med i den planløsning jeg har valgt. De ville nemlig sikre sig at jeg kom godt i gang og jeg er ret sikker på at mine beskeder ind til dem gav indtryk af at den var god nok. der sad en noob i den anden ende. Victor den kære unge mand tilbød at flytte tingene for mig og vi fik logget ind på one.com og trylle trylle trylle… Min blog er nu tilbage!
Jeg ville ønske jeg vidste hvor Victor holdt til henne (altså arbejdsplads adresse) for egentligt synes jeg jeg skylder kage.
Nå men efter succesfuld flytning kan jeg nu bruge WordPres appen. Den arbejdede slet ikke sammen med one.com så jeg blev ret frustreret over ikke nemt at kunne skrive opslag og heller ikke nemt at kunne uploade billeder. der var simpelthen så mange klik.
her efter flytningen fik siden også lige et facelift. jeg vil gerne se om jeg ikke kan få noget lethed ind over designet. Faktisk har jeg bestemt mig for at jeg shopper designs lidt denne sommer, så det kan udmærket ske at den pludseligt igen ser anderledes ud indtil jeg er tilfreds.
Det kommer dog ikke til at ske lige her i starten af ferien, for i aften flytter der et andet par ind på matriklen her. De passer så hus, have, kat og slange imens vi triller til Albanien.
Den tir kan i følge på min anden blog, som jeg nu har sammen med min mand, nemlig

Hurra fornVictor og jeres fælles victorius flytning 🤸♀️👏
Ja han er awesome! 👏