Betyder det, at jeg er modstander af Pfaff nu? Nej, bestemt ikke. De laver fine maskiner, og der er meget ved min Pfaff Quilt Expression 720, jeg var glad for. Men jeg fik ikke helt den arbejdshest, jeg havde håbet på. I min brug oplevede jeg blandt andet:

• Udfordringer med kraftige materialer, især ved taskesyning
• Springede sting, uanset nåletype og justering af trådspænding
• Modvilje mod mange lag, ofte ledsaget af mærkelige lyde
• Et automatisk knaphul, der til tider målte helt forkert
• En del støj og vibrationer, som fik bordet til at danse
• Et klippesystem, hvor saksen hurtigt begyndte at svigte

Selvom der var flere ting, der drillede, havde maskinen også klare styrker. Når den syede under normale forhold, leverede den et flot og jævnt resultat, og jeg var især glad for, hvor intuitiv den var at indstille. Touchskærmen gjorde det nemt at finde rundt i de mange funktioner, og jeg kunne hurtigt tilpasse sting, spejlvende dem eller lave små justeringer uden at føle mig låst fast i menuer. Den automatiske sænkning af trykfoden blev hurtigt en luksus, jeg ikke vidste, jeg manglede, og arbejdsområdet var generøst og lyst. Jeg elskede også, at alle mine gamle Pfaff‑fødder passede direkte på maskinen, og at den var nem at rengøre og holde ved lige. Der var altså masser af gode funktioner – det var bare ikke helt den robuste arbejdshest, jeg havde håbet på.

Min nye maskine: Janome Memory Craft 6700P

Efter at have kæmpet lidt for meget med min gamle maskine, føles Janome Memory Craft 6700P som at få en helt ny slags makker ind i systuen. Det er en maskine, der er bygget til at arbejde – og det kan man mærke fra første sting. Den er hurtig, stabil og overraskende stille, og den står fuldstændig urokkeligt på bordet, selv når man giver den gas. Det giver en ro i kroppen, når man syr, som jeg ikke helt vidste, jeg savnede.

Fremføringen er noget af det første, der virkelig imponerede mig. Janomes AccuFeed-system tager fat i stoffet på en måde, der føles både kraftfuld og kontrolleret, og den æder sig igennem tykke lag uden at brokke sig. Taskesyning, quiltning, voksdug, kraftig denim – den tager det hele uden at springe sting eller lave mærkelige lyde. Stingkvaliteten er også virkelig flot. Den syr ensartet, præcist og med en professionalitet, der gør, at man næsten føler sig lidt dygtigere, end man er.

Selvom den ikke har touchskærm eller alle de “smarte” automatiske funktioner, så er betjeningen logisk, hurtig og mekanisk på den gode måde. Knapperne sidder, hvor man forventer dem, og man kan justere det meste direkte uden at bladre i menuer. Det føles som en maskine, der er lavet til folk, der syr meget og gerne vil have kontrol. Arbejdsområdet er enormt, lyset er kraftigt og jævnt, og hele maskinen er bygget i metal, så man får en fornemmelse af kvalitet og holdbarhed. Det er en arbejdshest i ordets bedste forstand – og lige præcis det, jeg havde håbet på.

Hvorfor skiftet gav mening for mig

Når jeg ser tilbage, er forskellen mellem Pfaff Quilt Expression 720 og Janome Memory Craft 6700P næsten som forskellen på en pæn, moderne personbil og en solid arbejdsbil, der bare gør det, den skal. Pfaffen havde mange smarte funktioner, en flot skærm og masser af kreative muligheder, og når den var i godt humør, syede den virkelig pænt. Men jeg manglede den rå styrke og stabilitet, som mine projekter ofte kræver – især når jeg syr tasker, arbejder i kraftige materialer eller har mange lag under foden.

Det er her, Janomen føles som et helt andet kapitel. Den er ikke lige så “digital” eller fancy i sin betjening, men til gengæld er den kompromisløst stærk og stabil. Hvor Pfaffen kunne blive lidt fornærmet over tykke lag eller voksdug, tager Janomen det som en udfordring og går i gang uden at kny. Den står fast, larmer mindre, springer ikke sting og giver en ro i kroppen, fordi man kan mærke, at maskinen har styr på det. Det betyder ikke, at Pfaffen var en dårlig maskine – den passede bare ikke helt til den måde, jeg syr på. Jeg elskede dens automatiske funktioner og alle de kreative muligheder. Men i praksis har jeg langt mere glæde af en maskine, der prioriterer kraft, præcision og stabilitet over alt det smarte.

Ting jeg stadig er ved at vænne mig til

Selvom jeg er virkelig glad for Janomen, er der også nogle ting, jeg stadig er i gang med at lære at leve med. Den professionelle fod er et godt eksempel. Den er helt fantastisk, når man først har styr på den – stabil, præcis og virkelig god til at holde stoffet på plads – men den kræver altså lidt øvelse at betjene. Det er en helt anden fornemmelse end Pfaffs fødder, som var mere elegante og lette i hånden. Janomes fødder er lidt mere “clunky” og mekaniske, og selvom de fungerer upåklageligt, så er det en anden måde at arbejde på, som kræver lidt tilvænning.

Til gengæld kommer Janomen med stort set alle de fødder, man har brug for, lige ud af kassen. Det eneste, jeg har skullet købe, var en usynlig lynlåsfod – resten fulgte med, og det er virkelig rart ikke at skulle ud og investere i en masse ekstraudstyr. Jeg elsker også, at maskinen kan tage store trådruller direkte, uden nogen form for adapter. Det gør en kæmpe forskel, når man syr meget. Og så er der spoleopvindingen, som kører helt uafhængigt af selve maskinen – en lille ting, men en genial én, især når man lige mangler en ekstra spole midt i et projekt.

