Det er efterhånden lang tid siden, jeg har delt noget herinde. Det har simpelthen skyldtes, at livet har haft travlt med at sikre, at jeg bestemt ikke kom til at kede mig.

I var med på sidelinjen, da min store søn fik konstateret ADHD. Sidenhen fik den lille konstateret ADD – og som toppen på kransekagen kom der lige en diagnose mere: diabetes type 1, lige før sommerferien.

Heldigvis er alt godt. Vi har det godt, og der er styr på en god del af de ting, der skal være styr på hos de to unge herrer.

Når kroppen også vil blande sig

Jeg selv måtte skifte medicin, da jeg fik en virus, der potentielt kunne være livstruende i kombination med den medicin, jeg fik for min sclerose. Det var et chok og krævede en hel del besøg på sygehuset i forbindelse med indkøring af ny medicin.

Alt er heldigvis godt på sclerosefronten nu, og der er kommet ro på igen.

Livet oveni livet

Som om det ikke var nok, kom der også en periode med stress, et familiemedlem der blev erklæret terminal, deltidsplejeorlov (som jeg stadig har), og en usikker periode på arbejdet, der endte med en opsigelse grundet nedskæringer.

Min lille hjerne har derfor slet ikke kunnet finde energi til at sætte ord på noget som helst. Den har brugt kræfterne på at holde sammen på alt det, der krævede min opmærksomhed.

Energien vender tilbage

Nu begynder energien så småt at komme tilbage, og jeg kan mærke, at jeg savner at skrive. Derfor genopliver jeg bloggen – og denne gang bliver det med en masse spændende emner.

Der kommer ikke kun syning fremadrettet. Der kommer også opskrifter, trykhenkogning og alt muligt andet, der rører sig i mit lille liv.

Jeg håber, I har lyst til at læse med

Jeg håber, I vil læse med, når nye eventyr beskrives. Jeg glæder mig i hvert fald til at skrive dem ned og dele dem med jer.

The post Når livet går i højeste gear: Diagnoser, sygdom, stress – og vejen tilbage til energien. first appeared on Pfaffelaffen.

Det har betydet åndssvage fejl og dermed ødelagte projekter. Jeg brokker mig ikke, det er en del af pakken og jeg ved fatigue forsvinder igen på et eller andet tidspunkt.

Og hvis man tænker på hvad prisen for min sclerose ellers kunne være så finder man taknemmelighed frem og tænker pyt. Eller sådan gør jeg i hvert fald.

For syv år siden da jeg på denne dag blev indlagt med delvist lammelse i underkroppen og kom hjem  med en sprit ny diagnose (der først officielt blev stillet 16 januar) der var jeg ked af det og brugte et døgn på at være i sorg. Efter det ville jeg simpelthen ikke spilde mere af min kostbare tid på at være ked af noget jeg ikke kunne ændre. Og det har været mit Mantra indtil nu.

I dag er manden min på arbejde og sy tøjet er fundet frem. Det blå polyester er klippet op til en test trench coat. Jeg er ikke fan af polyester og havde købt stoffet som bomuld så jeg blev ærgerlig da min brændprøve bekræftede at det ikke var naturmaterialer. Jeg bruger sjældent en sommerjakke, men manglede en ny, så nu blev det en tester på det mønster fra Style Arc jeg havde købt til formålet

Samtidig er der klippet en everyday dress fra made by runi i en lækker uld jeg fik på tilbud ved Juels.dk. Den skal jeg lige have købt lidt rib til. Det grønne er hjemme farvet småriflet fløjl i en ret kraftig kvalitet. Det skal blive til en apron dress fra the assembly line. Jeg er vild med det mønster

Lige nu er jeg så ved at klippe vlieseline til trench coaten. Jeg har lige klippet belægning og vlieseline til apron dress og var heldig at have en quilt bomuld der bare var perfekt til opgaven

Fælles for alle projekterne er at de enten er velkendte (runi kjolen og apron dress) eller testere i materiale jeg ikke ville tude over hvis jeg lavede fejl. Så min dag kommer til at gå med. Dette og så få lavet mit opslag om julehjælp færdig. Planen var at det oplæg skulle have været ud for længe siden, men energien har ikke været til det.

The post Glædelig jul allesammen first appeared on Pfaffelaffen.

Bloggen er kommet flyvende fra start.

