Men vejen dertil var ikke helt lige. Det er et mønster der for mit vedkommende kræver en del tilretning i overdelen, og så er den for lille, trods måltagning jeg er ret usikker på hvad søren der lige gik galt der. Men jeg er hammer vild med det. Det er nemlig lavet med alle de finesser der nu skal til for at gøre projektet langtidsholdbart og i bedste skrædderstil. Mønstret er et gratismønster fra Peppermint Magazines og det er Just Patterns der har udviklet det. Det er nok 2 år siden jeg hentede mønstret, men jeg har været i tvivl om hvorvidt overdelen var egnet til mig. jeg forventede ret meget behov for tilretning og stadig med risiko for at jeg ikke ville bryde mig om det færdige produkt på min kropstype.

Men så fandt jeg et gammelt farvet lagen i gemmerne, da jeg ryddede ud i diverse stofdepoter og så bestemte jeg mig for at NU skulle det være. Den blev klippet som et ud af tre projekter og selvom de andre to dele har en deadline, kunne jeg ikke dy mig for at kaste mig over denne først, da den jo var ret simpel…. den sætning blev jeg klogere på.

Projektorsyning- hvad skal det nu gøre godt for?

Som jeg nævnte var jeg egentligt gået i kælderen for at klippe en body og en snyde pinefore. Begge dele skulle bruges til mit udklædningsoutfit når jeg skal være bartender på Nordals Musikfestival, men jeg greb lagenet med også, for når først man er i gang med at klippe går det lynende stærkt når man bruger projektor til sine PDF filer.

Selve setup er egentligt enormt simpelt, man tager (i mit tilfælde) en Ultra Short Throw (UST) projektor. Stiller den på en relativt lige flade og kaster billedet ned på et bord. projektoren er connectet til PC via HDMI kabel.

For at få et målfast billede (så mønstret bliver kastet ned på bordet i den rette str), bruger man en kalibreringsfil i pdf format. Når firkanterne på billedet svarer overens med de mål der står på dem har man fundet den korrekte zoomprocent i Adobe og kan bruge den til de mønstre man skal have klippet eller tegnet af. Min zoomprocent er eksempelvis 31,2 med dette midlertidige setup.

Når man så har sit Zoom på plads kan man lægge sit stof på bordet og klippe efter stregerne uden at skulle bøvle med at klippe og klistre, samt tegne af. Jeg havde indenfor 1 time og 30 minutter klippet både min pinefore, samt min Bellamy Bodysuit og Circle skirt fra Petite Stitchery. Det bedste er at jeg ikke skal finde plads til alle de mønstre jeg efterhånden har fået samlet mig.

Jeg læser tit at folk ikke gider PDF mønstre fordi det tager så lang tid at samle, så vil de hellere købe printede mønstre. Jeg kan godt følge det, men som plus size kvinde ville mit udvalg virkeligt blive begrænset, hvis det var den vej jeg skulle gå. Især i Danmark, hvor normen stadig kun går til str. 48 og hvor der også er en tendens til at lave “telte” til større kvinder, Så for mig er PDF mønstrene stedet hvor jeg kan vælge kritisk hvilke designere jeg vil støtte (er de størrelsesinklusive? det betyder meget for mig), samt hvilken kvalitet jeg ønsker mit håndværk skal have. Jeg behøver ikke nøjes med de ret simple papirsmønstre man kan få på dansk i min størrelse (intet ondt om dem, det er bare ikke det jeg vil have). Oveni er beskrivelserne ofte en trilliard gange bedre end hvad jeg ser herhjemme. Der findes også ganske udmærkede mønsterudbydere herhjemme i PDF regi (og også i papirsform), selv er jeg super vild med Synoter fra Skaberlyst, men også How to do fashion, Maria Danmark og Wardrobe By Me er værd at nævne, dog synes jeg Wardrobe By Me er lidt hit and miss ift. til min str. Jeg kunne godt ønske mig at de gik højere op. Jeg bruger dem dog gerne til min mand.

Mit setup ovenfor står i min kælder, derfor den lidt triste bagvæg. Dernede har jeg nemlig mulighed for at stille et kæmpe hævesænkebord op som fungerer som mit klippebord, med masser af plads og god rygstilling. Mindre plads kan altså også gøre det skynder jeg mig lige at sige. Det kan man se i Annes fine Video herunder. Gå forresten på opdagelse i hendes videoer, de viser både begynder tricks men også lidt mere teknisk snilde til når man har styr på basis opsætning.

