Hans værelse satte vi i stand for 6 mdr siden, hvor vi fjernede træpanelerne under vinduet og fik malet værelset rødt og lyserødt efter hans ønske. Hvad vi dog ikke havde været opmærksomme på var den kuldebro som gemte sig under træpanelet, det resulterede i en skimmelskade som skulle udbedres.

Her efter hans fraflytning skulle rummet omdannes til syrum, så processen startede med at al tapet blev fjernet, og væggen skrubbet godt ned med hysan. der blev lagt godt med kræfter i for at sikre at alle sporer blev skrubbet væk.

Rummet blev pudset op de steder hvor der var behov og vi debatterede hvordan vi kunne tage højde for de kolde vægge. Første tanke var varmvægsplader, men da rummet ikke skal bruges til beboelse og dermed ikke ville opleve samme fugtighed som det ville hvis man sov derinde. Ligeledes var planen ikke at døren skulle holdes lukket.

Det betød at vi i stedet bestemte os for at der ikke skulle tapet på 3 af væggene, men i stedet rullespartel, som ikke burde kumme skabe samme grobund for skimmel som tapet ville kunne.

Den her væg til gengæld skulle have fuld tapet, jeg havde fundet lidt forskellige designs på Bauhaus’ hjemmeside. Jeg blev noget overrasket over at den samme tapet kostede 750 kr pr rulle i Bauhaus Danmark, mens samme rulle tapet i Bauhaus Tyskland kostede 133 kr. Med 3 ruller tapet var der over 1200 kr sparret på bare de 3 ruller tapet

Det var super beskidt arbejde men meget tilfredsstillende.

Tapetet var simpelthen som jeg havde håbet på, men for fanden hvor var jeg træt af at tapetet vendte forkert på rullen. Det jeg mener er at jeg skulle rulle nedfra og op, fremdor oppefra og ned, så indtil vi havde styr på mønsterrapporten, måtte en stå med rullen oppe ved loftet, mens den anden satte tapetet fast. det var jævnt træls for at sige det pænt.

Men vi fik det til at fungere og væggen blev lige så skøn som håbet

Efter færdiggørelse af tapetet, var det tid til at få rullespartlet og sikken et svineri at arbejde med. Men resultatet var bestemt det hele værd.

Rummet var bestemt ikke færdigt her, men det var funktionelt for nu

Vi havde diskuteret hvordan vi bedst kunne få klædeskabet til at kunne det der var brug for. Kommoden her skulle indgå som stabilisering af væggen til skabet og der skulle en bøjlestang henover så mine kjoler kunne komme op og hænge.

Bukkene skulle skiftes til bordbukkeben fra Ikea, med mulighed for at kunne indstilles. og Skådis pladen skulle op og hænge så den kunne nåes fra symaskinen

Første forsøg med opsætning af strygebrædt og rullevogne. Maskinerne er midlertidigt sat til side så jeg kunne behandle bordpladen med oxalsyre

Målet med behandlingen var lysning af bordpladen, som igennem de sidste 16 år va blevet mørknet en del. Pladen er en del af et gammelt gammelt (grimt) egetræsbord, som har været brugt til forskellige ting side vi pillede benene af. Det er perfekt til arbejdsbord.

Bordpladen efter endt behandling. Jeg har et par genstridige pletter der lige skal have en omgang brintoverilte, inden bordet på sigt skal behandles med olie (tror jeg, jeg har ikke fuldkommen lagt mig fast)

Skabet er lavet i hvid plade af min mand, som heldigvis har styr på den slags arbejde. Efterfølgende har jeg tapetseret ydersiden og venter i skrivende stund på at mit rullegardin i bambus ankommer som skal skabe fronten

Jeg var virkeligt træt af at skulle tapetsere den lille kant her, da den krævede ret meget arbejde at få pæn, men jeg blev glad for resultatet. Gennem hele tapetseringsfasen har jeg kæmpet med at mønstret foorrykkede sig et par milimeleter ved hver repetetion, så det er noget at have med i mente hvis man vællger samme tapet.

skabet efter endt tapetsering. Nu mangler jeg kun at male kommoden, jeg planlægger at den skal være samme farve som strelitzia blomsten og så malet med kalkfarve og behandlet med voks

mine bordbukke ankom og kom under bordet. de var nemme at samle.

Ved et lykketræf fandt jeg denne gamerstol på genbrug da vi smed byggeaffald osv ud. Vi havde snakket om at sætte gummihjul på en gammel kontorstol vi havde i kælderen, men da denne fine stol, med gummihjul kunne erhverves for 100 kr sprang jeg til

Fordelen ved gummihjul er at det ikke skader gulvet (hvilket bliver vigtigt den dag gulvet skal skiftes) og så samler det ikke en masse tråd som traditionelle hjul gør.

