Den lidt længere forklaring

Jeg har længe arbejdet på at skabe mindst muligt spild og syede en masse børnetøj på et tidspunkt til frelsens hær, men selv småt tøj kræver relativt meget stof, så en del rester blev “besværlige” fordi de var så ukurante at det var svært at finde et mønster. Men bind kan laves af selv bitte små rester og bind er pivhamrende nødvendige hvis vi skal hjælpe kvinder til en aktiv plads i samfundet hvor de kan skabe et godt liv for dem selv og deres familie.

Faktisk er der en årlig mentrual hygiene day som falder 28 maj og som Verdensbanken promoverer

https://www.worldbank.org/en/news/feature/2018/05/25/menstrual-hygiene-management

For at det ikke skal være løgn tales der selv i de vestlige lande om period poverty (mentruations fattigdom) fordi der er en del kvinder der ikke har råd til at købe bind eller andre mentruations relaterede produkter, så problematikken dækker hele verdenen, men har en særlig stor gennemslagskraft de steder hvor økonomien er baseret på bytteøkonomi og små indtægter fordi der simpelthen ikke er penge til engangsbind og der er heller ikke adgang til materialer til genbrugsbind

Men kan de ikke bare selv sy af stofrester?

Jo da! og det gør de sørme også! Kvinderne dernede tager også selv del i produktionen af bind, men igen er lækage barrieren et problem fordi materialet ikke er let tilgængeligt.

Man kan bruge mange forskellige materialer som barrierelag og et af de billigere alternativer (som også var det jeg brugte) er fleece. et materiale vi ofte bruger som overtøj herhjemme når vi gerne vil holde på lidt ekstra varme. Men samme egenskab gør det knap så anvendeligt i Kenya hvor varme er noget man forsøger at komme af med. et andet materiale brugt er vådligger lagen, men hvis i selv har haft et sådan mellem fingrene så vil i også bemærke at det ikke er et rart materiale. Begge materiale kan bruges og bind lavet dermed tages stadig imod med kyshånd fordi manglen er stor, men bind lavet med PUL, som er et åndbart materiale der virker som barriere, er altså bare det mere komfortable at have på og den komfort er guld værd når man i forvejen er belastet af blødning og mentruationsprutter og kramper og hvad der ellers lige driller i ens krop.

Problemet er bare at jeg aldrig syer i PUL og dermed ikke har rester af det materiale. Derudover er materialet hamrende dyrt så selv at sponsorere det er desværre ikke en mulighed i forhold til mængden af bind jeg har mulighed for at producere. Sidst sendte jeg 46 bind afsted og der er rester nok til at jeg kunne sy videre i det uendelige fordi jeg ofte har de her ukurante stykker tilbage efter diverse projekter.

De skønne billeder fra Kenya er lånt fra følgende opslag

https://www.facebook.com/KenyaHelp2018/posts/1106490210294393

Så vores fælles projekt er som følgende:

Jeg vil gerne sikre bedst mulig udnyttelse af de råvarer jeg forbruger i min tøj produktion. Jeg vil samtidig gerne støtte et hamrende vigtigt formål nemlig at sikre piger fuld skolegang så de ikke skal sidde hjemme 7 dage hver mdr fordi menstruation forhindrer dem i at tilegne sig viden.

Pengene går ubeskåret til at købe PUL hos Albastuff, som betaler forsendelsesomkostningerne.

Kenyahelp modtager Bind og evt PUL såfremt der er donationer til det og kan tage det med til Kenya hvor bindene fordeles til de kvinder med behov og PUL indgår i den produktion af bind de selv er gået i gang med. Mobile boxens indhold monitoreres af Kenyahelp og jeg. Selv en tier gør en forskel så hvis du kan undvære er Mobile boxen 4556HD

The post Projekt bind til KenyaHelp i samarbejde med Albastuff (du kan hjælpe også selvom du ikke kan sy) first appeared on Pfaffelaffen.

Lidt om stofbind

OBS jeg er efter udgivelse af dette indlæg blevet gjort opmærksom på at de bedste bind laves hvor der ikke syes igennem spærrelaget. Min opskrift syede igennem alle lag, men det er så ikke anbefalelsesværdigt. Mine er stadig funktionelle da jeg heldigvis har syet ude i kanten, men hav lige i mente at man syer suget fast på øverste lag og ikke på spærrelaget.