Hvis du er nysgerrig, så se den video mega dygtige Anne har lavet herunder, eller hop ind i gruppen om projektorsyning på facebook

Tilbage til mønstret, som i øvrigt er i en formidabel kvalitet!

Jeg har haft ret blandede erfaringer med gratis mønstre, så da jeg læste vejledningen igennem blev jeg ret begejstret må jeg erkende, der er nemlig to. Et for dem der bare skal have stikord til at regne syrækkefølgen ud og et med billeder af de forskellige trin. tegningerne til sidstnævnte var nemme at forstå.

Der er klippeliste så man kan følge med i hvilke dele man skal klippe til hvad. Ydermere var jeg ved at falde ned af stolen da jeg så at vejledningen var beregnet til franske sømme hvilket betyder at toppen er helforet, mens bunden ingen skjulte syninger har. Der er indregnet sømrum i mønstret og der skrives hvor meget sømrum man skal have til de forskellige dele, så alt i alt nemt at følge. Lommerne er ligeledes lavet med franske sømme, der lavede jeg min første fejl for lige med lommedelene, skal man ved sammensyningen lægge vrang mod vrang for ikke at få sammensyningen inde i lommerne, det overså jeg så der måtte lige pilles op en gang.

Jeg havde svært ved at bedømme pasform inden kjolen var helt færdigsyet, simpelthen fordi den skulle knappes sammen, så først efter endt syning kunne jeg konstatere at der var behov for en justering af skålen i overdelen, den passede nemlig ikke til min bryst størrelse. Med metoden hvorpå over og underdel er sat sammen var det dog ikke svært lige at sprætte op foran på kjolen for på den måde at få adgang til indsnittet og dermed mulighed for at rette til. Ved efterfølgende nærstuderen af mønstre hos Just patterns kan jeg konstatere at mønstret er lavet til det vi kalder en E skål og som en stor C/lille D giver det derfor god mening at jeg skulle rette til. her ses billede hvor højre side er rettet til mens venstre ikke er endnu. Man kan se opsprætningerne under forstykket.

Hvis du ikke tidligere har syet franske sømme er det her et ganske fint mønster til at få det lært. Sømrummet er udregnet og der er derudover en ressource side på Just Patterns som kan findes her.

Min blev for lille, trods det at jeg lå på rette størrelse, men jeg ligger også lige på grænsen til et nummer større og mit stof var meget meget tykt og groft. Det betyder knap så meget naturlig bevægelse og muligvis lidt tykkere sømme fordi ombukket i den franske søm kræver lidt mere. Så når jeg syer den næste op (for der bliver helt sikkert en næste), så skal den være et nummer større. Men hold nu op jeg er vild med den og vil med mønstret og jeg skal helt sikkert have lavet en til (eller tre). Symønstret har lag, hvilket betyder at man kan nøjes med at printe eller projicere den størrelse man skal bruge og det er bestemt et plus!

Og som man kan se på sidste billede er nederdelen ikke perfekt. jeg kunne simpelthen ikke få stoffet til at samarbejde om en pæn afslutning her, men da det er på bagsiden blev jeg enig med mig selv om at det var en del af charmen. En erfaring jeg tager med mig her er at så tykt og stift stof som denne vævning skal have lidt ekstra i syninger (ikke de franske) så man kan få det nørklet på plads så det ikke trævler.

Alt i alt en virkeligt positiv oplevelse og bestemt ikke den sidste ting jeg syer fra Just Patterns.

The post Gratis mønster: Prøveopsyning af Peppermint Milton pinefore. first appeared on Pfaffelaffen.

At sy skjorter er ikke nyt for mig, men det at designe, beregne og udvikle fra et skjortemønster var ikke noget jeg havde super meger erfaring med. Jeg kastede mig ud i at tegne mønstret af og klippe basis skjorten i en metervare jeg havde fået fat i billigt på genbrug. Målet med den første skjorte var ikke en brugbar skjorte, men en skjorte jeg kunne udvikle fra. Jeg forventede at skulle lave tilretninger, så pasforms afprøvning var hele hovedfokuset.

Til Kreative Dage snakkede jeg med Signe, som venligt mindede mig om at jeg skulle sy efter overkropsmål. Jeg har tidligere haft super dårlige erfaringer med dette, fordi min talje er en til to størrelser større, men Signe plejer ikke at tage fejl, så jeg kastede mig ud i det. Signe havde fuldkommen ret må jeg sige den størrelse jeg endte med at sy havde perfekt pasform på de fleste parametre

Skjorten sad fantastisk over skuldrene og bryst indsnittene sad perfekt. kraven er sjusket sat på her, så rent finish mæssigt var den ikke super køn at kigge på. jeg noterede mig at længden var perfekt, hvilket betød at jeg skulle forlænge idet den ikke var lagt op.