Der er dog også et par praktiske ting, jeg lige skal vænne mig til. Janomen har ikke friarm, og det betyder, at man må tænke lidt anderledes, når man syr små rør eller ærmer. Det er ikke umuligt, bare anderledes. Og fordi maskinen ikke har indbygget opbevaring til tilbehør, følger der en separat boks med. Den er fin nok, men jeg endte med at lægge mit tilbehør i en lille skuffe under sybordet – så er det lige ved hånden, når jeg skal skifte fødder. Det fungerer faktisk overraskende godt, men det er igen en af de ting, der kræver, at man lige finder sin egen rytme.

Når jeg tænker over det hele, giver skiftet fra Pfaff til Janome endnu mere mening for mig personligt. Pfaff er en amerikansk maskine med masser af komfortfunktioner, automatisering og kreative muligheder – og det er fantastisk, hvis man bruger dem. Men jeg har det svært med at støtte amerikanske brands mere end nødvendigt i en tid, hvor USA igen og igen har udtrykt interesse for at annektere Grønland. Det er ikke en politisk retning, jeg ønsker at bidrage til økonomisk, når der findes stærke alternativer fra lande, jeg har det bedre med at støtte.

Janome er japansk, og Japan har en helt anden tradition for præcision, mekanik og respekt for håndværk – og det kan man mærke i maskinen. Samtidig må jeg også erkende, at jeg slet ikke havde brug for alle de ekstra sting og avancerede funktioner, som Pfaffen tilbød. Det var flot at have, men jeg brugte det ikke. For mig giver det langt mere mening at have en maskine, der er virkelig god til det, jeg faktisk laver: tasker, kraftige materialer, quiltning og projekter, hvor styrke og stabilitet betyder alt.

Janomen kræver mere manuel indstilling, og det er noget, jeg lige skal vænne mig til igen. Pfaffen gjorde så meget automatisk, at jeg næsten havde glemt, hvordan det føles at have den fulde kontrol selv. Men det er faktisk ret tilfredsstillende at komme tilbage til. Manualen er utrolig grundig, og det automatiske knaphulssystem er så meget mere simpelt og ligetil, at det næsten føles som at få en gammel færdighed tilbage. Med lidt støtte fra manualen sidder det hele hurtigt i hænderne igen.

Alt i alt står jeg tilbage med følelsen af, at jeg endelig har fundet en maskine, der passer til både mine værdier og mine behov. Pfaff var ikke en dårlig maskine – den var bare ikke den rigtige for mig. Janomen er derimod præcis den arbejdshest, jeg har ledt efter.

The post Ny symaskine! og hvorfor det blev en Janome efter 18 år med Pfaff first appeared on Pfaffelaffen.

Men vejen dertil var ikke helt lige. Det er et mønster der for mit vedkommende kræver en del tilretning i overdelen, og så er den for lille, trods måltagning jeg er ret usikker på hvad søren der lige gik galt der. Men jeg er hammer vild med det. Det er nemlig lavet med alle de finesser der nu skal til for at gøre projektet langtidsholdbart og i bedste skrædderstil. Mønstret er et gratismønster fra Peppermint Magazines og det er Just Patterns der har udviklet det. Det er nok 2 år siden jeg hentede mønstret, men jeg har været i tvivl om hvorvidt overdelen var egnet til mig. jeg forventede ret meget behov for tilretning og stadig med risiko for at jeg ikke ville bryde mig om det færdige produkt på min kropstype.

Men så fandt jeg et gammelt farvet lagen i gemmerne, da jeg ryddede ud i diverse stofdepoter og så bestemte jeg mig for at NU skulle det være. Den blev klippet som et ud af tre projekter og selvom de andre to dele har en deadline, kunne jeg ikke dy mig for at kaste mig over denne først, da den jo var ret simpel…. den sætning blev jeg klogere på.

Projektorsyning- hvad skal det nu gøre godt for?

Som jeg nævnte var jeg egentligt gået i kælderen for at klippe en body og en snyde pinefore. Begge dele skulle bruges til mit udklædningsoutfit når jeg skal være bartender på Nordals Musikfestival, men jeg greb lagenet med også, for når først man er i gang med at klippe går det lynende stærkt når man bruger projektor til sine PDF filer.

Selve setup er egentligt enormt simpelt, man tager (i mit tilfælde) en Ultra Short Throw (UST) projektor. Stiller den på en relativt lige flade og kaster billedet ned på et bord. projektoren er connectet til PC via HDMI kabel.

For at få et målfast billede (så mønstret bliver kastet ned på bordet i den rette str), bruger man en kalibreringsfil i pdf format. Når firkanterne på billedet svarer overens med de mål der står på dem har man fundet den korrekte zoomprocent i Adobe og kan bruge den til de mønstre man skal have klippet eller tegnet af. Min zoomprocent er eksempelvis 31,2 med dette midlertidige setup.

Når man så har sit Zoom på plads kan man lægge sit stof på bordet og klippe efter stregerne uden at skulle bøvle med at klippe og klistre, samt tegne af. Jeg havde indenfor 1 time og 30 minutter klippet både min pinefore, samt min Bellamy Bodysuit og Circle skirt fra Petite Stitchery. Det bedste er at jeg ikke skal finde plads til alle de mønstre jeg efterhånden har fået samlet mig.

Jeg læser tit at folk ikke gider PDF mønstre fordi det tager så lang tid at samle, så vil de hellere købe printede mønstre. Jeg kan godt følge det, men som plus size kvinde ville mit udvalg virkeligt blive begrænset, hvis det var den vej jeg skulle gå. Især i Danmark, hvor normen stadig kun går til str. 48 og hvor der også er en tendens til at lave “telte” til større kvinder, Så for mig er PDF mønstrene stedet hvor jeg kan vælge kritisk hvilke designere jeg vil støtte (er de størrelsesinklusive? det betyder meget for mig), samt hvilken kvalitet jeg ønsker mit håndværk skal have. Jeg behøver ikke nøjes med de ret simple papirsmønstre man kan få på dansk i min størrelse (intet ondt om dem, det er bare ikke det jeg vil have). Oveni er beskrivelserne ofte en trilliard gange bedre end hvad jeg ser herhjemme. Der findes også ganske udmærkede mønsterudbydere herhjemme i PDF regi (og også i papirsform), selv er jeg super vild med Synoter fra Skaberlyst, men også How to do fashion, Maria Danmark og Wardrobe By Me er værd at nævne, dog synes jeg Wardrobe By Me er lidt hit and miss ift. til min str. Jeg kunne godt ønske mig at de gik højere op. Jeg bruger dem dog gerne til min mand.