Tom fik sat min plade op og den fungerer simpelthen fantastisk! resten af byggearbejdet endte dog med at stå stille, da væggen ikke samarbejdede og smuldrede da vi forsøgte at sætte hylder og min sidste Skådis plade op. Så i stedet for at få bygget færdogt satte jeg mig til at sy min Xanthe kjole fra Style Arc som jeg fik klippet i julen

Den blev færdig og sat på ginen og set som sneak peak igennem døren kan man beholde illusionen om at rummet er færdigt

og her er Xanthe kjolen så i full wiew. Der er petticoat under kjolen, fordi jeg havde sat petticoat på ginen. Kjolens er dog ikke lavet til at have petticoat under.

Det er super rart at have fået en lille syhule og jeg glæder mig helt vildt til at få de sidste ting på plads. Lige nu er det de små glæder jeg nyder, som det ses i denne video

The post Velkommen til mit nye syrum! first appeared on Pfaffelaffen.

Style Arc spænder bredt når det kommer til stilarter og det er en anden ting jeg godt kan lide ved dem. jeg kender deres størrelser og ved hvad jeg skal være særligt opmærksom på, men jeg har samtidig stor valgmulighed og kan derfor have flere forskellige stilarter jeg kan ty til.

Jeg køber mine Style Arc mønstre på hjemmesiden fordi jeg så får månedens bonus mønster med. jeg Skal så selv stå for print eller i mit tilfælde at projicere det. Jeg er lidt gammeldags når jeg syer i fast stof fordi jeg gerne vil kunne lege med linealer og tegne linjer af, så jeg projicerer ned på papir og så har jeg et papirmønster jeg så kan genbruge og tilrette ud fra.

Gertruden har jeg haft fornøjelsen af at lave i str 12, str 24 str 22/24 (24 i taljen) og 24/26 (26 i taljen)

alle størrelserne er UK størrelser og der er målskema så man kan finde sin størrelse

Den sidste Gertrude jeg har lavet tog udgangspunkt i målene

Bryst 124 cm

Talje 119 cm

Hofte 134 cm

Det giver følgende størrelser:

bryst 22 UK

talje 26 UK

Hofte 24 UK

Ud fra målene skulle jeg gå to størrelser op i livvidde, men på målskemaet kan jeg se at der er 123 cm i taljen på den færdige kjole (eksklusiv læg og det er vigtigt hvis man vil lave en kjole som min) i en str 24 så derfor er det den størrelse jeg har valgt. jeg flukturerer gerne en størrelse i livet alt efter oppustethed og da jeg tog målene var jeg virkeligt oppustet, så det må siges at være mit nuværende maksmål. Hoftemålet er fløjtende ligegyldigt i denne model så jeg graduerer ikke efter hoften men beholder str 22 i hoften. så når jeg skal tegne mønstret af lægger jeg min lineal på fra str 22 under armen (i sidesømmen), går ud til str 24 i talje punktet og tegner en streg derimellem. Så tegner jeg en streg igen fra talje punktet på str 24 og til hofte punktet på str 22. så den måde får jeg mere vidde i mønstret på den her specifikke model. det ser anderledes ud på papiret hvor man godt kan få oplevelsen af at mønstret mangler kurver, men når man syer det op ser mønstret fantastisk ud fordi pasformen nu er tilpasset ens egen krop.

Det er en simpel tilretning hvis formål er at skabe plads til maven. Man kan lære at rette meget mere til hvis man vælger at investere i et kursus.

Jeg har i min udgave valgt at have folder på ærmerne, men den kan både laves med og uden. Personligt synes jeg bare det lige gør det ekstra for udtrykket på kjolen.

Stoffet er en fast viskose fra mind the MAKER og købt ved metermeter, jeg er vild med de random dots og synes især ærmedetaljen her er rigtig fed

Oprindeligt når man syer den skal de fine boxpleats, der er designelementet nederst i kjolen, kun syes 2 cm ned af de markerede linjer. Den memo havde jeg dog ikke fået, så jeg har syet hele linjen på henholdsvis 13 og 14 cm og det er det resultat i kan se på billederne. Jeg vil fortsætte med at sy læggene længere for jeg synes netop afslutningsstedet er super klædeligt på mig fordi jeg får en figur syet talje og så en skaber boxpleaten mere fylde ned af i kjolen, men i pæne rene linjer

Jeg har fjernet belægningen fordi jeg er piv træt af belægninger der flapper op, omend der på denne model er mulighed for mange usynlige fæstninger i diverse sømrum. Jeg har ligeledes pillet lynlåsen ud. Halshullet er stort nok til at den kan trækkes over hovedet så jeg kunne ikke se formålet med lynlåsen. Ydermere har jeg valgt ikke at have en slids fordi jeg simpelthen ikke finder den nødvendig, så den gad jeg ikke bøvle med. Jeg har sat usynligt kantbånd i halsen, en proces jeg er ved at øve mig i, der er stadig ujævnheder ved skuldersømmen hvilket er pisse irriterende.

selve måde man laver indsnittene og pleatsne på pusler jeg med at lave en gennemgang for den del er slet ikke så svært som det kan se ud til. det er blot lige at greje hvordan det hænger sammen.