Fra siden kan man dog se at den ikke falder helt lige. Den kryber op i fronten, så jeg skulle i gang med en stor barm tilretning. Den kan heldigvis findes ved Skaberlyst

/https://skaberlyst.dk/tilretning-faa-plads-til-brysterne/

Så tog jeg lige en pause fra skjorten og syede mig en fin lille Harper cardigan fra Sinclair, simpelthen fordi jeg manglede en. Det var et super lækkert gratis mønster som kan findes lige her. Det var et hurtigt lille syprojekt som jeg allerede nu er blevet rigtig glad for.

Jeg fik også lige en natkjole færdig som havde lagt klippet siden sidste sommer.

Og så var det tid til at sy skjorten! Her i en tyndtynd viskose. Jeg valgte at have vlieseline på begge kravedele fordi stoffet var så tyndt og blødt.

Jeg er vældigt godt tilfreds må jeg erkende. Det tog lidt tid inden jeg fangede hvordan jeg skulle lave stolpehuset og jeg fik vendt det første forkert da jeg lavede testskjorten, men ud over det var der rimeligt nemt at følge med i vejledningen.

Trods fuld barm tilretningen, er der stadig en svag forskel på front og rygstykke, dog synes jeg den er mere harmonisk end den var før.

Skjorten er egentligt ikke syet med henblik på at blive brugt til disse bukser, men jeg har endnu ikke nået at sy den sol nederdel jeg har planlagt der skal bruges sammen med den.

Stoplehusene var lidt flimsede at få på plads, fordi stoffet var så tyndt og levende, men jeg tog mig tid og er ganske godtt tilfreds med resultatet.

Netop fordi stoffet var så tyndt og levende valgte jeg at sy med franske sømme, så derfor er her et blik ind i skjorten.

Stolpehuset var knap så pænt på indvendig side, men med øvelse skal det nok blive pænere med tiden.

Som man kan se er der “krøller” inde i skjorten.

Det fantastiske ved franske sømme er at man slet ikke behøver finde sin overlocker frem og man behøver heller ikke rende rundt med følelsen af tråde mod kroppen.Alt er lukket pænt inde mellem to sømme.

Som ung købte jeg på genbrug en skjorte som tydeligvis var hjemmesyet og hvor sømmene så sådan ud og i min ungdoms arrogance fnyste jeg kratigt af at den ikke var lavet “rigtigt” med “professionelle syninger”. Jeg knuselskede dog den skjorte, indtil den ikke kunne mere fordi den var så behagelig at have på. Nu her hvor jeg selv er dykket ned i syningens finesser, har jeg fået fornyet respekt for den syerske der kreerede den skjorte, for det er i den grad et håndværksstykke. Det tager tid, men det er tiden værd. Det føles rarere mod huden, det ser sukt ud og det får tøjet til at holde længere.

Jeg har lavet franske sømme før på lige sømme, men det her var første gang jeg lavede det i et ærmega, men det er bestemt ikke sidste gang jeg gør det i viskose og andre tynde stoffer.

Kraven er syet på på forsiden og derfter bukket om og stukket fast i syningen så man ikke lækker mærke til syningen.

På bagsiden kan man dog se syningen i kanten af kraven. Jeg havde en enkelt skuldersøm jeg fik drejet, da jeg syede henholdsvis kraven på og ærmet på. Skjorten er dog så tynd at det ikke har nogen betydning så jeg valgte ikke at pille op.

Jeg har allerede planlagt to skjorter mere, dog med korte ærmer, så der er lidt lækkert at kunne tage på her i sommervarmen og så har jeg et par andre designs i hovedet som jeg simpelthen må afprøve, det ligger dog lidt ude i fremtiden.

Jeg er super glad for resultatet og kvaliteten af arbejdet. Noget af det jeg har i fokus nu her hvor jeg skal vedligeholde min hjemmesyede garderobe er nemlig holdbarhed. Jeg vil gerne sikre mig at det jeg producerer bliver brugt og kan bruges længe og noget jeg har bemærket er at synlige syninger i den grad bliver slidt. så jeg arbejder benhårdt på at lære teknikker nok til at kunne passe på mine syninger og dermed sikre mig at min egen produktion ikke bare bliver en anden udgave af fast fashion.

The post Synoter skjorte magasin, mit nye yndlings magasin. first appeared on Pfaffelaffen.