Mit setup ovenfor står i min kælder, derfor den lidt triste bagvæg. Dernede har jeg nemlig mulighed for at stille et kæmpe hævesænkebord op som fungerer som mit klippebord, med masser af plads og god rygstilling. Mindre plads kan altså også gøre det skynder jeg mig lige at sige. Det kan man se i Annes fine Video herunder. Gå forresten på opdagelse i hendes videoer, de viser både begynder tricks men også lidt mere teknisk snilde til når man har styr på basis opsætning.

Hvis du er nysgerrig, så se den video mega dygtige Anne har lavet herunder, eller hop ind i gruppen om projektorsyning på facebook

Tilbage til mønstret, som i øvrigt er i en formidabel kvalitet!

Jeg har haft ret blandede erfaringer med gratis mønstre, så da jeg læste vejledningen igennem blev jeg ret begejstret må jeg erkende, der er nemlig to. Et for dem der bare skal have stikord til at regne syrækkefølgen ud og et med billeder af de forskellige trin. tegningerne til sidstnævnte var nemme at forstå.

Der er klippeliste så man kan følge med i hvilke dele man skal klippe til hvad. Ydermere var jeg ved at falde ned af stolen da jeg så at vejledningen var beregnet til franske sømme hvilket betyder at toppen er helforet, mens bunden ingen skjulte syninger har. Der er indregnet sømrum i mønstret og der skrives hvor meget sømrum man skal have til de forskellige dele, så alt i alt nemt at følge. Lommerne er ligeledes lavet med franske sømme, der lavede jeg min første fejl for lige med lommedelene, skal man ved sammensyningen lægge vrang mod vrang for ikke at få sammensyningen inde i lommerne, det overså jeg så der måtte lige pilles op en gang.

Jeg havde svært ved at bedømme pasform inden kjolen var helt færdigsyet, simpelthen fordi den skulle knappes sammen, så først efter endt syning kunne jeg konstatere at der var behov for en justering af skålen i overdelen, den passede nemlig ikke til min bryst størrelse. Med metoden hvorpå over og underdel er sat sammen var det dog ikke svært lige at sprætte op foran på kjolen for på den måde at få adgang til indsnittet og dermed mulighed for at rette til. Ved efterfølgende nærstuderen af mønstre hos Just patterns kan jeg konstatere at mønstret er lavet til det vi kalder en E skål og som en stor C/lille D giver det derfor god mening at jeg skulle rette til. her ses billede hvor højre side er rettet til mens venstre ikke er endnu. Man kan se opsprætningerne under forstykket.

Hvis du ikke tidligere har syet franske sømme er det her et ganske fint mønster til at få det lært. Sømrummet er udregnet og der er derudover en ressource side på Just Patterns som kan findes her.

Min blev for lille, trods det at jeg lå på rette størrelse, men jeg ligger også lige på grænsen til et nummer større og mit stof var meget meget tykt og groft. Det betyder knap så meget naturlig bevægelse og muligvis lidt tykkere sømme fordi ombukket i den franske søm kræver lidt mere. Så når jeg syer den næste op (for der bliver helt sikkert en næste), så skal den være et nummer større. Men hold nu op jeg er vild med den og vil med mønstret og jeg skal helt sikkert have lavet en til (eller tre). Symønstret har lag, hvilket betyder at man kan nøjes med at printe eller projicere den størrelse man skal bruge og det er bestemt et plus!

Og som man kan se på sidste billede er nederdelen ikke perfekt. jeg kunne simpelthen ikke få stoffet til at samarbejde om en pæn afslutning her, men da det er på bagsiden blev jeg enig med mig selv om at det var en del af charmen. En erfaring jeg tager med mig her er at så tykt og stift stof som denne vævning skal have lidt ekstra i syninger (ikke de franske) så man kan få det nørklet på plads så det ikke trævler.

Alt i alt en virkeligt positiv oplevelse og bestemt ikke den sidste ting jeg syer fra Just Patterns.

The post Gratis mønster: Prøveopsyning af Peppermint Milton pinefore. first appeared on Pfaffelaffen.

At sy skjorter er ikke nyt for mig, men det at designe, beregne og udvikle fra et skjortemønster var ikke noget jeg havde super meger erfaring med. Jeg kastede mig ud i at tegne mønstret af og klippe basis skjorten i en metervare jeg havde fået fat i billigt på genbrug. Målet med den første skjorte var ikke en brugbar skjorte, men en skjorte jeg kunne udvikle fra. Jeg forventede at skulle lave tilretninger, så pasforms afprøvning var hele hovedfokuset.

Til Kreative Dage snakkede jeg med Signe, som venligt mindede mig om at jeg skulle sy efter overkropsmål. Jeg har tidligere haft super dårlige erfaringer med dette, fordi min talje er en til to størrelser større, men Signe plejer ikke at tage fejl, så jeg kastede mig ud i det. Signe havde fuldkommen ret må jeg sige den størrelse jeg endte med at sy havde perfekt pasform på de fleste parametre

Skjorten sad fantastisk over skuldrene og bryst indsnittene sad perfekt. kraven er sjusket sat på her, så rent finish mæssigt var den ikke super køn at kigge på. jeg noterede mig at længden var perfekt, hvilket betød at jeg skulle forlænge idet den ikke var lagt op.