Jeg blev meget overrasket over hvor hurtigt bloggen her tog fart. Tak for jer hver og en. Jeg var da godt klar over at en enkelt eller 2 ville synes det jeg skrev var spændende, men at jeg fra day one havde 1500 unikke besøgende (som minimum) i ugen var lidt vildt synes jeg, men det forstærkede mig i at beslutningen om at lave en blog ikke var helt dum, nu skulle jeg så have styr på opbygning og indhold (noget jeg muligvis skulle have haft styr på inden, men hey sådan blev det ikke) Noget jeg var sikker på at jeg ville fortsætte med herinde var mine symønstre anmeldelser som jeg indtil nu har lavet i Nåleøjet en sygruppe jeg har været medlem af igennem nogle år, hvorefter jeg prompte begyndte på mønsterkonstruktion, så pt er der lidt tøjtørke herhjemme, der arbejdes simpelthen med grundmønstre til jakker, bluser, jersey og kjoletilretning og selvom jeg lærer virkeligt meget og synes det er skide spændende, så udgør det bare ikke super godt blog materiale når man ikke rigtigt har færdige produkter at fremvise. Til gengæld er der så plads til lidt tanker, meninger og holdninger.

Min oplevelse af Skaberlyst universet

Jeg har ikke lagt skjul på at jeg er jævnt begejstret for Skaberlyst universet. Jeg kastede mig over “Kom godt i gang med at sy.” Selvom jeg har syet de sidste 18 år sådan rimeligt fast (men startede med at sy som sen teenager),har jeg lært mange teknikker via diverse mønstre, men også via venner, bekendte og andre der krydsede mit syunivers, og jeg har, især de seneste år, tryllet den ene kreation efter den anden frem som jeg var vild med, men der skete noget med detaljerne som ikke altid sad i skabet på indersiden af tøjet og jeg var ærligt talt usikker på om det var mine færdigheder der var noget i vejen med, eller om det var mønstrene der havde valgt de nemme løsninger for på den måde at tilgodese alles færdigheder. Enkelte gange tænker jeg også at det simpelthen var mønstrene der var pisse elendige, men fælles var at jeg stort set altid sad tilbage med noget jeg gerne ville forbedre, men ikke vidste hvordan. og det er lige præcis det jeg har brugt mit “Kom godt i gang med at sy” kursus til, Nemlig at ramme lige præcis rigtigt i at skabe pænt holdbart tøj. Jeg har faktisk endnu til gode at have syet en eneste af modellerne fra kurset, ikke fordi de er ringe, men fordi jeg har haft andre projekter i gang hvor jeg har kunnet bruge min viden og det har været virkeligt fedt! Jeg er enormt lyststyret i det jeg syer så derfor har jeg brugt den grundviden jeg har fået til at skabe lækre detaljer i andre projekter og det har virkeligt været en fed rejse.

Mit “Kom godt i gang med at sy” kursus fik hurtigt følgeskab af lynlås kurset og jeg sukker stadig efter “Sy foer i dit tøj” kurset, som er på min need to have liste. Jeg fungerer nemlig rigtigt godt med den ro der er i at kunne tage tingene i mit tempo. Jeg er langsom til at gå fra teori til praksis når det er noget med en rumlig dimension, en skade der skyldes min MS og jeg kan blive virkeligt stresset af en underviser, der rabler et eller andet af til mig som jeg så skal omsætte ret hurtigt til noget rumligt, så kombinationen af videoer og billeder og tekst er genialt for sådan en som mig. Jeg endte med også at tilmelde mig Synoter og selvom jeg endnu ikke har et færdigt produkt at vise fra de temaer, så har jeg simpelthen lært så meget jeg kan tage med mig videre over til de mønstre jeg “bare” syer op. Synoter er dog nørderi på ret højt plan, hvor man kun får noget ud af det hvis man vil kaste en del timer ind i en mønster konstruktion. og lige her vil jeg sige, at synes man det er spændende så kast dig endeligt ind i det, der er god støtte til at skabe projekterne og man kommer langt med en symaskine, en rulle (god) mønsterpapir, linealer og gå påmod (og basis syviden, er du helt ny så nap lige kom godt i gang med at sy), men er du mest til at købe et mønster på den der søde skjorte du har set og så bare sy den op uden nogen former for dikkedarer, så er Synoter nok ikke for dig. For en som mig, der aldrig kan tage stangtøj på og så se stanglækker ud (høhø) er det til gengæld svært meget optur at få endnu et værktøj i min kuffert, som kan hjælpe mig til at få klædt min krop lækkert på. Faktisk har jeg virkeligt meget optur over hvor stor en forskel det har gjort for mit tøjproduktion her over det sidste halve år. Synoter koster 199 kr pr mdr (eller man køber et nummer hvis der er et der bare lige taler til en) mens online kurserne fra Skaberlyst udgår lige om lidt. Derfor bliver de i den kommende tid sat ned i pris, så hvis du er fristet kan det godt betale sig lige at kigge forbi hjemmesiden de kommende uger og evt lige få abonneret på et nyhedsbrev. Sørgeligt nok for mig kommer “Sy foer i dit tøj” ikke med i den runde, da den ikke udgår. og bare lige for at slå det fast, selvom det udgår mister man ikke adgangen, den har man for evig hvis man altså når at købe produkterne.