Mønstret indeholder mange dele som man skal huske at holde styr på. der er indlagt sømrum så det er bare at klippe efter linjerne. man skal være særligt opmærksom på afmærkninger og så dem alle med (og tegner man af så husk at notere skulderpunkter og hvad de forskellige mærker betyder så man ikke farer vild i den del når man klipper ud. Hvis man gør sig umage med markering og klipning, springer lynlåsen over og har styr på at sy indsnittet med boxpleaten så er mønstret rimeligt at gå til

DET ER HAMRENDE VIGTTIGT AT PRESSE UNDERVEJS! der er mange finurlige samlepunkter som en del af designet og det bliver piv grimme hvis ikke ham husker at presse undervejs.

Det er ikke en kjole man syer på en time, men med tålmodighed og tid er det heller ikke en kjole der har mange vilde nye teknikker (ud over indsnittet). Normalt kanter man efter man har syet kjolen, men lige ved den her kjole vil jeg virkeligt anbefale at kante indsnittet inden man syer da der ikke er plads efterfølgende.

der er en rigtig fin grafisk gennemgang af delenes sammensætning samt et billede af kjolen på bagsiden. jeg synes det er super lækker visuel støtte. Syvejledningen er på engelsk det skal man lige have med i mente

vil man have pleatsne ned under taljen så skal man sy langs hele linjen tegnet op på delene (som jeg har gjort) vil man have den længere op i taljen siger vejledningen 2 cm ned af linjen

og her så et lille galleri af alle de Gertrude jeg har syet

Jeg er for resten også typen der spilder æg på min sprit nye kjole inden jeg har fotograferet den, så hvis du spotter en plet på brystet er det bare lidt æg. Det var bare det jeg ville sige hej hej.

The post Gertrude kjolen first appeared on Pfaffelaffen.

Bloggen er kommet flyvende fra start.

Jeg blev meget overrasket over hvor hurtigt bloggen her tog fart. Tak for jer hver og en. Jeg var da godt klar over at en enkelt eller 2 ville synes det jeg skrev var spændende, men at jeg fra day one havde 1500 unikke besøgende (som minimum) i ugen var lidt vildt synes jeg, men det forstærkede mig i at beslutningen om at lave en blog ikke var helt dum, nu skulle jeg så have styr på opbygning og indhold (noget jeg muligvis skulle have haft styr på inden, men hey sådan blev det ikke) Noget jeg var sikker på at jeg ville fortsætte med herinde var mine symønstre anmeldelser som jeg indtil nu har lavet i Nåleøjet en sygruppe jeg har været medlem af igennem nogle år, hvorefter jeg prompte begyndte på mønsterkonstruktion, så pt er der lidt tøjtørke herhjemme, der arbejdes simpelthen med grundmønstre til jakker, bluser, jersey og kjoletilretning og selvom jeg lærer virkeligt meget og synes det er skide spændende, så udgør det bare ikke super godt blog materiale når man ikke rigtigt har færdige produkter at fremvise. Til gengæld er der så plads til lidt tanker, meninger og holdninger.

Min oplevelse af Skaberlyst universet

Jeg har ikke lagt skjul på at jeg er jævnt begejstret for Skaberlyst universet. Jeg kastede mig over “Kom godt i gang med at sy.” Selvom jeg har syet de sidste 18 år sådan rimeligt fast (men startede med at sy som sen teenager),har jeg lært mange teknikker via diverse mønstre, men også via venner, bekendte og andre der krydsede mit syunivers, og jeg har, især de seneste år, tryllet den ene kreation efter den anden frem som jeg var vild med, men der skete noget med detaljerne som ikke altid sad i skabet på indersiden af tøjet og jeg var ærligt talt usikker på om det var mine færdigheder der var noget i vejen med, eller om det var mønstrene der havde valgt de nemme løsninger for på den måde at tilgodese alles færdigheder. Enkelte gange tænker jeg også at det simpelthen var mønstrene der var pisse elendige, men fælles var at jeg stort set altid sad tilbage med noget jeg gerne ville forbedre, men ikke vidste hvordan. og det er lige præcis det jeg har brugt mit “Kom godt i gang med at sy” kursus til, Nemlig at ramme lige præcis rigtigt i at skabe pænt holdbart tøj. Jeg har faktisk endnu til gode at have syet en eneste af modellerne fra kurset, ikke fordi de er ringe, men fordi jeg har haft andre projekter i gang hvor jeg har kunnet bruge min viden og det har været virkeligt fedt! Jeg er enormt lyststyret i det jeg syer så derfor har jeg brugt den grundviden jeg har fået til at skabe lækre detaljer i andre projekter og det har virkeligt været en fed rejse.