Fra siden kan man dog se at den ikke falder helt lige. Den kryber op i fronten, så jeg skulle i gang med en stor barm tilretning. Den kan heldigvis findes ved Skaberlyst

/https://skaberlyst.dk/tilretning-faa-plads-til-brysterne/

Så tog jeg lige en pause fra skjorten og syede mig en fin lille Harper cardigan fra Sinclair, simpelthen fordi jeg manglede en. Det var et super lækkert gratis mønster som kan findes lige her. Det var et hurtigt lille syprojekt som jeg allerede nu er blevet rigtig glad for.

Jeg fik også lige en natkjole færdig som havde lagt klippet siden sidste sommer.

Og så var det tid til at sy skjorten! Her i en tyndtynd viskose. Jeg valgte at have vlieseline på begge kravedele fordi stoffet var så tyndt og blødt.

Jeg er vældigt godt tilfreds må jeg erkende. Det tog lidt tid inden jeg fangede hvordan jeg skulle lave stolpehuset og jeg fik vendt det første forkert da jeg lavede testskjorten, men ud over det var der rimeligt nemt at følge med i vejledningen.

Trods fuld barm tilretningen, er der stadig en svag forskel på front og rygstykke, dog synes jeg den er mere harmonisk end den var før.

Skjorten er egentligt ikke syet med henblik på at blive brugt til disse bukser, men jeg har endnu ikke nået at sy den sol nederdel jeg har planlagt der skal bruges sammen med den.

Stoplehusene var lidt flimsede at få på plads, fordi stoffet var så tyndt og levende, men jeg tog mig tid og er ganske godtt tilfreds med resultatet.

Netop fordi stoffet var så tyndt og levende valgte jeg at sy med franske sømme, så derfor er her et blik ind i skjorten.

Stolpehuset var knap så pænt på indvendig side, men med øvelse skal det nok blive pænere med tiden.

Som man kan se er der “krøller” inde i skjorten.

Det fantastiske ved franske sømme er at man slet ikke behøver finde sin overlocker frem og man behøver heller ikke rende rundt med følelsen af tråde mod kroppen.Alt er lukket pænt inde mellem to sømme.

Som ung købte jeg på genbrug en skjorte som tydeligvis var hjemmesyet og hvor sømmene så sådan ud og i min ungdoms arrogance fnyste jeg kratigt af at den ikke var lavet “rigtigt” med “professionelle syninger”. Jeg knuselskede dog den skjorte, indtil den ikke kunne mere fordi den var så behagelig at have på. Nu her hvor jeg selv er dykket ned i syningens finesser, har jeg fået fornyet respekt for den syerske der kreerede den skjorte, for det er i den grad et håndværksstykke. Det tager tid, men det er tiden værd. Det føles rarere mod huden, det ser sukt ud og det får tøjet til at holde længere.

Jeg har lavet franske sømme før på lige sømme, men det her var første gang jeg lavede det i et ærmega, men det er bestemt ikke sidste gang jeg gør det i viskose og andre tynde stoffer.

Kraven er syet på på forsiden og derfter bukket om og stukket fast i syningen så man ikke lækker mærke til syningen.

På bagsiden kan man dog se syningen i kanten af kraven. Jeg havde en enkelt skuldersøm jeg fik drejet, da jeg syede henholdsvis kraven på og ærmet på. Skjorten er dog så tynd at det ikke har nogen betydning så jeg valgte ikke at pille op.

Jeg har allerede planlagt to skjorter mere, dog med korte ærmer, så der er lidt lækkert at kunne tage på her i sommervarmen og så har jeg et par andre designs i hovedet som jeg simpelthen må afprøve, det ligger dog lidt ude i fremtiden.

Jeg er super glad for resultatet og kvaliteten af arbejdet. Noget af det jeg har i fokus nu her hvor jeg skal vedligeholde min hjemmesyede garderobe er nemlig holdbarhed. Jeg vil gerne sikre mig at det jeg producerer bliver brugt og kan bruges længe og noget jeg har bemærket er at synlige syninger i den grad bliver slidt. så jeg arbejder benhårdt på at lære teknikker nok til at kunne passe på mine syninger og dermed sikre mig at min egen produktion ikke bare bliver en anden udgave af fast fashion.

The post Synoter skjorte magasin, mit nye yndlings magasin. first appeared on Pfaffelaffen.

Hans værelse satte vi i stand for 6 mdr siden, hvor vi fjernede træpanelerne under vinduet og fik malet værelset rødt og lyserødt efter hans ønske. Hvad vi dog ikke havde været opmærksomme på var den kuldebro som gemte sig under træpanelet, det resulterede i en skimmelskade som skulle udbedres.

Her efter hans fraflytning skulle rummet omdannes til syrum, så processen startede med at al tapet blev fjernet, og væggen skrubbet godt ned med hysan. der blev lagt godt med kræfter i for at sikre at alle sporer blev skrubbet væk.

Rummet blev pudset op de steder hvor der var behov og vi debatterede hvordan vi kunne tage højde for de kolde vægge. Første tanke var varmvægsplader, men da rummet ikke skal bruges til beboelse og dermed ikke ville opleve samme fugtighed som det ville hvis man sov derinde. Ligeledes var planen ikke at døren skulle holdes lukket.

Det betød at vi i stedet bestemte os for at der ikke skulle tapet på 3 af væggene, men i stedet rullespartel, som ikke burde kumme skabe samme grobund for skimmel som tapet ville kunne.

Den her væg til gengæld skulle have fuld tapet, jeg havde fundet lidt forskellige designs på Bauhaus’ hjemmeside. Jeg blev noget overrasket over at den samme tapet kostede 750 kr pr rulle i Bauhaus Danmark, mens samme rulle tapet i Bauhaus Tyskland kostede 133 kr. Med 3 ruller tapet var der over 1200 kr sparret på bare de 3 ruller tapet

Det var super beskidt arbejde men meget tilfredsstillende.

