Det er dog ikke eneste årsag til stilstand på syfronten. Jeg er meget bevidst om ikke at skabe et overforbrug under påskud af at jeg syer selv. Derfor syer jeg også kun når jeg oplever at der er mangler i garderoben. Jeg har sukket lidt over nogle kjoler jeg virkelig gerne ville sy, men garderobeskabet bugnede så jeg kunne simpelthen ikke forsvare at sy mere på det tidspunkt. Men nu skifter årstiden og med de kommende 19 grader på Kontoret skal der tænkes i vintertøj. Jeg fryser nemlig ved 19 grader.

Første Projekt blev Milicent fra Style arc. Jeg blev ret hurtigt irriteret på mønstat fordi det var fuld af fejl. Der var kun opgivet 1 par taljebånd (nr 6), et par underærmer, selvom der skal bruges 2 par. Derudover er der virkeligt problemer med længden på bindebåndet så jeg endte med en lille stump på 20 cm. på det ene bånd, det Så virkeligt åndssvagt ud. Jeg forlængede det ene bånd med 55 cm og så virkede Kjolen for mig.

Jeg er ret vild med kjolen og det er bestemt ikke den eneste jeg skal sy alt denne model. Jeg valgte at gravere mellem str 24 i overvidde og 26 i talje vidde. Jeg tror ærligt ikke den graduering var nødvendig. Jeg forstørrede den lomme der hørte til kjolen således at jeg kunne have min mobil i lommen uden at den faldt ud.

Da jeg først var i gang fik jeg kigget på den Cardigan jeg havde liggende også fra Style arc. Det var et gratis mønster jeg fik  med i forbindelse med en anden bestilling og den lå brak fordi jeg idea var tilfreds med lommerne. Jeg endte med at pille dem af og på den måde løse udfordringen medden tykke kabelstrik. strikken er en metervare købt ved Stofgaarden på lolland til en latterlig lav pris. Alt i alt er jeg tilfreds.

Og så var sybylden ligesom sprunget. Under 24 timer efter at jeghavde besluttet mig for Montanas ekstensionpack, fit jeg tryllet denne skønne Montana med bodice D ud af maskinen. Stoffet er Japansk inspireret og jeg ville gerne sy noget med et nod til den Japanske tradition for idealiseret uformelighed. Problemet er bare at den stil stet slet ikke klæder min kropsform, men med enstolpe tilat bryde med og de lækre dropshoulders blev formm cændret nok til at skaber en form og stil der stadig er minimalistisk men dog alligevel med et hint af former.

Det er en larmekjole og jeg er vildt forelsket i den.

Nu har jeg så kastet mig over de næste projekter. En heldragt syet i Dyne fordi den ide bare har rumlet rundt i hovedet på mig, samt en pencil nederdel af en est punto der har lagt alt alt for længe. Jeg havde ret meddin punto! Der var lige præcis nok til nederdelen og ikke en mikromy mere.

Kommende projekter er derudover underkjoler i en modal/uld blanding. To Uld kjoler og Så må vi se efter det.

Det er rart at være kommet igang igen og jeg nyder tiden foran maskinen.

The post Så fik jeg endeligt tid… first appeared on Pfaffelaffen.

Temperaturen har desuden ikke rigtigt været til at sidde og sy så nørderiet har passet mig glimrende.

Noget der dog har været tid til er madlavning. Og hold nu op hvor er mad blevet dyrt! så jeg er blevet piv nærig. For mig handler det om at blive ved med at have råd til de ting vi gerne vil. Derfor har jeg støvet lidt gamle triks af for den gang vi var røv fattige.

Jeg lærte dengang at alt handler om krydderier og at tørrede bønner og ærter er piv billige og en rigtig god og velsmagende protein kilde.

Jeg startede med at lave mujadara, som er en linse/ris ret med krydderier, men min opskrift kiksede, så jeg endte med en kedelig mosagtig ret, fordi min vandmængde var forkert og jeg havde brugt de forkerte grønne linser. Det fremgik dog ikke af opskriften hverken i forhold til vandmængde eller linsetype, så den opskrift skal ikke i brug igen.

jeg havde en ret stor rest af den her kiksede mos og den skulle bruges uden at vi igen endte med møg kedeligt mad. Så jeg tilsatte æg, sambal oelek, vegeta, ras el hanout og lidt stegte løg, Hvorefter de røg på panden som “frikadeller”

Det blev virkeligt en succes og de smagte som englene synger. Alt i at havde 2 dages måltid for 4 voksne kostet 60 kr inkl salat og humus

Deretter fulgte et par lækre grill aftener med pølser og hvidkåls salat. Vi havde været heldige med masser af pølser på dato bud så 8 pølser for 25 kr. Ja tak!