Hans værelse satte vi i stand for 6 mdr siden, hvor vi fjernede træpanelerne under vinduet og fik malet værelset rødt og lyserødt efter hans ønske. Hvad vi dog ikke havde været opmærksomme på var den kuldebro som gemte sig under træpanelet, det resulterede i en skimmelskade som skulle udbedres.

Her efter hans fraflytning skulle rummet omdannes til syrum, så processen startede med at al tapet blev fjernet, og væggen skrubbet godt ned med hysan. der blev lagt godt med kræfter i for at sikre at alle sporer blev skrubbet væk.

Rummet blev pudset op de steder hvor der var behov og vi debatterede hvordan vi kunne tage højde for de kolde vægge. Første tanke var varmvægsplader, men da rummet ikke skal bruges til beboelse og dermed ikke ville opleve samme fugtighed som det ville hvis man sov derinde. Ligeledes var planen ikke at døren skulle holdes lukket.

Det betød at vi i stedet bestemte os for at der ikke skulle tapet på 3 af væggene, men i stedet rullespartel, som ikke burde kumme skabe samme grobund for skimmel som tapet ville kunne.

Den her væg til gengæld skulle have fuld tapet, jeg havde fundet lidt forskellige designs på Bauhaus’ hjemmeside. Jeg blev noget overrasket over at den samme tapet kostede 750 kr pr rulle i Bauhaus Danmark, mens samme rulle tapet i Bauhaus Tyskland kostede 133 kr. Med 3 ruller tapet var der over 1200 kr sparret på bare de 3 ruller tapet

Det var super beskidt arbejde men meget tilfredsstillende.

Tapetet var simpelthen som jeg havde håbet på, men for fanden hvor var jeg træt af at tapetet vendte forkert på rullen. Det jeg mener er at jeg skulle rulle nedfra og op, fremdor oppefra og ned, så indtil vi havde styr på mønsterrapporten, måtte en stå med rullen oppe ved loftet, mens den anden satte tapetet fast. det var jævnt træls for at sige det pænt.

Men vi fik det til at fungere og væggen blev lige så skøn som håbet

Efter færdiggørelse af tapetet, var det tid til at få rullespartlet og sikken et svineri at arbejde med. Men resultatet var bestemt det hele værd.

Rummet var bestemt ikke færdigt her, men det var funktionelt for nu

Vi havde diskuteret hvordan vi bedst kunne få klædeskabet til at kunne det der var brug for. Kommoden her skulle indgå som stabilisering af væggen til skabet og der skulle en bøjlestang henover så mine kjoler kunne komme op og hænge.

Bukkene skulle skiftes til bordbukkeben fra Ikea, med mulighed for at kunne indstilles. og Skådis pladen skulle op og hænge så den kunne nåes fra symaskinen

Første forsøg med opsætning af strygebrædt og rullevogne. Maskinerne er midlertidigt sat til side så jeg kunne behandle bordpladen med oxalsyre

Målet med behandlingen var lysning af bordpladen, som igennem de sidste 16 år va blevet mørknet en del. Pladen er en del af et gammelt gammelt (grimt) egetræsbord, som har været brugt til forskellige ting side vi pillede benene af. Det er perfekt til arbejdsbord.

Bordpladen efter endt behandling. Jeg har et par genstridige pletter der lige skal have en omgang brintoverilte, inden bordet på sigt skal behandles med olie (tror jeg, jeg har ikke fuldkommen lagt mig fast)

Skabet er lavet i hvid plade af min mand, som heldigvis har styr på den slags arbejde. Efterfølgende har jeg tapetseret ydersiden og venter i skrivende stund på at mit rullegardin i bambus ankommer som skal skabe fronten

Jeg var virkeligt træt af at skulle tapetsere den lille kant her, da den krævede ret meget arbejde at få pæn, men jeg blev glad for resultatet. Gennem hele tapetseringsfasen har jeg kæmpet med at mønstret foorrykkede sig et par milimeleter ved hver repetetion, så det er noget at have med i mente hvis man vællger samme tapet.

skabet efter endt tapetsering. Nu mangler jeg kun at male kommoden, jeg planlægger at den skal være samme farve som strelitzia blomsten og så malet med kalkfarve og behandlet med voks

mine bordbukke ankom og kom under bordet. de var nemme at samle.

Ved et lykketræf fandt jeg denne gamerstol på genbrug da vi smed byggeaffald osv ud. Vi havde snakket om at sætte gummihjul på en gammel kontorstol vi havde i kælderen, men da denne fine stol, med gummihjul kunne erhverves for 100 kr sprang jeg til

Fordelen ved gummihjul er at det ikke skader gulvet (hvilket bliver vigtigt den dag gulvet skal skiftes) og så samler det ikke en masse tråd som traditionelle hjul gør.