Om at blive starstruck

Med ovenstående i mente tænker jeg godt i kan forstå at jeg begyndte at fangirle ret meget da jeg blev valgt til månedens tilpasning i Synoter og dermed skal komme til Århus med en opsyet kjole og en staut jakke og så skal vi tilrette lige præcis min æbleform med alle de glæder og udfordringer det kan give. Alt det bliver optaget på video og så vist frem for Synoter abonnenterne. Jeg har derfor i dagens anledning været ude og købe nye underbukser, for når jeg nu skal stå der i det bare næsten ingenting må de gerne være uden huller *host* (til mit forsvar skulle jeg i december have lært at sy bh’er og underbukser, men kurset blev aflyst og undertøjsskuffen ser derfor stadig sørgelig ud)

Jeg har været ellevild og stolt og glad og fyldt med lyst til at lære, men her de sidste 3 dage har jeg også været bund usikker. En usikkerhed jeg faktisk tror mange oplever i det daglige og en usikkerhed som jeg personligt tror er meget udbredt. Nemlig usikkerheden på om andre synes det man har lavet er godt nok. Jo tættere vi er kommet mod mandag jo mere har den usikkerhed fyldt fordi jeg for pokker jo skal op og vise mine ting frem overfor en der i den grad bare har styr på tingene. Og når jeg så kigger på min første ever silkekjole nu her så ser jeg de rynkede sammensyninger, de steder hvor jeg ikke har fået fulgt buen ordentligt i husar snittet, de steder hvor jeg har fået lavet mikrofolder osv osv. Og jeg ved da godt hvorfor det ser ud som det gør. De lage sting gør intet godt for designet og mine stive fingre har virkeligt svært ved at arbejde med 2 cm sømrum og det er en prøveopsyning ergo har jeg altså heller ikke brugt 17 timer på finish, netop fordi den skal pilles op igen lige om lidt.

Samme gælder min staut jakke som bare slet slet ikke fungerer, jeg er faktisk ret sikker på den er blevet for lille og overvejer at sy en ny jakke op men er rådvild for om det er en god ide. Jeg er simpelthen begyndt ikke at stole på egne beslutninger og færdigheder og det skete lynhurtigt. Lige her tænker jeg faktisk en del af jer der læser med kan genkende den her følelse når i har set det ene lækre opslag efter det andet i diverse sygrupper og på instagram og så kigger på det i selv har lavet og tænker er det godt nok? Kan jeg vise det frem? Sådan har jeg haft det her det sidste døgn og jeg fik på et tidspunkt den vandvittige tanke at jeg skulle pille min kjole op fordi jeg har ramt 5 mm ved siden af en kridstreg…i livet….som ikke har en skid betydning for om vi kan se om kjolen fungerer…

Og lige det tænkte jeg fanme nej! sgu! så når jeg smutter til Århus i morgen er det med diverse fejl og mangler (og nok en ny stautjakke uden tilretninger fordi den er dum ifølge Janni 3 år) og så får jeg noget konstruktiv kritik med hjem og hvis jeg er pisse heldig har jeg sørme også lært noget nyt teknisk og med sikkerhed noget nyt tilretningsmæssigt.

Vi skal sgu ikke altid være så instapolerede og filterfyldte med et dash perfektionisme. Ja da det er mega fedt at vise det lækre resultat frem når alt bare sidder lige i skabet, men vi skal altså huske at hylde fejlene fordi det er der vi lærer allermest. tag f.eks. det her ærme fra sidst nye tema på Synoter som omhandler at lave et jersey grundmønster. Jeg har simpelthen præsteret ikke bare en, men hele to fejl på ærmet, så det er blevet for langt og for bredt (ved håndledet) og det er en ren fejl40. Jeg har simpelthen ikke læst godt nok på beskrivelserne. Til gengæld er jeg ret sikker på at jeg nu kan formlen for at lavet et ærme uden ad fordi det krævede forsøg at skabe et brugbart ærme, så det bliver jo så ikke den fejl jeg kommer til at lave igen.