I weekenden om lørdagen må man få hvad man har lyst til om aftenen, og det blev denne lørdag til steg med kartofler, rødkål og brun sovs! som dessert fik vi dampede boller med svedskefyld. Jeg havde brug for at teste min købe bolledej blanding og min damper i forening. Jeg har nemlig fået cirka 30 kg brødblandinger foræret.

Grunden til den strikse tilgang til mad skal findes i at vi er 3 personer i husstanden der har genoptaget vægttabet efter en god sommerferie. Den fjerde spiser som han vil i løbet at dagen, men får samme mad som os andre til aften. Efter endt smovseaften havde jeg en del steg tilbage, og en del af resterne er det fedtopdelte sidestykke der sidder på en kamsteg, som ingen i min familie er særligt vild med. Traditionelt har vi her i familien tendens til ikke at få spist stegrester,medmindre de laves til biksemad, og biksemad må vi ikke få.

Jeg bestemte mig derfor for at lave Chili con carne i min trykkoger gryde som jeg forresten aldrig havde turdet pakke ud fordi jeg var 100% sikker på at lige præsis jeg ville lykkedes med at eksplodere gryden. Når retten blev chili con carne var der flere tanker bag. Vores opfattelse af at chili con carne skal indeholde hakket oksekød er bundet i oversættelser af opskrifter, men chili con carne er ikke bundet op på hverken Oksekød eller hakkekød,så jeg varierede over temaet stop spild af mad.

først blev bønner udblødt natten over, for derefter at blive trykkogt i 30 minutter. Jeg bøvlede helt vildt med at afkode brugen af trykkogeren men youtube ogen elendig brugsforvirring fik mig i mål.

Da bønnerne var færdige røg de tilbage i gryden med steg i 0,5×0.5 cm terninger, tørret chipotle chili, svinefedt, en rest bløde løg, Vegeta, spidskommen, cacaopulver, tomatpuré, lidt okseboullion, hvidløg, salt, peber og vand. herefter var det trial and error, så cirka 45 minutter i trykkogeren og så almindelig kogning indtil chilien var som jeg ville have den..

Målet var en fortykket suppe/stuvning med kød der var faldet fra hinanden, hvilket var årsagen til at retten til sidst skulle koges uden tryk, men med omrøring.

Ved siden af fik jeg bagt de boller der havde stået på køl siden aftenen før. efter bollerne og et rugbrød i ovnen. Normalt ville jeg have bagt mere end det, men yngste sønnen er på vej på lejrskole med sin klasse, så vores forbrug den næste uge er virkeligt minimalt.

Til Chilien fik vi Cowboy candy ( Jalapenos i en særlig sød lage) og creme fraiche/Græsk yogurt med lidt hvidløg. Familien har bestilt retten igen, så jeg tænker det lykkedes ret godt

Alt i alt er jeg virkeligt tilfreds med resultaterne. Mit formål med både damp gryden og trykkogeren var at spare energi (på sigt, alt i dag var test ), og det tror jeg begge dele kan. i Dampgryden er det den korte opvarmning der kan skabe en forskel og knedildy/ knódel/baozi opskrifterne kan her gøre en forskel. i trykkogeren er det blandingen mellem kort tilberedning og lav temperatur der er gør forskellen.

Og nu er det sengetid. Jeg har ikke nået at tjekke stavefejl, men jeg prioriterer udgivelse i aften. Primært fordi det har været super rart at skrive på min blog, om ting i nutid der berører os alle. Her på falderebet vil jeg lige gøre opmærksom på appen Elspotpriser som fortæller hvornår el er billigt. Vi indretter forbrug efter billige priser, hvorfor opvaskeren først starter kl 3 i nat. Når jeg synes den er værd at nævne er det helt klart med det i mente at elpriserne er skringrende sindssyge i disse krigstider

The post Gud hvor er mad blevet dyrt. first appeared on Pfaffelaffen.

Lidt om stofbind

OBS jeg er efter udgivelse af dette indlæg blevet gjort opmærksom på at de bedste bind laves hvor der ikke syes igennem spærrelaget. Min opskrift syede igennem alle lag, men det er så ikke anbefalelsesværdigt. Mine er stadig funktionelle da jeg heldigvis har syet ude i kanten, men hav lige i mente at man syer suget fast på øverste lag og ikke på spærrelaget.