Tapetet var simpelthen som jeg havde håbet på, men for fanden hvor var jeg træt af at tapetet vendte forkert på rullen. Det jeg mener er at jeg skulle rulle nedfra og op, fremdor oppefra og ned, så indtil vi havde styr på mønsterrapporten, måtte en stå med rullen oppe ved loftet, mens den anden satte tapetet fast. det var jævnt træls for at sige det pænt.

Men vi fik det til at fungere og væggen blev lige så skøn som håbet

Efter færdiggørelse af tapetet, var det tid til at få rullespartlet og sikken et svineri at arbejde med. Men resultatet var bestemt det hele værd.

Rummet var bestemt ikke færdigt her, men det var funktionelt for nu

Vi havde diskuteret hvordan vi bedst kunne få klædeskabet til at kunne det der var brug for. Kommoden her skulle indgå som stabilisering af væggen til skabet og der skulle en bøjlestang henover så mine kjoler kunne komme op og hænge.

Bukkene skulle skiftes til bordbukkeben fra Ikea, med mulighed for at kunne indstilles. og Skådis pladen skulle op og hænge så den kunne nåes fra symaskinen

Første forsøg med opsætning af strygebrædt og rullevogne. Maskinerne er midlertidigt sat til side så jeg kunne behandle bordpladen med oxalsyre

Målet med behandlingen var lysning af bordpladen, som igennem de sidste 16 år va blevet mørknet en del. Pladen er en del af et gammelt gammelt (grimt) egetræsbord, som har været brugt til forskellige ting side vi pillede benene af. Det er perfekt til arbejdsbord.

Bordpladen efter endt behandling. Jeg har et par genstridige pletter der lige skal have en omgang brintoverilte, inden bordet på sigt skal behandles med olie (tror jeg, jeg har ikke fuldkommen lagt mig fast)

Skabet er lavet i hvid plade af min mand, som heldigvis har styr på den slags arbejde. Efterfølgende har jeg tapetseret ydersiden og venter i skrivende stund på at mit rullegardin i bambus ankommer som skal skabe fronten

Jeg var virkeligt træt af at skulle tapetsere den lille kant her, da den krævede ret meget arbejde at få pæn, men jeg blev glad for resultatet. Gennem hele tapetseringsfasen har jeg kæmpet med at mønstret foorrykkede sig et par milimeleter ved hver repetetion, så det er noget at have med i mente hvis man vællger samme tapet.

skabet efter endt tapetsering. Nu mangler jeg kun at male kommoden, jeg planlægger at den skal være samme farve som strelitzia blomsten og så malet med kalkfarve og behandlet med voks

mine bordbukke ankom og kom under bordet. de var nemme at samle.

Ved et lykketræf fandt jeg denne gamerstol på genbrug da vi smed byggeaffald osv ud. Vi havde snakket om at sætte gummihjul på en gammel kontorstol vi havde i kælderen, men da denne fine stol, med gummihjul kunne erhverves for 100 kr sprang jeg til

Fordelen ved gummihjul er at det ikke skader gulvet (hvilket bliver vigtigt den dag gulvet skal skiftes) og så samler det ikke en masse tråd som traditionelle hjul gør.

Tom fik sat min plade op og den fungerer simpelthen fantastisk! resten af byggearbejdet endte dog med at stå stille, da væggen ikke samarbejdede og smuldrede da vi forsøgte at sætte hylder og min sidste Skådis plade op. Så i stedet for at få bygget færdogt satte jeg mig til at sy min Xanthe kjole fra Style Arc som jeg fik klippet i julen

Den blev færdig og sat på ginen og set som sneak peak igennem døren kan man beholde illusionen om at rummet er færdigt

og her er Xanthe kjolen så i full wiew. Der er petticoat under kjolen, fordi jeg havde sat petticoat på ginen. Kjolens er dog ikke lavet til at have petticoat under.

Det er super rart at have fået en lille syhule og jeg glæder mig helt vildt til at få de sidste ting på plads. Lige nu er det de små glæder jeg nyder, som det ses i denne video

The post Velkommen til mit nye syrum! first appeared on Pfaffelaffen.

Desværre var der en del fejl i mønsteret, en enkelt er sidenhen blevet rettet og jeg har gjort style arc opmærksom på de resterende. Jeg vil dog selv med fejl anbefale mønstret da fejlene er lette at imødekomme. Gennemgangen bliver dog ud fra min syoplevelse, inkl. fejl og frustrationer, så kommer forslag til rettelse til sidst.

I vejledningen på mønstret er der en visuel gennemgang af hvordan stoffet skal lægges op for at få plads til delene og allerede her blev jeg et udfordret da dele Skrevet som skulle klippes ikke matchede dele af billedet på klippe planen. Selve den usikkerhed gjorde at jeg fandt to gamle sengesæt frem, så var jeg sikker på at have stof nok.

Jeg klippede efter den skriftlige anvisning og begyndte så at mærke dele op så læg med mere var afmærket. Jeg blev set hurtigt irriteret over at indsnittet i siden er klippet ud, fordi det begrænser muligheden for at forandre brystindsnittet. Næste gang vil jeg tegne det i stedet og lave et traditionelt indsnit, det andet her er noget pladder i min verden. Omend man sagtens kan gøre som i mønstret hvis man ikke lige har selvtillid nok til at forandre det. Dog ses der på tegningen at lægget er syet og lagt ned hvilket betyder at indsnittet IKKE er klippet ud, det kan man så undre sig over at det er på mønsterdelen

En af de ting der altid kommer bag på mig er hvor meget stof en Slå om kjole har brug for. Jeg havde behov for str 24 i overkrop og str 26 i livvide hvilket betød et stofforbrug på 4,30 meter.

Jeg blev dog hurtigt sat til dørs da jeg ville begynde at sy, Jeg havde nemlig kun et sæt underærmer og et sæt bindebånd, så projektet blev sat på pause frem til weekenden.