Og lige her kunne jeg måske få lyst til at italesætte dem der bliver usikre på om de kan nok i forhold til mig. Ja sgu da! Vi er alle på hvert vores stadie og laver hver vores fejl. Hvis jeg satte Signe stævne på mandag og bad hende fortælle om alle mine fejl kunne hun sikkert opliste langt flere end jeg selv har opdaget, men who cares? Hverken Signe eller jeg vil have interesse i at pille tingene ned. Vi vil hellere udvikle på dem. Jeg, fordi jeg skal gå i det jeg kreerer og Signe, fordi hun skal undervise både mig og alle dem der ender med at kigge med. Generelt tror jeg vi alle har tendens til at tale os selv dårligere og jeg skal ærligt indrømme at jeg synes der har været tendens til at hævde sig på bekostning af andre når man havde viden da jeg startede ud i sygamet for 18 år siden. Guderne skal vide at jeg har mødt min gruppe af vidste du ikke engang det typerne. Men i dag synes jeg tendenserne mere er at man løfter hinanden. Eller det er det i hvert fald i de sygrupper jeg huserer i, nemlig Nåleøjet og skaberlyst og de andre (som jeg nok skal fortælle om på et andet tidspunkt) så træk kameraet frem, tag nogle billeder og del dine kreationer. Så kan du både få ros og konstruktiv kritik og vi andre kan se endnu flere gode eksempler fra en smadder spændende hobby med masser af mulighed for forskelligheder.

og nu tror jeg jeg har skrevet mig var til at få tegnet en ny jakke af med 2 cm sømrum som foreskrevet og så vil jeg sy den sammen og tage den med op til Signe som forhåbentligt kan trylle den om til noget der også sidder pænt og som ikke flækker på ryggen når jeg trækker armene fremad. Jeg har ladet mig fortælle at det ikke er meningen den skal det nemlig og så må jeg jo nok konstatere at min sidste jakke ikke lever op til kravene.

Som en afslutning så kan jeg fortælle at jeg til messen i Herning fik lov at møde Signe og mit fokus lige der var jakker. Jeg havde lige droppet #jakkenderikkevillesyes (den får i historien om en anden gang) så jeg zoomede direkte ind på jakkerne og kiggede syninger og afslutninger for at blive klogere og pludseligt (mens jeg står og beundrer jakkerne indvendigt) siger Signe noget i stil med, ja og så fandt du fejlen som vi fik lave i lige den jakke. Jeg var ret forvirret over hendes ord må jeg erkende, for jeg fandt slet ikke nogen fejl, det var nemlig slet ikke det jeg havde fokus på, jeg havde fokus på teknikker som jeg endnu ikke forstod og mestrede. Jeg kan ikke sige hvad Signe tænkte, men jeg kunne forestille mig en usikkerhed og irritation fordi Signe er stolt af sit fag. Det jeg lærte af oplevelsen er egentligt ikke at Signe laver fejl (det gør alle) heller ikke at Signe blev usikker (det ved jeg reelt heller ikke om hun gjorde eller om det er min tolkning), men at signe tog jakken med alligevel og viste den frem og at den stadig er fucking fed!

og det er det eg er vild med ved Skaberlyst. Vi år også rejserne med fejlene og netop en der ikke instagramificerer alting er en jeg synes det er værd at fangirle over. Nå det var den jakke der skulle syes… *overspringshandling over and out* (og så slipper jeg for at rydde op)

The post Om Skaberlyst, usikkerhed og heltedyrkelse first appeared on Pfaffelaffen.

Det var lidt spændende at komme tilbage på arbejdet i denne uge. Vi mødte nemlig ind til, at skadeservice var i fuld gang med at rydde op efter en massiv vanskade i bygningen, så lige pludseligt var jeg husvild. Mit kontor kunne nemlig (ligesom halvdelen af alle andre rum på jobbet) ikke bruges, så vi skulle flyttes op til ledige lokaler på 2 salen. Så det er det jeg har brugt rigtigt meget tid på her i starten af ugen. Efter flytningen konstaterede vi ret kraftige larm problematikker, i forbindelse med at de fjernede vægge og andet godt på 1 salen. Så i forgårs blev vi simpelthen enige om at arbejde hjemmefra i går og i dag. Så det her været en lidt fortumlet uge der mestendels har været brugt på at komme tilbage til en anderledes arbejdsplads her efter ferien.