Nå men tilbage til bindene. Jeg har selv brugt stofbind da jeg var yngre, simpelthen fordi jeg led enormt meget af svamp og svie og nærmest et opløst skridt, når det i 7 dage havde været pakket ind i natbind fra diverse mærker, så jeg skiftede til cup og stofbind og havde en instant forbedring af min almentilstand i skridtregionen. Jeg var faktisk så heldig at skiftet betød farvel til en årelang turnus mellem behandling for svamp, behandling for blærebetændelse og behandling for vaginose. Det betød at jeg i mange år sværgede til stofbindene og til cuppen, lige indtil jeg fik min spiral og min mens nærmest forsvandt. For en med vandvittig kraftig blødning var det en gave at få, men det forandrer ikke at jeg gerne lige vil sende et shout out til kvinder med kraftig mens:

Prøv stofbind!, evt sammen med en cup. Det er så meget bedre for ens velbefindende “dernede” og lugtgener i forbindelse med mens reduceres også dramatisk. Man kan købe materialer til det på Albastuff som også har nogle lidt mere detalje orienterede mønstre, men man kan også starte med at prøve at sy af rester, som er det jeg har gjort med mine. Sørgeligt nok gør det ikke noget ved menstruationsprutter, så dem bliver i stadig nød til lige selv at finde en mestringsstrategi på (jeg giver katten skylden, hvem giver i skylden?)

Kvinderne i Kenya

Med alt det i mente var det derfor en nobrainer for mig at sige ja til at sy bind da Ida rakte ud i Sy med Genbrug og forespurgte om bind til kvinder i Kenya. Herhjemme kan man finde den nærmeste butik og så har man et udvalg af engangsbind at vælge fra i alle prisklasser og kvaliteter. I Kenya er hygiejneprodukter ekstremt dyre og svære at få fat i. For unge kvinder i landsby områderne betyder det at de ofte ikke har nogle, så gamle klude og andet kommer i brug og kvinderne bliver så hjemme i deres huse i de pågældende dage hvor de bløder. I en skolesammenhæng betyder det at kvinderne/pigerne i op til 25% af tiden ikke er i skole og dermed mister vigtig undervisning blot fordi de ikke kan få hygiejneprodukter. Med det i mente er der en utroligt stor frihed forbundet med bindene som jeg ser som enormt vigtig hvis vi skal støtte disse kvinder/børn i at komme ud af fattigdom. Her ser man lidt af hvad Kenyahelp gør fpr at skabe et godt liv

https://www.facebook.com/plugins/post.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2FKenyaHelp2018%2Fposts%2F947192269557522&show_text=true&width=500

Så selvom jeg egentligt skulle sy en silkekjole og lave grundmønster til en jakke og slet ikke havde tid til at sy bind, så fandt jeg tiden.

Syprocessen, valg af materialer og mønstre og lidt om priserne på materialer.

Havde jeg frit valg på alle hylder ville jeg handle bambus, zorb og pul ved Albastuff til mine bind, fordi jeg godt kan lide både kvaliterne og egenskaberne ved de produkter. I forhold til pul ville jeg skynde mig at købe nok til både toilettasker, vådt badetøj tasker og madposer, alle dele der pt er på min to do liste, men som jeg ikke har nået endnu

Men hvis man bare lige vil prøve først kan man bruge jersey og fleece, det svarer i mine øjne til basis bindene i supermarkedet og er ganske hæderligt som tester dog ikke til heavy blødningsdage, der kan fleecen have svært ved at følge med i at holde dig tør.

Lillekry har lavet et fint indlæg om materialer og jeg er meget enig i hvad der kan bruges, jeg vil dog sige at selvom alle materialer virker, er alle materialer ikke komfortable. Da jeg var ung og meget meget fattig syede jeg bind af håndklæder og dem kunne jeg slet slet ikke med. Det ændrede ikke ved at jeg brugte dem (jeg var fattig) men jeg opgraderede til jersey og isoli så hurtigt som jeg kunne. Note: Lillekry sælger færdige stofbind, såfremt syning virker uoverskueligt.

Jeg havde en bomulds jersey liggende som jeg havde købt til et skrinlagt projekt, fordi jeg ikke syntes at printet virkede for mig når det var til tøj, men der er lidt cheeky glæde over printet i forhold til et stofbind så der var det perfekt. Derudover havde jeg en hvid rib med misfarvninger på som jeg ikke kunne få af i vask, dette blev til sug i bindende, da man alligevel ikke ville kunne se misfarvningerne når de var lukket inde mellem to lag stof.