Tom fik sat min plade op og den fungerer simpelthen fantastisk! resten af byggearbejdet endte dog med at stå stille, da væggen ikke samarbejdede og smuldrede da vi forsøgte at sætte hylder og min sidste Skådis plade op. Så i stedet for at få bygget færdogt satte jeg mig til at sy min Xanthe kjole fra Style Arc som jeg fik klippet i julen

Den blev færdig og sat på ginen og set som sneak peak igennem døren kan man beholde illusionen om at rummet er færdigt

og her er Xanthe kjolen så i full wiew. Der er petticoat under kjolen, fordi jeg havde sat petticoat på ginen. Kjolens er dog ikke lavet til at have petticoat under.

Det er super rart at have fået en lille syhule og jeg glæder mig helt vildt til at få de sidste ting på plads. Lige nu er det de små glæder jeg nyder, som det ses i denne video

The post Velkommen til mit nye syrum! first appeared on Pfaffelaffen.

Det har betydet åndssvage fejl og dermed ødelagte projekter. Jeg brokker mig ikke, det er en del af pakken og jeg ved fatigue forsvinder igen på et eller andet tidspunkt.

Og hvis man tænker på hvad prisen for min sclerose ellers kunne være så finder man taknemmelighed frem og tænker pyt. Eller sådan gør jeg i hvert fald.

For syv år siden da jeg på denne dag blev indlagt med delvist lammelse i underkroppen og kom hjem  med en sprit ny diagnose (der først officielt blev stillet 16 januar) der var jeg ked af det og brugte et døgn på at være i sorg. Efter det ville jeg simpelthen ikke spilde mere af min kostbare tid på at være ked af noget jeg ikke kunne ændre. Og det har været mit Mantra indtil nu.

I dag er manden min på arbejde og sy tøjet er fundet frem. Det blå polyester er klippet op til en test trench coat. Jeg er ikke fan af polyester og havde købt stoffet som bomuld så jeg blev ærgerlig da min brændprøve bekræftede at det ikke var naturmaterialer. Jeg bruger sjældent en sommerjakke, men manglede en ny, så nu blev det en tester på det mønster fra Style Arc jeg havde købt til formålet

Samtidig er der klippet en everyday dress fra made by runi i en lækker uld jeg fik på tilbud ved Juels.dk. Den skal jeg lige have købt lidt rib til. Det grønne er hjemme farvet småriflet fløjl i en ret kraftig kvalitet. Det skal blive til en apron dress fra the assembly line. Jeg er vild med det mønster

Lige nu er jeg så ved at klippe vlieseline til trench coaten. Jeg har lige klippet belægning og vlieseline til apron dress og var heldig at have en quilt bomuld der bare var perfekt til opgaven

Fælles for alle projekterne er at de enten er velkendte (runi kjolen og apron dress) eller testere i materiale jeg ikke ville tude over hvis jeg lavede fejl. Så min dag kommer til at gå med. Dette og så få lavet mit opslag om julehjælp færdig. Planen var at det oplæg skulle have været ud for længe siden, men energien har ikke været til det.

The post Glædelig jul allesammen first appeared on Pfaffelaffen.

Desværre var der en del fejl i mønsteret, en enkelt er sidenhen blevet rettet og jeg har gjort style arc opmærksom på de resterende. Jeg vil dog selv med fejl anbefale mønstret da fejlene er lette at imødekomme. Gennemgangen bliver dog ud fra min syoplevelse, inkl. fejl og frustrationer, så kommer forslag til rettelse til sidst.

I vejledningen på mønstret er der en visuel gennemgang af hvordan stoffet skal lægges op for at få plads til delene og allerede her blev jeg et udfordret da dele Skrevet som skulle klippes ikke matchede dele af billedet på klippe planen. Selve den usikkerhed gjorde at jeg fandt to gamle sengesæt frem, så var jeg sikker på at have stof nok.

Jeg klippede efter den skriftlige anvisning og begyndte så at mærke dele op så læg med mere var afmærket. Jeg blev set hurtigt irriteret over at indsnittet i siden er klippet ud, fordi det begrænser muligheden for at forandre brystindsnittet. Næste gang vil jeg tegne det i stedet og lave et traditionelt indsnit, det andet her er noget pladder i min verden. Omend man sagtens kan gøre som i mønstret hvis man ikke lige har selvtillid nok til at forandre det. Dog ses der på tegningen at lægget er syet og lagt ned hvilket betyder at indsnittet IKKE er klippet ud, det kan man så undre sig over at det er på mønsterdelen

En af de ting der altid kommer bag på mig er hvor meget stof en Slå om kjole har brug for. Jeg havde behov for str 24 i overkrop og str 26 i livvide hvilket betød et stofforbrug på 4,30 meter.