Jeg fik klippet de dele der manglede og så gik selve syningen faktisk ret let. Da over delen var færdig, med monterede bånd, prøvede jeg den heldisvis på og opdagede så at bindebåndene var håbløst under dimensionerede til min krop. Jeg havde naturligvis klippet båndene efter den størrelse jeg havde valgt ( 26 i livet) men der hang en fesen 19-20 cm stump på det bånd der havde været rundt om kroppen. Heldigvis var båndet ikke syet helt sammen endnu, så jeg fik forlænget med et stykke på 55 cm. Derefter blev den syet færdig som angivet i vejledningen.

Det er voldsomt irriterende når mønstrere ikke er testet lige den her sidste gang, så tingene sidder lige i skabet. Jeg har sjældent oplevet det ved style Arc ø, men lige her er der simpeltten for mange fejl og mangler som giver risiko for at man ender med et klippet projekt man ikke færdiggør, fordi man mangler stof. og med behov for 4.30 meter kan det hurtigt blive en umanerlig dyr bunke at have liggende i et hjørne. Det er ikke den kvalitet jeg forbinder med Style Arc og det er ikke i orden. Heldigvis kan fejlene let rettes så her får i både klippeliste. og hvordan Jeg vil anbefale at klippe forstykket med lægget indtakt. Jeg har sat et billede ind.

Når man nu fjerner alle fejlene i mønsket og bare kigger på kjolen så er den virkeligt lækker. Jeg vil dog ikke graduere ud til str 26 i livet næste gang, jeg tror godt jeg kan “snyde” og blive i en str 24 uden at kjolen af den grund begynder at gabe.

så snit og resultat: 8 ud af 10.

Selve vejledningen? 4 ud af 10 hvilket er pisse ærgerligt, for tegninger og forklaringer er superb alle andre steder.

Det er værd at bemærke at style Arc allerede har rettet en fejl, så de er lydhøre overfor oplevelser. Jeg har naturligvis gjort dem opmærksomme på de kritikpunkter jeg har.

Billederne er fra da jeg tilpassede kjolen. Jeg har pt simpelthen for travlt til at gide at bruge kræfter på at tage billeder med det ene formål at dupere jer med en skønhed, der kun findes på insta og her på bloggen. Så i må nøjes med at se mig sådan som resten af familien ser mig herhjemme, nemlig foran spejlet, alt for koncentreret og med headset på (der spiller lydbog) Det er nemlig min virkelighed. I øvrigt hører jeg pt the shining Ones af David Eddings. God gammeldags fantasy.

The post Gennemgang at Style arcs Millicent Mønster. first appeared on Pfaffelaffen.

Det er dog ikke eneste årsag til stilstand på syfronten. Jeg er meget bevidst om ikke at skabe et overforbrug under påskud af at jeg syer selv. Derfor syer jeg også kun når jeg oplever at der er mangler i garderoben. Jeg har sukket lidt over nogle kjoler jeg virkelig gerne ville sy, men garderobeskabet bugnede så jeg kunne simpelthen ikke forsvare at sy mere på det tidspunkt. Men nu skifter årstiden og med de kommende 19 grader på Kontoret skal der tænkes i vintertøj. Jeg fryser nemlig ved 19 grader.

Første Projekt blev Milicent fra Style arc. Jeg blev ret hurtigt irriteret på mønstat fordi det var fuld af fejl. Der var kun opgivet 1 par taljebånd (nr 6), et par underærmer, selvom der skal bruges 2 par. Derudover er der virkeligt problemer med længden på bindebåndet så jeg endte med en lille stump på 20 cm. på det ene bånd, det Så virkeligt åndssvagt ud. Jeg forlængede det ene bånd med 55 cm og så virkede Kjolen for mig.

Jeg er ret vild med kjolen og det er bestemt ikke den eneste jeg skal sy alt denne model. Jeg valgte at gravere mellem str 24 i overvidde og 26 i talje vidde. Jeg tror ærligt ikke den graduering var nødvendig. Jeg forstørrede den lomme der hørte til kjolen således at jeg kunne have min mobil i lommen uden at den faldt ud.

Da jeg først var i gang fik jeg kigget på den Cardigan jeg havde liggende også fra Style arc. Det var et gratis mønster jeg fik  med i forbindelse med en anden bestilling og den lå brak fordi jeg idea var tilfreds med lommerne. Jeg endte med at pille dem af og på den måde løse udfordringen medden tykke kabelstrik. strikken er en metervare købt ved Stofgaarden på lolland til en latterlig lav pris. Alt i alt er jeg tilfreds.

Og så var sybylden ligesom sprunget. Under 24 timer efter at jeghavde besluttet mig for Montanas ekstensionpack, fit jeg tryllet denne skønne Montana med bodice D ud af maskinen. Stoffet er Japansk inspireret og jeg ville gerne sy noget med et nod til den Japanske tradition for idealiseret uformelighed. Problemet er bare at den stil stet slet ikke klæder min kropsform, men med enstolpe tilat bryde med og de lækre dropshoulders blev formm cændret nok til at skaber en form og stil der stadig er minimalistisk men dog alligevel med et hint af former.

Det er en larmekjole og jeg er vildt forelsket i den.

Nu har jeg så kastet mig over de næste projekter. En heldragt syet i Dyne fordi den ide bare har rumlet rundt i hovedet på mig, samt en pencil nederdel af en est punto der har lagt alt alt for længe. Jeg havde ret meddin punto! Der var lige præcis nok til nederdelen og ikke en mikromy mere.

Kommende projekter er derudover underkjoler i en modal/uld blanding. To Uld kjoler og Så må vi se efter det.

Det er rart at være kommet igang igen og jeg nyder tiden foran maskinen.

The post Så fik jeg endeligt tid… first appeared on Pfaffelaffen.