Jeg syer normalt aldrig i fleece, det er ikke et materiale jeg er gode venner med, men til det her formål var det det materiale jeg nemmest kunne få fingrene i hurtigt, og lige præcis tid var en faktor i det her projekt, så jeg smuttede i Stof og stil og fik en nedsat fleece til 15 kr for 1,5 meter, det er der jo ikke noget at sige til. Bindet fandt jeg gratis ved Made by Runi og så valgte jeg at lave knaphuller og har allieret mig med en der syer knapperne i (mit pincetgreb er udfordret af min MS så 46 knapper var lige i overkanten for mig). Jeg har nemlig ikke nogen kampresse og de alm tænger til trykknapper er ubrugelige for mine hænder. Knapperne er genbrugsguld til meget få penge købt for alt for mange år siden (jeg har en seriøs knappefetish)

Til selve udskæringen brugte jeg rullekniv og skæreplade og så bruger jeg min projektor til at kaste mønstret direkte ned på stoffet. Jeg skal ærligt indrømme at jeg havde mere fokus på kvantitet og effektivitet end på skønhed, så mine er ikke super pænt skåret ud i lige det ger projekt men præcision er ellers normalt en af de ting jeg virkeligt værdsætter ved min projektor

jeg fik i alt 46 bind ud af mine 1,5 meter Fleece og samme gælder jerseyen. ydermere så fik jeg sugende lag af rester af jerseyen og af 1 meter rib. suget ser ikke ud af meget, men der skal bruges en del når der skal 3 lag i. Jeg valgte kun at nåle mit sug fast og syede det så fast med zig zag sting. Her blev jeg overrasket over hvor lidt samarbejdsvillig fleece og jersey er og jeg skal ærligt indrømme at mine bind er mere sjældne end kønne og at læringskurven var rimeligt stejl. En af udfordringerne lå i at jeg havde en enormt kort tidsfrist, så enten skulle jeg producere et mindre men kønnere antal, eller også skulle jeg skippe skønhed og gå efter kvantitet. Da effektiviteten ikke er mindre bare fordi bindene er syet lidt skævt valgte jeg at gå efter kvantitet. På den måde kunne flere kvinder/piger få gavn og helt ærligt så er det jo ikke et showpiece jeg har kreeret, men en brugsgenstand hvor funktion er vigtigere end skønhed.

Efter at have syet materialerne sammen skulle kanterne overlockes og igen blev jeg mindet om hvor pisse lorte møg træls fleece er at arbejde med. Min efterhånden ældre overlocker var ikke imponeret over materialet, så kanderne blev heller ikke særligt pæne. det gav et dilemma, for de bind hvor lagene forrykkede sig i flapperne…skulle de kasseres? Jeg endte i nej og har fint lappet flapperne (på bindet ik? bare så vi er enige om HVILKE flapper vi taler om) så alle bind kunne bruges.

Knaphullerne i fleece var til gengæld ikke nemt. Nej for har jeg bandet over at maskinen lavede knuder, sprang tråden osv osv osv. der er bind med et knaphul og et næsten knaphul fordi det ligeledes ikke er til at pille op på grund af materialerne. Man kan lægge rivevlies under for at undgå denne del, og mange bruger spray tekstil lim for at undgå forskydning af lag som det jeg oplevede og havde jeg haft tiden havde jeg hentet de materialer. rivevliesen er ikke dyr, men det er limen, så det skal man lige have med i mente når man handler ind.

og her er så den færdige bunke. De ryger videre til en skøn kvinde som syer knapperne i og så videre til Kenya, hvor de kan hjælpe omkring to piger til at kunne blive i skolen hvis man groft regner 3 bind og 7 dages blødning. og ja de skal bruge bind til hele perioden, husk at de ikke lige kan poppe dem i vaskemaskinen midt i cyklus og derved nøjes med mindre.

Skulle du have lyst til at donere så tøv ikke med at hive fat i Ida. Man behøver ikke masseproducere som mig, et eller to gør også en forskel. Nu løb jeg tør for te og burde nok få taget tøj på, jeg har nemlig en aftale med en veninde som jeg skal hjælpe med noget papirarbejde, så hjælper hun til gengæld mig med at få taget mål til det jersey grundmønster jeg skal have konstrueret

Det her er foresten de sørgelige rester af stod. jeg er særligt stolt af at materialerne er så godt udnyttet

The post Hvorfor hjemmesyede bind er geniale og hvorfor mine 46 nysyede bind betyder at kenyanske piger kan komme i skole. first appeared on Pfaffelaffen.