Jeg blev dog hurtigt sat til dørs da jeg ville begynde at sy, Jeg havde nemlig kun et sæt underærmer og et sæt bindebånd, så projektet blev sat på pause frem til weekenden.

Jeg fik klippet de dele der manglede og så gik selve syningen faktisk ret let. Da over delen var færdig, med monterede bånd, prøvede jeg den heldisvis på og opdagede så at bindebåndene var håbløst under dimensionerede til min krop. Jeg havde naturligvis klippet båndene efter den størrelse jeg havde valgt ( 26 i livet) men der hang en fesen 19-20 cm stump på det bånd der havde været rundt om kroppen. Heldigvis var båndet ikke syet helt sammen endnu, så jeg fik forlænget med et stykke på 55 cm. Derefter blev den syet færdig som angivet i vejledningen.

Det er voldsomt irriterende når mønstrere ikke er testet lige den her sidste gang, så tingene sidder lige i skabet. Jeg har sjældent oplevet det ved style Arc ø, men lige her er der simpeltten for mange fejl og mangler som giver risiko for at man ender med et klippet projekt man ikke færdiggør, fordi man mangler stof. og med behov for 4.30 meter kan det hurtigt blive en umanerlig dyr bunke at have liggende i et hjørne. Det er ikke den kvalitet jeg forbinder med Style Arc og det er ikke i orden. Heldigvis kan fejlene let rettes så her får i både klippeliste. og hvordan Jeg vil anbefale at klippe forstykket med lægget indtakt. Jeg har sat et billede ind.

Når man nu fjerner alle fejlene i mønsket og bare kigger på kjolen så er den virkeligt lækker. Jeg vil dog ikke graduere ud til str 26 i livet næste gang, jeg tror godt jeg kan “snyde” og blive i en str 24 uden at kjolen af den grund begynder at gabe.

så snit og resultat: 8 ud af 10.

Selve vejledningen? 4 ud af 10 hvilket er pisse ærgerligt, for tegninger og forklaringer er superb alle andre steder.

Det er værd at bemærke at style Arc allerede har rettet en fejl, så de er lydhøre overfor oplevelser. Jeg har naturligvis gjort dem opmærksomme på de kritikpunkter jeg har.

Billederne er fra da jeg tilpassede kjolen. Jeg har pt simpelthen for travlt til at gide at bruge kræfter på at tage billeder med det ene formål at dupere jer med en skønhed, der kun findes på insta og her på bloggen. Så i må nøjes med at se mig sådan som resten af familien ser mig herhjemme, nemlig foran spejlet, alt for koncentreret og med headset på (der spiller lydbog) Det er nemlig min virkelighed. I øvrigt hører jeg pt the shining Ones af David Eddings. God gammeldags fantasy.

The post Gennemgang at Style arcs Millicent Mønster. first appeared on Pfaffelaffen.

Det er dog ikke eneste årsag til stilstand på syfronten. Jeg er meget bevidst om ikke at skabe et overforbrug under påskud af at jeg syer selv. Derfor syer jeg også kun når jeg oplever at der er mangler i garderoben. Jeg har sukket lidt over nogle kjoler jeg virkelig gerne ville sy, men garderobeskabet bugnede så jeg kunne simpelthen ikke forsvare at sy mere på det tidspunkt. Men nu skifter årstiden og med de kommende 19 grader på Kontoret skal der tænkes i vintertøj. Jeg fryser nemlig ved 19 grader.

Første Projekt blev Milicent fra Style arc. Jeg blev ret hurtigt irriteret på mønstat fordi det var fuld af fejl. Der var kun opgivet 1 par taljebånd (nr 6), et par underærmer, selvom der skal bruges 2 par. Derudover er der virkeligt problemer med længden på bindebåndet så jeg endte med en lille stump på 20 cm. på det ene bånd, det Så virkeligt åndssvagt ud. Jeg forlængede det ene bånd med 55 cm og så virkede Kjolen for mig.

Jeg er ret vild med kjolen og det er bestemt ikke den eneste jeg skal sy alt denne model. Jeg valgte at gravere mellem str 24 i overvidde og 26 i talje vidde. Jeg tror ærligt ikke den graduering var nødvendig. Jeg forstørrede den lomme der hørte til kjolen således at jeg kunne have min mobil i lommen uden at den faldt ud.