Opstart på keto igen

Ud over at arbejdet har fyldt på en anden måde, så har vi også trukket i arbejdstøjet og fået gang i vores keto spisning igen. Vi er nok mest dem der plopper lidt rundt mellem lchf og keto og ikke fører fuldkommen nøjsomt kulhydrat regnskab gennem dagen, men vi læner os meget op af keto opskrifter når vi skal kigge aftensmad og er virkeligt glade for opskrifter fra Madbanditten fordi de smager af noget. Vi har prøvet et par forskellige bøger, men Jane formår virkeligt at tappe ind i den madverden fyld med krydderier og smag som vi sætter pris på.

Vi har egentligt været mest keto/lchf de sidste 2 år, men har haft en ‘time out’ periode på et halvt års tid, fordi vi ikke helt selv havde kontrol over vores mad i den periode, grundet diverse kurser og arrangementer. I julen har det søde og det kulhydratrige så fået et ekstra nøk og det har vi alle nydt og levet med, om end det er nu rart at være tilbage på sporet igen. Min mave kan så meget bedre lide ikke at få al den sukker og stivelse, så for mit velvære er Keto/LHCF helt klart for the win.

At leve low carb betyder ikke for os, at vi i den forstand ofrer noget, for vi vælger at have cheat dage hvor vi spiser lige det vi cravede allermest fra kulhydrat madhylderne, men der er langt imellem disse dage fordi vi gerne vil beholde velvære fornemmelsen i maven og fordi vi også gerne vil have gavn af sideeffekten hvor vi taber os. Ydermere er vi sovs og kød glade (og grøntsager), så at pille kartoflerne/risen/pastaen fra har egentligt været ok. Samme gælder brød. Til at starte med lavede vi slavisk madplaner for en måned af gangen, fordi der var så meget nyt der skulle læres (og vi har storindkøb en gang om måneden), men nu her spiser vi efter tilbudsrækkerne og ofte designes retterne ud fra hvad kød der var på bud da vi var ude og handle. En gang imellem er det dog grøntsagerne der bestemmer, blandt andet derfor skal vi her i weekenden have stegte pak choi fordi de bare lå der og skreg TAG MIG MED HJEM! hehe.

På grund af min MS er der ikke altid overskud til nye ting og nye projekter når de har en voldsom indflydelse på både mit liv og mine vaner, så jeg tager vægttab i etaper. Sidst smed jeg 10 kilo og det vægttab kørte jeg så vedligehold på i et år, planen er at der skal ryge 10 kilo igen (og de 2 ug af 3 kilo fra julemåneden jeg stadigt mangler) og så må vi se om der er energi og overskud til at smide mere.

Jeg har ikke travlt, jeg har nemlig ikke et dårligt forhold til min krop, som den er. Den er min og jeg er egentligt ganske tilfreds med den, men der er nogle helbredsmæssige gevinster både ved keto og ved vægttab, som jeg gerne vil indkassere, så det er dem jeg går efter. Netop fordi jeg egentligt hviler ret meget i at være den størrelse jeg er, har jeg heller ikke oplevelsen af utålmodighed og forventningspres og det er faktisk ret fedt at være kommet dertil. Jeg er lækker som jeg er, synes både min mand og jeg, og helt ærligt er vi vel de eneste to hvis mening strengt taget betyder noget i den sammenhæng.

Hvis Keto er noget for dig, så vil jeg anbefale at hoppe på bogen Keto på 4 uger, der er både en teoretisk forklaring omkring keto (og faldgruberne man kan lande i) samt en madplan til 4 uger og så er man ligesom i gang ik?

Research

Ud over at starte på lækker mad og flytte kontor og leve i håndværkerlarm, har der også været gang i en masse research fra min side i forhold til emner på bloggen. Jeg er lige så stille ved at have en opgaveliste lavet med ting jeg gerne vil skrive om og ting jeg gerne vil researche lidt i og noget af det jeg blandt andet har fået på plads, er retten til at lave en sew along med Ellie and Mac mønstre. Det er ikke en officiel sew along, hvilket jeg skulle huske at sige, men muligheden for en dansk sew along hvor vi kan kigge på nogle af de ting jeg ofte oplever folk går i stå på både i forhold til syning men også i forhold til tilpasning af simple mønstre og for den sags skyld brug af PDF mønstre. Samtidig er der mulighed for at blive støttet i brugen af engelske mønstre hvis man er usikker på de sproglige udfordringer

Jeg melder mønstret ud her om kort tid, det bliver fuldkommen basis fordi fokus er på ovenstående, man vil kunne sy med hvis man har en symaskine med stræksting og kan få mønstret printet eller projiceret, så der stilles altså ikke krav om fancy udstyr.