Mit “Kom godt i gang med at sy” kursus fik hurtigt følgeskab af lynlås kurset og jeg sukker stadig efter “Sy foer i dit tøj” kurset, som er på min need to have liste. Jeg fungerer nemlig rigtigt godt med den ro der er i at kunne tage tingene i mit tempo. Jeg er langsom til at gå fra teori til praksis når det er noget med en rumlig dimension, en skade der skyldes min MS og jeg kan blive virkeligt stresset af en underviser, der rabler et eller andet af til mig som jeg så skal omsætte ret hurtigt til noget rumligt, så kombinationen af videoer og billeder og tekst er genialt for sådan en som mig. Jeg endte med også at tilmelde mig Synoter og selvom jeg endnu ikke har et færdigt produkt at vise fra de temaer, så har jeg simpelthen lært så meget jeg kan tage med mig videre over til de mønstre jeg “bare” syer op. Synoter er dog nørderi på ret højt plan, hvor man kun får noget ud af det hvis man vil kaste en del timer ind i en mønster konstruktion. og lige her vil jeg sige, at synes man det er spændende så kast dig endeligt ind i det, der er god støtte til at skabe projekterne og man kommer langt med en symaskine, en rulle (god) mønsterpapir, linealer og gå påmod (og basis syviden, er du helt ny så nap lige kom godt i gang med at sy), men er du mest til at købe et mønster på den der søde skjorte du har set og så bare sy den op uden nogen former for dikkedarer, så er Synoter nok ikke for dig. For en som mig, der aldrig kan tage stangtøj på og så se stanglækker ud (høhø) er det til gengæld svært meget optur at få endnu et værktøj i min kuffert, som kan hjælpe mig til at få klædt min krop lækkert på. Faktisk har jeg virkeligt meget optur over hvor stor en forskel det har gjort for mit tøjproduktion her over det sidste halve år. Synoter koster 199 kr pr mdr (eller man køber et nummer hvis der er et der bare lige taler til en) mens online kurserne fra Skaberlyst udgår lige om lidt. Derfor bliver de i den kommende tid sat ned i pris, så hvis du er fristet kan det godt betale sig lige at kigge forbi hjemmesiden de kommende uger og evt lige få abonneret på et nyhedsbrev. Sørgeligt nok for mig kommer “Sy foer i dit tøj” ikke med i den runde, da den ikke udgår. og bare lige for at slå det fast, selvom det udgår mister man ikke adgangen, den har man for evig hvis man altså når at købe produkterne.

Om at blive starstruck

Med ovenstående i mente tænker jeg godt i kan forstå at jeg begyndte at fangirle ret meget da jeg blev valgt til månedens tilpasning i Synoter og dermed skal komme til Århus med en opsyet kjole og en staut jakke og så skal vi tilrette lige præcis min æbleform med alle de glæder og udfordringer det kan give. Alt det bliver optaget på video og så vist frem for Synoter abonnenterne. Jeg har derfor i dagens anledning været ude og købe nye underbukser, for når jeg nu skal stå der i det bare næsten ingenting må de gerne være uden huller *host* (til mit forsvar skulle jeg i december have lært at sy bh’er og underbukser, men kurset blev aflyst og undertøjsskuffen ser derfor stadig sørgelig ud)

Jeg har været ellevild og stolt og glad og fyldt med lyst til at lære, men her de sidste 3 dage har jeg også været bund usikker. En usikkerhed jeg faktisk tror mange oplever i det daglige og en usikkerhed som jeg personligt tror er meget udbredt. Nemlig usikkerheden på om andre synes det man har lavet er godt nok. Jo tættere vi er kommet mod mandag jo mere har den usikkerhed fyldt fordi jeg for pokker jo skal op og vise mine ting frem overfor en der i den grad bare har styr på tingene. Og når jeg så kigger på min første ever silkekjole nu her så ser jeg de rynkede sammensyninger, de steder hvor jeg ikke har fået fulgt buen ordentligt i husar snittet, de steder hvor jeg har fået lavet mikrofolder osv osv. Og jeg ved da godt hvorfor det ser ud som det gør. De lage sting gør intet godt for designet og mine stive fingre har virkeligt svært ved at arbejde med 2 cm sømrum og det er en prøveopsyning ergo har jeg altså heller ikke brugt 17 timer på finish, netop fordi den skal pilles op igen lige om lidt.

Samme gælder min staut jakke som bare slet slet ikke fungerer, jeg er faktisk ret sikker på den er blevet for lille og overvejer at sy en ny jakke op men er rådvild for om det er en god ide. Jeg er simpelthen begyndt ikke at stole på egne beslutninger og færdigheder og det skete lynhurtigt. Lige her tænker jeg faktisk en del af jer der læser med kan genkende den her følelse når i har set det ene lækre opslag efter det andet i diverse sygrupper og på instagram og så kigger på det i selv har lavet og tænker er det godt nok? Kan jeg vise det frem? Sådan har jeg haft det her det sidste døgn og jeg fik på et tidspunkt den vandvittige tanke at jeg skulle pille min kjole op fordi jeg har ramt 5 mm ved siden af en kridstreg…i livet….som ikke har en skid betydning for om vi kan se om kjolen fungerer…

Og lige det tænkte jeg fanme nej! sgu! så når jeg smutter til Århus i morgen er det med diverse fejl og mangler (og nok en ny stautjakke uden tilretninger fordi den er dum ifølge Janni 3 år) og så får jeg noget konstruktiv kritik med hjem og hvis jeg er pisse heldig har jeg sørme også lært noget nyt teknisk og med sikkerhed noget nyt tilretningsmæssigt.