Da jeg først var i gang fik jeg kigget på den Cardigan jeg havde liggende også fra Style arc. Det var et gratis mønster jeg fik  med i forbindelse med en anden bestilling og den lå brak fordi jeg idea var tilfreds med lommerne. Jeg endte med at pille dem af og på den måde løse udfordringen medden tykke kabelstrik. strikken er en metervare købt ved Stofgaarden på lolland til en latterlig lav pris. Alt i alt er jeg tilfreds.

Og så var sybylden ligesom sprunget. Under 24 timer efter at jeghavde besluttet mig for Montanas ekstensionpack, fit jeg tryllet denne skønne Montana med bodice D ud af maskinen. Stoffet er Japansk inspireret og jeg ville gerne sy noget med et nod til den Japanske tradition for idealiseret uformelighed. Problemet er bare at den stil stet slet ikke klæder min kropsform, men med enstolpe tilat bryde med og de lækre dropshoulders blev formm cændret nok til at skaber en form og stil der stadig er minimalistisk men dog alligevel med et hint af former.

Det er en larmekjole og jeg er vildt forelsket i den.

Nu har jeg så kastet mig over de næste projekter. En heldragt syet i Dyne fordi den ide bare har rumlet rundt i hovedet på mig, samt en pencil nederdel af en est punto der har lagt alt alt for længe. Jeg havde ret meddin punto! Der var lige præcis nok til nederdelen og ikke en mikromy mere.

Kommende projekter er derudover underkjoler i en modal/uld blanding. To Uld kjoler og Så må vi se efter det.

Det er rart at være kommet igang igen og jeg nyder tiden foran maskinen.

The post Så fik jeg endeligt tid… first appeared on Pfaffelaffen.

Jeg er piv stolt af det og der er små historier som følger hver og en kreation. Sidst men ikke mindst er der en masse læring.

Jeg har naturligvis taget billeder af kjolerne enkeltvis, men de bliver lagt op i gallerier her i indlægget da de ellers vil fylde alt alt for meget, så jeg grupperer dem og så kommer der en lille tekst til hvert enkelt galleri. Og lad os så komme i gang

De fine kjoler i ser heroppe er mit go to tshirt kjole mønster fra Made by Runi. Jeg er vild med dropskulderen, lommedetaljerne og high/low effekten, som er der, men som ikke er super markeret. Jeg synes det er en lækker basis kjole som jeg kan sy på kort tid og som jeg kan bakse sammen af 1,5 meter stof, hvilket er ret fedt når man er en plus size kvinde som mig. Jeg er især glad for det her mønster til de her pang prints man kan få og som jeg forelsker mig i, eller prints der er lidt skæve og sjove.. Jeg køber en del af mit stof hos Maggika en lille biks med speciale i brede metervarer (ofte 180 cm), igen noget der er rart for os i det lidt større segment. Maggika er en relativt ny butik, der startede som en hobby og så har været ved at udvikle sig til det den er i dag. Derfor skal der altså findes tålmodighed frem hvis man bestiller. Det går ikke altid lige hurtigt, hvilket ejeren er meget transparent omkring, men metervarerne er bestemt det værd.

Den er fine kjole fra Alt om håndarbejde var den der sparkede mig sådan for alvor i gang med at sy i faste stoffer igen. Jeg har da syet lidt hist og pist, men den her fik mig rigtigt i gang med at sy kjoler i fast stof igen. Jeg fik endeligt styr på stolpr og paspolerede lommer og knaphuller! (primært fordi jeg her fin en ny symaskine med god knaphulsfunktion). Jeg har faktisk syet ret meget i fast stof da børnene var små, hvor især forede bukser var noget jeg syede ret meget af (med applikationer på naturligvis), men det lå ret langt tilbage i hukommelsen og skulle lige graves frem igen. Jeg var en kort overgang meget begejstret for AOH men begejstringen lagde sig da jeg opdagede hvor stor en størrelsesforskel der kunne være på de forskellige mønstre. derudover irriterede jeg mig grænselæst over at det kun var noget tøj vi tykke kvinder angiveligt skulle have lov til at sy (men vi betalte det til trods lige så meget for bladende som dem der lå under str 48.)