Hvis man er godt øvet i basis mønstre og gerne vil lege med at lave sine egne tilpassede jersey mønstre så kan jeg virkeligt anbefale månedens tema fra Skaberlyst i Synoter Studio. Der lærer man at lave et grundmønster fra bunden. Det grundmønster kan man så bruge i næste magasin hvor temaet er sweatere. Man kan vælge at blive abonnent eller købe et enkelt tema eller magasin.

Og nu er det tid til morgenmad

The post Vandskade, research og endeligt igang med Keto igen first appeared on Pfaffelaffen.

Multipel sclerose er sygdommen med de mange ansigter. Der er rigtigt megen god information på Scleroseforeninges hjemmeside som du finder her. Så selve sygdommen finder i ikke ret meget om herinde, men da den er en fast følgesvend her hos mig kommer vi ikke uden om lige at berøre det kort.

Jeg mærker min sclerose via nervesmerter og stivhed i arme og ben. Derudover har jeg fattigue og restless leg syndrome. Nå ja og så de her kognitive udfordringer til tider, særligt om aftenen når jeg er træt.

Det betyder også at jeg skal prioritere mine kræfter, samt hvad jeg vil bruge tid (og penge) på. Jeg har en ret pragmatisk indgangsvinkel til mine symptomer og til min sclerose. Jeg er ikke hårdt ramt og jeg gider ikke leve i frygt, så jeg lærer at leve med de udfordringer jeg har og sætter pris på og er taknemmelig for at medicin er tilgængeligt og virker på mig.

Til tider har det dog indvirkning på mig, eksempelvis bliver jeg aldrig god til håndsyning fordi mine fingre er for stive.

Jeg er åben om mine udfordringer og derfor vil man se dem blive nævnt i diverse blogopslag, ofte med en reference tilbage til dette indlæg.

The post Lidt om MS first appeared on Pfaffelaffen.

Jeg har tidligere haft en ferieblog, men løb sur i begrænsningerne ved en standart blog skabelon, så planen var helt klart, at der skulle ske noget andet. Noget hvor jeg kunne skabe sammenhæng i indholdet på en nem og overskuelig måde.

Så derfor kastede jeg mig over WordPress og det er så den læringskurve i nu kan få lov at følge på nært hold.

Jeg er ikke en der har tålmodighed til at sidde og vente på at tingene bare er helt perfekte før jeg deler dem, simpelthen fordi det slår min mojo fuldkommen ihjel.

Ligeledes synes jeg ofte at jeg har lært mest ved at følge dem der tør vise det uperfekte og som tør fortælle hvad de har gjort for at rette op på det, så jeg har valgt at gå live selvom siden ikke er fuldkommen fantastisk færdig og lige til at gå til. den del kommer med tiden og i har så æren *host* af at følge min ehm udvikling

og hvad skal den her blog så handle om?

• En masse syning, det er min passion og min hobby og et område der berøres meget lidt hvis man er over størrelse 48
• En masse spændende mad. Vi spiser hele verdenen herhjemme og jeg elsker at prøve nye ting.
• Haven. Jeg elsker havearbejde, desværre har min højre fod ikke villet samarbejde i forhold til pasning af haven, så det bliver ikke til så meget som ønsket.
• Ferier! vi elsker ferier, så dem kommer i også til at se lidt til herinde
• Social ulighed. Jeg er uddannet socialrådgiver og det skinner igennem til tider. jeg foretrækker inkluderende firmaer og støtter fuldt op om at man må leve som man vil, så længe man ikke skader andre og arbejder på at forsørge sig selv
• Multipel Sclerose. Det er min faste følgesvend og vi lever for det meste i fredelig sameksistens. jeg driller ikke den og den driller ikke mig i udvidet omfang. Jeg har de sædvanlige træthedsproblemer, 15% nedsat kraft i højre side, ingen balance og stive ben og finge. men ved i hvad? det kunne være meget værre. For mig er det noget jeg nøgternt skal forholde mig til når jeg kaster mig ud i ting.

i den rækkefølge.

Jeg brygger allerede på et indlæg om alle emnerne, altså et indlæg til hver så de kan blive præsenteret ordentligt

The post Godt nytår! first appeared on Pfaffelaffen.