Vi skal sgu ikke altid være så instapolerede og filterfyldte med et dash perfektionisme. Ja da det er mega fedt at vise det lækre resultat frem når alt bare sidder lige i skabet, men vi skal altså huske at hylde fejlene fordi det er der vi lærer allermest. tag f.eks. det her ærme fra sidst nye tema på Synoter som omhandler at lave et jersey grundmønster. Jeg har simpelthen præsteret ikke bare en, men hele to fejl på ærmet, så det er blevet for langt og for bredt (ved håndledet) og det er en ren fejl40. Jeg har simpelthen ikke læst godt nok på beskrivelserne. Til gengæld er jeg ret sikker på at jeg nu kan formlen for at lavet et ærme uden ad fordi det krævede forsøg at skabe et brugbart ærme, så det bliver jo så ikke den fejl jeg kommer til at lave igen.

Og lige her kunne jeg måske få lyst til at italesætte dem der bliver usikre på om de kan nok i forhold til mig. Ja sgu da! Vi er alle på hvert vores stadie og laver hver vores fejl. Hvis jeg satte Signe stævne på mandag og bad hende fortælle om alle mine fejl kunne hun sikkert opliste langt flere end jeg selv har opdaget, men who cares? Hverken Signe eller jeg vil have interesse i at pille tingene ned. Vi vil hellere udvikle på dem. Jeg, fordi jeg skal gå i det jeg kreerer og Signe, fordi hun skal undervise både mig og alle dem der ender med at kigge med. Generelt tror jeg vi alle har tendens til at tale os selv dårligere og jeg skal ærligt indrømme at jeg synes der har været tendens til at hævde sig på bekostning af andre når man havde viden da jeg startede ud i sygamet for 18 år siden. Guderne skal vide at jeg har mødt min gruppe af vidste du ikke engang det typerne. Men i dag synes jeg tendenserne mere er at man løfter hinanden. Eller det er det i hvert fald i de sygrupper jeg huserer i, nemlig Nåleøjet og skaberlyst og de andre (som jeg nok skal fortælle om på et andet tidspunkt) så træk kameraet frem, tag nogle billeder og del dine kreationer. Så kan du både få ros og konstruktiv kritik og vi andre kan se endnu flere gode eksempler fra en smadder spændende hobby med masser af mulighed for forskelligheder.

og nu tror jeg jeg har skrevet mig var til at få tegnet en ny jakke af med 2 cm sømrum som foreskrevet og så vil jeg sy den sammen og tage den med op til Signe som forhåbentligt kan trylle den om til noget der også sidder pænt og som ikke flækker på ryggen når jeg trækker armene fremad. Jeg har ladet mig fortælle at det ikke er meningen den skal det nemlig og så må jeg jo nok konstatere at min sidste jakke ikke lever op til kravene.

Som en afslutning så kan jeg fortælle at jeg til messen i Herning fik lov at møde Signe og mit fokus lige der var jakker. Jeg havde lige droppet #jakkenderikkevillesyes (den får i historien om en anden gang) så jeg zoomede direkte ind på jakkerne og kiggede syninger og afslutninger for at blive klogere og pludseligt (mens jeg står og beundrer jakkerne indvendigt) siger Signe noget i stil med, ja og så fandt du fejlen som vi fik lave i lige den jakke. Jeg var ret forvirret over hendes ord må jeg erkende, for jeg fandt slet ikke nogen fejl, det var nemlig slet ikke det jeg havde fokus på, jeg havde fokus på teknikker som jeg endnu ikke forstod og mestrede. Jeg kan ikke sige hvad Signe tænkte, men jeg kunne forestille mig en usikkerhed og irritation fordi Signe er stolt af sit fag. Det jeg lærte af oplevelsen er egentligt ikke at Signe laver fejl (det gør alle) heller ikke at Signe blev usikker (det ved jeg reelt heller ikke om hun gjorde eller om det er min tolkning), men at signe tog jakken med alligevel og viste den frem og at den stadig er fucking fed!

og det er det eg er vild med ved Skaberlyst. Vi år også rejserne med fejlene og netop en der ikke instagramificerer alting er en jeg synes det er værd at fangirle over. Nå det var den jakke der skulle syes… *overspringshandling over and out* (og så slipper jeg for at rydde op)

The post Om Skaberlyst, usikkerhed og heltedyrkelse first appeared on Pfaffelaffen.

Det her er den aller mest vigtige kjole jeg nogensinde har syet, faktisk vigtigere end min brudekjole, fordi den skulle repræsentere det der var før transition, men samtidig også det der var efter. Denne kjole var opfyldelsen af den ultimative drøm som barn, nemlig en stropløs kjole, men samtidig skulle den repræsentere LGTB+ miljøet.