Derudover fik jeg tilskud til stof køb så jeg kunne få de her to lækre stoffer jeg har savlet over ved Juels.dk I et stykke tid og gudskelov fik bestilt I går, der var nemlig kun 3,5meter tilbage af den turkise og det var lige præcis det jeg skulle bruge. Der er andre farver af samme type stof derinde hvis du skulle være nysgerrig og pt er den sat ned til 10 kr pr 10 cm.

Vi fik god mad. Til kaffe fik vi rabarbercrumble med rabarber fra haven (den fik jeg slet ikke fotograferet) der havde jeg fundet en lækker opskrift på Valdemarsro.

Til aftensmad fik vi lammeculotte med breadcrumble med rosmarin, hvidløg og olivenolie, dertil hasselbach kartofler, grønne bønner og rødvinssauce med champignon i. Som dessert lavede min mand kærnemælks is, hvilket virkeligt var en lækker overraskelse.

Svigermor kom og spiste med og jeg smilte da jeg så hende af mere end en årsag. Hun havde nemlig den tunika kjole på, som jeg syede færdig i julien 2020 og forærede hende. Kjolen er et projekt der har lagt klippet i min UFO kasse (UFærdige Objekter) i 10 år tror jeg nok. Da jeg endeligt fik den syet i julen 2020 var det krop umuligt for mig at passe den, men det kunne svigermor heldigvis. Og resterne af stoffet havde jeg jo så lige omdannet til den her fine sommerkjole, så vi var meget matchende i går, Jeg elsker når ting jeg ikke selv kan bruge (som her hvor det er for småt) kan bruges af andre, så går materialerne ikke tabt og arbejdet er ikke spildt. Vi fik taget billede så sent at stoffet slet ikke fremstår i rette farve, men vi hyggede os så meget at vi glemte billedet selvom jeg snakked om det et par gange. Jeg gik træt, møt og glad i seng i går efter en god dag.

The post Fødselsdag first appeared on Pfaffelaffen.

Jeg har pt haft travlt med vores camp let træf (det kommer der et særskilt indlæg om) og bind til Kenya (det kommer der også et særskilt indlæg om) at det har taget mig en hel uge (mindst) at sy denne kjole så det var virkeligt fedt at tage den på efter den var færdig, tage billeder til Facebook og så prompte tabe 3 dl tomatsuppe ned af fronten. Så billederne er som de er og bliver (forhåbentligt) senere opdateret.

Selve kjoletypen har jeg for det meste piv dårlige erfaringer med. Min kropstype kan hurtigt blive meget firkantet i den her type sommerkjole især vis der ingen figursyninger er. Til gengæld forventer folk at en str 26 UK (svarende til den danske størrelse 54) har en ret stor barm og det kan jeg ikke helt så godt leve op til. MEN kjolen har prinsessesnit og det har jeg fået en del erfaring i at tilrette efter at have være med i månedens tilretning ved Skaberlyst som en del af deres Synoter magasin. ydermere er der smock i ryggen, noget jeg bestemt også er stor fan af. Jeg har i mine yngre dage haft en kjole meget i stil med denne som jeg simpelthen sled op og dengang var jeg ikke selvsikker nok til at pelse kjolen og sy en ny med kjolen som skabelon, så mønstret her var lige det jeg søgte.

Der er beskreevet som medium/challenging og det er også der jeg ville placere det. Man skal kunne sy smock, lave knaphuller og så skal man klippe ret præcist da man laver overdelen foret så delene skal passe sammen i sidesømme for at få et godt resultat. Selve syprocesserne er nemme at gå til sådan gennemgående, dog er deres forklaring af montering af skørtet på toppen ret dårlig. Jeg har monteret mit skørt forkert, simpelthen fordi jeg ikke kunne greje hvad de mente.

Først skal man stikke stolpen på skørtet og bagefter skal man folde stolpen rundt om toppen og den del fangede jeg simpelthen ikke korrekt. Det jeg tror de mener er et lille ombuk stikkes fast 1 cm, hvorefter stolpen foldes rundt om overdelen, så man får en usynlig stolpe ligesom i toppen af kjolen.

Jeg syede nok en kjole hvor jeg fik monteret skørtet som jeg formoder Style Arc ønsker det. Kanten af overdelen er lagt som en sandwich ind imellem stoffet

Jeg undrer mig ligeledes over at der ikke skal bruges vlieseline til stolpedelen på nederdelen, men kun til stolpedelen på toppen, men har været tro mod opskriften, så må vi se hvilke erfaringer jeg får med dette

Jeg har lavet en ret markant tilretning af prinsessebuerne for at tage højde for min manglende barm (i forhold til forventningerne i mønstret) Jeg var selvfølgeligt ikke smart nok til at tilrette denne del før efter kjolen var helt færdig, så der var en del opsprætning hvor jeg fjernede Hele frontstykket efter at jeg havde målt op til tilpasning (jeg var ikke lige genial nok til at tage et før billede).

Jeg fik klippet det overskydende af, syet delene sammen igen og sat skørtet på igen og så sad kjolen stort set som den skulle.

Jeg fik også lige lavet flash testen for at se om andre end jeg fik glæde af mine bryster hvis jeg havde kjolen på uden bh og den bestod. Billedet blev dog lidt blurry da tlf fokuserede på sig selv (linselus!) fremfor på min foroverbøjede barm. Som småtbarmet er flashning nemlig en reel risiko når man læner sig fremad fordi tyngden på brystet ikke fylder kjolen udad når man læner sig frem

Jeg kan konstatere at min kropsform kræver at stropperne sidder længere inde på skulderen, så jeg endte med at pille prinsessebuerne op på indersiden , pille syningen hvor stroppen sad fast op, flytte stroppen cirka 2 cm og så sy buen sammen igen i hånden

Min overordnede oplevelse af mønstret er rigtigt godt. der er den her beskrivelse af stoplen jeg gerne havde set uddybet , men ellers er beskrivelserne fine. Jeg fik en syning ned langs fronten af kjolen som kunne have været undgået men med stofvalget sker der ikke det store ved det. Jeg har allerede klippet en kjole mere i en gammel rest og der skal nok en mere til for at der er nok til sommerperioden. Tilretningen var forventet fordi det er en tilretning jeg sandsynligvis altid kommer til at lave i kjoler med prinsessesnit, så den del kan jeg ikke klandre mønstret. Jeg tilsætter nok sidelommer til en eller to af kjolerne (desværre ikke den næste for der løb jeg tør for stof) fordi jeg synes de er mere praktiske til nøgler og telefon, men jeg beholder frontlommerne som en del af designet.