Faktisk var det den vellykkede AOH kjole der fik mig til at få øjnene op for Style Arc. Jeg fandt nemlig denne fine Armidale kjole og så Gertrude kjolen og det var simpelthen match made in heaven. Jeg ved ikke om Style arc selv har tendens til æbleform, men jeg synes deres mønstre passer fantastisk på et æble som mig og jeg elsker deres syoversigt, som trods korthed bare lige fanger mig på den helt rigtige måde, så en del af de kommende produktioner du vil se og læse om er fra dette firma. Det er ikke alt de laver jeg er lige vild med. Jeg har syet nogen af deres stretch stof mønstre og der synes jeg de er meget meget store i kjolestørrelserne, så jeg oplever lidt jeg drukner, De kjoler kommer i heller ikke til at se her, da jeg simpelthen har doneret dem til Frelsens hær. Men galleriet nedenunder viser mine fine style arc kjoler som jeg i den grad knuseelsker

Derudover forefindes der en enkelt onion skjorte som også hørte til min spæde systart, nogle gamle stretchkjoler i diverse designs, fælles for dem alle er at jeg var enormt glad for mønstrene da der ikke var så meget at vælge imellem fordi jeg var afhængig af danske og tyske syblade og danske mønstre. Man kan nok ane mellem linjerne at jeg ikke er voldsomt begejstret for disse, jeg synes det der var i min størrelse var ofte simple modeller uden for mange dikkedarer og til tider med en ehmm…alternativ pasform. Man kunne frygte lidt at der bare er lagt til uden kritisk sans for om alting så passede sammen.

og så er der min nyfundne glæde ved Sinclairs Yasmin kjole, som bare gør noget rigtigt godt for min krop og som samtidig er super lækker at have på og så naturligvis puff sleeve dress fra Ellie and Mac. Jeg her en del mønstre fra Ellie and mac, men primært til mænd og børn. Det her er dog et mønster som jeg virkeligt er glad ved og som i den grad kommer til sin ret når der ikke er for meget smæk på mønstret. her er de i sort

Men selvom klædeskabet mestendels bugner af kjoler, så er der også andre ting Patterns for Pirates Cocoon Cardi er et musthave i min garderobe, fordi den både er vamset, rundskåret (så jeg får pæn mås og en illusorisk talje) og så er den bare rar. Min den grønne har fulgt mig længst og min mand hader den og kalder den oldemor cardiganen, men for mig er den bare totalt hygge og komfort

Der er også nogle t shirts, to par bukser, 2 par leggins og 3 par shorts. Og så havde jeg glemt de 3 tunika som er købt af en fantastisk kunsnerisk skrædder i en butik i Sibenik i Kroatien. Jeg har efterhånden en del ting fra hende for ingen ferie er perfekt før vi har været inde og hente en ny del til garderoben. Og så er der taskerne, der er det dog ikke alle jeg selv har syet vil jeg lige skynde mig at sige, men min arbejdstaske er hjemmesyet og så fik jeg endeligt syet min amy butler taske.

Sidst men ikke mindst er min vinterjakke også hjemmesyet. Jeg har syet denne Dutchess frakke fra Ellie and Mac som er lavet i uld med satin acetat foer. jeg er super glad for den og den blev lige om jeg ønskede mig

Jeg er også i gang med at lære mønster konstruktion/ tilretning og det er der kommet denne færdige kjole ud af og så er silkekjolen godt på vej. I morgen hedder den en tur til Århus og få den rettet til og jeg glæder mig virkeligt virkeligt meget Det er Anna Kjolen fra Skaberlyst

Så alt i alt 56 stykker tøj, alt sammen syet af mig og til mig, dertil lidt tasker og en milliard scrunchies og alt sammen passer mig. Det meste er syet i 2021, som blev året hvor jeg bestemte mig for at sy min egen garderobe fordi mit liv var for kort til dårlig pasform. Jeg har haft syet meget mere end dette, men noget er enten aldrig kommet over tester fasen, eller også har det ikke levet op til de krav jeg havde til at gøre mig glad og tilpas. Hvis det bare hænger og aldrig kommer på kroppen kan det lige så godt blive sendt til et hjem der gerne vil bruge det.

Ikke alt jeg har syet har været med intentionen om brug. der er faktisk en del prøvemodeller imellem som er syet i piv billige metervarer, men som jeg har forelsket mig hovedkulds i efter de er færdigt syede. Der er også et par kjoler der ikke er kommet med i fremvisningen fordi de pt ligger til vask. Det har virkeligt været et spændende år rent symæssigt og jeg kan mærke at 2022 ligeledes tegner til at blive spændende. Der kommer nok knap så meget tøj ud af maskinen, men det der kommer er velovervejet og med fokus på at det skal kunne holde. Noget af det jeg har lært er nemlig ligeledes at der skal kvalitet til hvis man skal holde sig selv med tøj, både i metervarerne men sørme også i håndværket.

Og så var tour det klædeskab slut for denne gang.

The post Min garderobe er hjemmesyet first appeared on Pfaffelaffen.