Jeg blev kontaktet af min veninde omkring konfirmationskjolen fordi hun ikke helt vidste hvor hun skulle gå hen for at få drømmen til at fungere. Hendes søn havde ud over at identificere sig som dreng mere end som pige, også fået en autisme diagnose, så det med at skulle have fremmede tæt på og forholde sig til taktile ting var også en udfordring, og så var der hele delen med at konstruere kjolen, ud fra en forestilling der blev beskrevet på en måde der efterlod en masse til fortolkning fordi forestillingsevnen er udfordret. Vi vidste dog at den skulle være stropløs og at der skulle være regnbuefarvet tylskørt og så skulle der bygges en binder ind i så den fremstod androgyn.

Til de uindviede er en binder en beklædnings genstand som omfordeler brystvævet så det ligger mere fladt ind mod kroppen. Formålet er at skabe en mere maskulin brystkasse for på den måde at skabe en sammenhæng i forhold til det køn man identificerer sig med.

Alt det vidste jeg dog ikke så meget om da vi startede projektet, jeg vidste hvordan man syede en kjole og det var det. Heldigvis findes der en fin gruppe på Facebook hvor man kan få hjælp til sy projekter til LGBT+ miljøet, så jeg fik meldt mig ind i den og lært noget om konstruktion af bindere, det var guld værd.

Når man arbejde med en ung med autisme er der brug for at tingene kan mærkes, prøves og ses, så vi fandt en tube kjole på Etsy , syede den op i blå partysatin (fordi det lignede og føltes som slutresultatet, det var bare den forkerte farve og uden nogen former for forandring.

Det var en udfordring for den unge mand at hoppe i kjolen fordi der tydeligvis var en forventning om bryster og det var ikke det han ønskede sig, men da det blev forklaret at vi havde brug for at han havde den på for at vi kunne fjerne brystindsnittene blev forståelsen bedre. Vi konstaterede at den passede alle de andre steder og arbejdede så med at fjerne prinsessebuerne ved at sy med lange sting og gradvist reducere. Da vi var tilfredse sagde vi farvel og jeg syede kjolen op i staut uden brystindsnit. I den her proces skulle der hele tiden indtænkes didaktiske virkemidler, idet vi skulle tage hensyn til både kropsdysphorien og autismen. Første del gav ubehag ved koncentration omkring problemzonerne, mens anden del gav nedsat forestillingsevne og taktile udfordringer, så derfor var der behov for visuelt at fremstille det han ønskede sig så vi kunne tilrette, inden vi startede med den helt rigtige kjole og så var der samtidig behov for at han kunne være i at vi arbejdede med problemzonerne, så vi startede i god tid og havde mange små sessions til at starte med. Vi havde den fordel at han kendte mig i forvejen, da han er kommet her i hjemme de sidste mange mange år, så der var en tillid til mig i forvejen, som hjalp os på vej

Vi havde derefter en prøvesession mere hvor vi kiggede på om stautmodellen passede som den skulle og fik det sidste rettet til, her opstod der en forvirring om hvorfor kjolens stof var som det var, men den blev løst da vi fik talt om at det var mit nye mønster til den androgyne kjole som vi nu skulle de om den passede.

Selve stoffet kunne vi ikke få hernede i det sønderjyske, så vi drog på road trip til Århus, hvor vi besøgte Stofshop for at kige på brudetyl og brudesatin og power mesh. Sidstnævnte skulle tjene to formål. Holde kjolen på plads samt virke som binder. Mange ville nok bestille via nettet, men det gør man altså ikke når man arbejder med autisme. Så hopper man i bilen og kører op og mærker på stoffet, for at imødegå det taktile, ser på stoffet, for at imødekomme forestillingsevnen og så kigger man på tylfarverne og mulighederne for sammensætning så den unge mand kunne beslutte sig for hvilken type tylskørt han ønskede sig. Det var en udmattende tur for den unge mand, men den var vigtig for at skabe det han gerne ville have.

vel hjemme fik vi syet kjolen op i satin, fik rettet udfordringer til, fik syet regnbue tylskørtet med de to lag hvid tyl henover og så blev den prøvet på inden vi satte powermeshen i, da den var godkendt uden rynker kom powermeshen i og perlebæltet blev sat på tylskørtet.

Normalt når man taler binder taler man om en undertrøje agtig udgave, fordi man gerne vil kunne fordele kompressionen på hele overkroppen. Det havde vi ikke mulighed for her med en stropløs kjole, derfor måtte vi gå med trial and error modellen og med kompression kun ned af. Det er ikke anbefalelsesværdigt som daglig kompression.

Det har været en for den unge grænseoverskridende oplevelse (på den gode måde) fordi vi har skullet kigge på kroppen og forholde os til den, men med henblik på at opnå den oplevelse af hvad der er perfekt tøj som den unge selv havde. Pludseligt blev kroppen noget sekundært og noget hvor man kiggede på hvordan tøjet ikke levede op til kravene og ikke omvendt.

Selve konfirmationen var fantastisk. Temaet var naturligvis LGBT+ så vi havde skønne regnbuer over det hele og der var en hjertevarme omkring ham som var fantastisk. Hen på eftermiddagen skiftede han fra kjole til bukser og skjorte og så også fantastisk ud i dette.