Når jeg har syet næste kjole skal jeg nok lige opdatere med en gennemgang af stolpesyningen rent billedmæssigt. I forhold til Smocken har jeg “snydt” opskriften vil have en til at starte og slutte på hver række. Jeg synes det har en tendens til at blive grimt i siderne, så når jeg kommer til siden vender jeg og syer 5 sting ned (det passer med markeringen på min maskine), vender og syer den næste række. på den måde har jeg ikke så mange afslutninger og den smule det trækkes sammen ved det har ikke været en udfordring for mig. jeg synes det giver et meget mere smooth resultat.

Jeg fik ret hurtigt syet kjole nr 2 I en rest stof jeg har haft liggende de sidste 10 år og her fik jeg syet stolpen usynlig som jeg tror var meningen fra Style arks side. Jeg legede ydermere med knapperne og det kom der dette fine mønster ud af

The post Gennemgang af Ariana woven dress mønstret fra Style Arc first appeared on Pfaffelaffen.

Jeg er opmærksom på at det er total modsat hvordan mange andre instaer, bloggere, modedamer og hvad har vi ellers stiller deres ting op. Der kæles for detaljen og jeg tror ærligt de får energi af at gøre tingene über lækre, men det gør jeg ikke. Jeg bliver stresset og det suger energien ud af mig og bliver besværligt og bum så er det nemmere ikke at poste. Så når i følger mig så er det med skæve billeder og snapshots og med fokus på tekst formidlingen fordi den for mig er det der bringer energi.

Jeg oplever at der er kommet mange spændende mennesker ind på Facebook siden som er faldet over mig uden at det nødvendigvis er syningen de er interesseret i og det er da en super fed udvikling! velkommen til jer alle. Jeg deler gerne min dagligdag og hvad jeg gør og ikke gør i køkkenet og i haven og du må gerne følge med, men følg mig for det jeg er, nemlig en passioneret smårodet person der går op i ikke at spilde mad, i selv at dyrke en køkkenhave og som er ret lige glad med om jeg ser smert ud når jeg bare tuller rundt herhjemme. Jeg er ikke kok, jeg er ikke sundhedsguru men jeg er da glad hvis mine indlæg skaber interesse,

Nå men hvad ville jeg egentligt med det her indlæg? Jeg ville nok sige at i bliver nød til at tage mig som jeg er. Jeg bliver ikke smart og med glitter og fanfarer fordi jeg simpelthen ikke har interessen i at bevæge mig i den retning, jeg har det nemlig ganske fint der hvor jeg er.

God mandag til jer alle

The post Vi bliver nød til lige at tale om forventninger first appeared on Pfaffelaffen.

For mig er det bare noget der rammer to vidt forskellige behov. Købemønstre er for mig modebutikken hvor jeg kan vælge færdiglavede stangprodukter, som har opgivet materiale forbrug, alle dele er færdigudviklede aftegnede og der er en syvejledning som jeg kan følge. Kort sagt det hele er udviklet. Der er stadig måltagning og tilretning, men jeg skal ikke først til at skabe delene, prøve dem på, rette til, prøve på, rette næste del osv osv. Det taler ind i min hobbyglæde og er nemt at gå til, det skaber ro og overskud fordi jeg kan fordybe mig i noget hvor jeg ved tingene virker, jeg skal ikke forudse potentielle udfordringer hele tiden. Det er piv godt de dage hvor min MS hjerne er ekstra træt. Købemønstres kvalitet er svingende, og derfor beskriver jeg ofte for min egen skyld hvad jeg synes er godt og hvad jeg synes er knap så godt ved et mønster. Den beskrivelse er nu rykket herover på bloggen

Mønster konstruktion er min hjernes legeplads! jeg lærer nye tekniker, forbedrer det jeg kan, lærer en masse om hvad der er vigtigt i forhold til det færdige stykke tøj jeg vil producerer og jeg lærer at designe det jeg gerne vil have, men som jeg ikke kan finde. Jeg får mulighed for at udvide mine muligheder med mine købemønstre fordi jeg tilegner mig viden jeg kan bruge også når jeg leger med mønstre der er købt. jeg har for eksempel næsten afskaffet belægninger så jeg ikke har flapper mig her og der og alle vegne. jeg har også lært at tilrette mine købemønstre så de passer til lige præcis mig.

Nogen gange synes min hjerne bare ikke helt den gider lege med og når den kokser helt på grund af min MS så skal jeg holde mig meget langt fra at lave om i ting. Så er det sy fra a til b der fungerer for mig og ikke ret meget andet. Derfor har jeg altid projekter af forskellig sværhedsgrad på min to do liste og derfor er der hverdagsaftener hvor mit indre jeg ved at jeg skal lade helt være med at tænde maskinen.

Pt er jeg ved at ramme en fin dagsform igen heldigvis efter at have været sendt til tælling med en influenza der i den grad hang fast som træthed. Heldigvis.

Jeg træner hjernen med skaberlyst og deres synoter magasin og jeg slapper af med blandt andet style arc som helt klart er min foretrukne mønster designer når vi taler fast stof

The post Købemønstre og mønsterkonstruktion. Hvad kan hvad? first appeared on Pfaffelaffen.