Det er nu et halvt år siden vi lavede kjolen, men jeg ved den stadig hænger fremme på værelset, fordi den repræsenterer LGTB+ og fordi han var glad for den. Og jeg var glad for det privilegie det var at sy den.

The post En ganske særlig konfirmationskjole til en ganske særlig ung mand first appeared on Pfaffelaffen.

Det var lidt spændende at komme tilbage på arbejdet i denne uge. Vi mødte nemlig ind til, at skadeservice var i fuld gang med at rydde op efter en massiv vanskade i bygningen, så lige pludseligt var jeg husvild. Mit kontor kunne nemlig (ligesom halvdelen af alle andre rum på jobbet) ikke bruges, så vi skulle flyttes op til ledige lokaler på 2 salen. Så det er det jeg har brugt rigtigt meget tid på her i starten af ugen. Efter flytningen konstaterede vi ret kraftige larm problematikker, i forbindelse med at de fjernede vægge og andet godt på 1 salen. Så i forgårs blev vi simpelthen enige om at arbejde hjemmefra i går og i dag. Så det her været en lidt fortumlet uge der mestendels har været brugt på at komme tilbage til en anderledes arbejdsplads her efter ferien.

Opstart på keto igen

Ud over at arbejdet har fyldt på en anden måde, så har vi også trukket i arbejdstøjet og fået gang i vores keto spisning igen. Vi er nok mest dem der plopper lidt rundt mellem lchf og keto og ikke fører fuldkommen nøjsomt kulhydrat regnskab gennem dagen, men vi læner os meget op af keto opskrifter når vi skal kigge aftensmad og er virkeligt glade for opskrifter fra Madbanditten fordi de smager af noget. Vi har prøvet et par forskellige bøger, men Jane formår virkeligt at tappe ind i den madverden fyld med krydderier og smag som vi sætter pris på.

Vi har egentligt været mest keto/lchf de sidste 2 år, men har haft en ‘time out’ periode på et halvt års tid, fordi vi ikke helt selv havde kontrol over vores mad i den periode, grundet diverse kurser og arrangementer. I julen har det søde og det kulhydratrige så fået et ekstra nøk og det har vi alle nydt og levet med, om end det er nu rart at være tilbage på sporet igen. Min mave kan så meget bedre lide ikke at få al den sukker og stivelse, så for mit velvære er Keto/LHCF helt klart for the win.

At leve low carb betyder ikke for os, at vi i den forstand ofrer noget, for vi vælger at have cheat dage hvor vi spiser lige det vi cravede allermest fra kulhydrat madhylderne, men der er langt imellem disse dage fordi vi gerne vil beholde velvære fornemmelsen i maven og fordi vi også gerne vil have gavn af sideeffekten hvor vi taber os. Ydermere er vi sovs og kød glade (og grøntsager), så at pille kartoflerne/risen/pastaen fra har egentligt været ok. Samme gælder brød. Til at starte med lavede vi slavisk madplaner for en måned af gangen, fordi der var så meget nyt der skulle læres (og vi har storindkøb en gang om måneden), men nu her spiser vi efter tilbudsrækkerne og ofte designes retterne ud fra hvad kød der var på bud da vi var ude og handle. En gang imellem er det dog grøntsagerne der bestemmer, blandt andet derfor skal vi her i weekenden have stegte pak choi fordi de bare lå der og skreg TAG MIG MED HJEM! hehe.

På grund af min MS er der ikke altid overskud til nye ting og nye projekter når de har en voldsom indflydelse på både mit liv og mine vaner, så jeg tager vægttab i etaper. Sidst smed jeg 10 kilo og det vægttab kørte jeg så vedligehold på i et år, planen er at der skal ryge 10 kilo igen (og de 2 ug af 3 kilo fra julemåneden jeg stadigt mangler) og så må vi se om der er energi og overskud til at smide mere.

Jeg har ikke travlt, jeg har nemlig ikke et dårligt forhold til min krop, som den er. Den er min og jeg er egentligt ganske tilfreds med den, men der er nogle helbredsmæssige gevinster både ved keto og ved vægttab, som jeg gerne vil indkassere, så det er dem jeg går efter. Netop fordi jeg egentligt hviler ret meget i at være den størrelse jeg er, har jeg heller ikke oplevelsen af utålmodighed og forventningspres og det er faktisk ret fedt at være kommet dertil. Jeg er lækker som jeg er, synes både min mand og jeg, og helt ærligt er vi vel de eneste to hvis mening strengt taget betyder noget i den sammenhæng.

Hvis Keto er noget for dig, så vil jeg anbefale at hoppe på bogen Keto på 4 uger, der er både en teoretisk forklaring omkring keto (og faldgruberne man kan lande i) samt en madplan til 4 uger og så er man ligesom i gang ik?

Research

Ud over at starte på lækker mad og flytte kontor og leve i håndværkerlarm, har der også været gang i en masse research fra min side i forhold til emner på bloggen. Jeg er lige så stille ved at have en opgaveliste lavet med ting jeg gerne vil skrive om og ting jeg gerne vil researche lidt i og noget af det jeg blandt andet har fået på plads, er retten til at lave en sew along med Ellie and Mac mønstre. Det er ikke en officiel sew along, hvilket jeg skulle huske at sige, men muligheden for en dansk sew along hvor vi kan kigge på nogle af de ting jeg ofte oplever folk går i stå på både i forhold til syning men også i forhold til tilpasning af simple mønstre og for den sags skyld brug af PDF mønstre. Samtidig er der mulighed for at blive støttet i brugen af engelske mønstre hvis man er usikker på de sproglige udfordringer

Jeg melder mønstret ud her om kort tid, det bliver fuldkommen basis fordi fokus er på ovenstående, man vil kunne sy med hvis man har en symaskine med stræksting og kan få mønstret printet eller projiceret, så der stilles altså ikke krav om fancy udstyr.

Hvis man er godt øvet i basis mønstre og gerne vil lege med at lave sine egne tilpassede jersey mønstre så kan jeg virkeligt anbefale månedens tema fra Skaberlyst i Synoter Studio. Der lærer man at lave et grundmønster fra bunden. Det grundmønster kan man så bruge i næste magasin hvor temaet er sweatere. Man kan vælge at blive abonnent eller købe et enkelt tema eller magasin.

Og nu er det tid til morgenmad

The post Vandskade, research og endeligt igang med Keto igen first appeared on Pfaffelaffen.

Multipel sclerose er sygdommen med de mange ansigter. Der er rigtigt megen god information på Scleroseforeninges hjemmeside som du finder her. Så selve sygdommen finder i ikke ret meget om herinde, men da den er en fast følgesvend her hos mig kommer vi ikke uden om lige at berøre det kort.

Jeg mærker min sclerose via nervesmerter og stivhed i arme og ben. Derudover har jeg fattigue og restless leg syndrome. Nå ja og så de her kognitive udfordringer til tider, særligt om aftenen når jeg er træt.

Det betyder også at jeg skal prioritere mine kræfter, samt hvad jeg vil bruge tid (og penge) på. Jeg har en ret pragmatisk indgangsvinkel til mine symptomer og til min sclerose. Jeg er ikke hårdt ramt og jeg gider ikke leve i frygt, så jeg lærer at leve med de udfordringer jeg har og sætter pris på og er taknemmelig for at medicin er tilgængeligt og virker på mig.

Til tider har det dog indvirkning på mig, eksempelvis bliver jeg aldrig god til håndsyning fordi mine fingre er for stive.

Jeg er åben om mine udfordringer og derfor vil man se dem blive nævnt i diverse blogopslag, ofte med en reference tilbage til dette indlæg.

The post Lidt om MS first appeared on Pfaffelaffen.

Jeg for eksempel har følgende mål bryst 122 (48 inch) , talje 114 (45 inch) hofte 125 (49 inch) og faktisk er de mål nok forældede for det var gør julens lækkerier, men mine gamle mål her fungerer ganske udmærket.

Tager man de mål og plotter dem ind i diverse målskemaer hos mønster udbydere vil man opleve at min talje er (oftest) 2 størrelser større end bryst og hofte. Og det er en udfordring som jeg bliver nød til at tage højde for. Det gør jeg oftest via graduering (det kommer der mere om i et senere indlæg). Tager jeg højde for det både i min syning men også i mit valg af snit, så kan jeg skabe illusionen af en talje. Det ser man blandt andet ved den her kjole

Nedenunder er samme krop men uden nogen former for styling.

Valget af snit og stof har nemlig stor betydning for hvordan man ender med at bære sig selv. Jeg kan på magisk vis tabe 15 kilo ved at skabe en talje. Men jeg tager dæleme også 15 kilo på hvis jeg “bygger et telt” rundt om mig.

Og netop den snak er piv vigtigt! Hvis ikke vi nøgternt kan eller tør snakke om de ting vi gerne vil skjule/få gjort pænere, så er der forstørre chance for at vi pakker det ind i et telt eller bare forsøger at ignorere det i vores syforberedelser med knap så hensigtsmæssige resultater. At man så lige skal finde de ord der passer til en er en anden sag. Jeg er komfortabel med at kalde mig selv tyk. Andre foretrækker plus size, eller at betegne sig selv som med kurver, så inden du nu render ud og kalder alle tykke så tænk dig lige om ik?

Så derfor står jeg ved at jeg er tyk. jeg er derudover æbleformet og mine mål er forkerte i forhold til den kulturelle norm der pt hersker i fast fashion branchen, men i og med at jeg kan sy kan jeg sætte mig ud over det og så er det egentligt bare en kropsform jeg har, som jeg skal sy noget tøj til og hvis jeg gør det rigtigt ser jeg awesome ud. Eller det synes jeg i hvert fald selv. og det er vel i sidste ende det der betyder mest.

The post Og så vi snakker lige om det at være tyk. first appeared on Pfaffelaffen.