Nå men tilbage til bindene. Jeg har selv brugt stofbind da jeg var yngre, simpelthen fordi jeg led enormt meget af svamp og svie og nærmest et opløst skridt, når det i 7 dage havde været pakket ind i natbind fra diverse mærker, så jeg skiftede til cup og stofbind og havde en instant forbedring af min almentilstand i skridtregionen. Jeg var faktisk så heldig at skiftet betød farvel til en årelang turnus mellem behandling for svamp, behandling for blærebetændelse og behandling for vaginose. Det betød at jeg i mange år sværgede til stofbindene og til cuppen, lige indtil jeg fik min spiral og min mens nærmest forsvandt. For en med vandvittig kraftig blødning var det en gave at få, men det forandrer ikke at jeg gerne lige vil sende et shout out til kvinder med kraftig mens:

Prøv stofbind!, evt sammen med en cup. Det er så meget bedre for ens velbefindende “dernede” og lugtgener i forbindelse med mens reduceres også dramatisk. Man kan købe materialer til det på Albastuff som også har nogle lidt mere detalje orienterede mønstre, men man kan også starte med at prøve at sy af rester, som er det jeg har gjort med mine. Sørgeligt nok gør det ikke noget ved menstruationsprutter, så dem bliver i stadig nød til lige selv at finde en mestringsstrategi på (jeg giver katten skylden, hvem giver i skylden?)

Kvinderne i Kenya

Med alt det i mente var det derfor en nobrainer for mig at sige ja til at sy bind da Ida rakte ud i Sy med Genbrug og forespurgte om bind til kvinder i Kenya. Herhjemme kan man finde den nærmeste butik og så har man et udvalg af engangsbind at vælge fra i alle prisklasser og kvaliteter. I Kenya er hygiejneprodukter ekstremt dyre og svære at få fat i. For unge kvinder i landsby områderne betyder det at de ofte ikke har nogle, så gamle klude og andet kommer i brug og kvinderne bliver så hjemme i deres huse i de pågældende dage hvor de bløder. I en skolesammenhæng betyder det at kvinderne/pigerne i op til 25% af tiden ikke er i skole og dermed mister vigtig undervisning blot fordi de ikke kan få hygiejneprodukter. Med det i mente er der en utroligt stor frihed forbundet med bindene som jeg ser som enormt vigtig hvis vi skal støtte disse kvinder/børn i at komme ud af fattigdom. Her ser man lidt af hvad Kenyahelp gør fpr at skabe et godt liv

https://www.facebook.com/plugins/post.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2FKenyaHelp2018%2Fposts%2F947192269557522&show_text=true&width=500

Så selvom jeg egentligt skulle sy en silkekjole og lave grundmønster til en jakke og slet ikke havde tid til at sy bind, så fandt jeg tiden.

Syprocessen, valg af materialer og mønstre og lidt om priserne på materialer.

Havde jeg frit valg på alle hylder ville jeg handle bambus, zorb og pul ved Albastuff til mine bind, fordi jeg godt kan lide både kvaliterne og egenskaberne ved de produkter. I forhold til pul ville jeg skynde mig at købe nok til både toilettasker, vådt badetøj tasker og madposer, alle dele der pt er på min to do liste, men som jeg ikke har nået endnu

Men hvis man bare lige vil prøve først kan man bruge jersey og fleece, det svarer i mine øjne til basis bindene i supermarkedet og er ganske hæderligt som tester dog ikke til heavy blødningsdage, der kan fleecen have svært ved at følge med i at holde dig tør.

Lillekry har lavet et fint indlæg om materialer og jeg er meget enig i hvad der kan bruges, jeg vil dog sige at selvom alle materialer virker, er alle materialer ikke komfortable. Da jeg var ung og meget meget fattig syede jeg bind af håndklæder og dem kunne jeg slet slet ikke med. Det ændrede ikke ved at jeg brugte dem (jeg var fattig) men jeg opgraderede til jersey og isoli så hurtigt som jeg kunne. Note: Lillekry sælger færdige stofbind, såfremt syning virker uoverskueligt.

Jeg havde en bomulds jersey liggende som jeg havde købt til et skrinlagt projekt, fordi jeg ikke syntes at printet virkede for mig når det var til tøj, men der er lidt cheeky glæde over printet i forhold til et stofbind så der var det perfekt. Derudover havde jeg en hvid rib med misfarvninger på som jeg ikke kunne få af i vask, dette blev til sug i bindende, da man alligevel ikke ville kunne se misfarvningerne når de var lukket inde mellem to lag stof.

Jeg syer normalt aldrig i fleece, det er ikke et materiale jeg er gode venner med, men til det her formål var det det materiale jeg nemmest kunne få fingrene i hurtigt, og lige præcis tid var en faktor i det her projekt, så jeg smuttede i Stof og stil og fik en nedsat fleece til 15 kr for 1,5 meter, det er der jo ikke noget at sige til. Bindet fandt jeg gratis ved Made by Runi og så valgte jeg at lave knaphuller og har allieret mig med en der syer knapperne i (mit pincetgreb er udfordret af min MS så 46 knapper var lige i overkanten for mig). Jeg har nemlig ikke nogen kampresse og de alm tænger til trykknapper er ubrugelige for mine hænder. Knapperne er genbrugsguld til meget få penge købt for alt for mange år siden (jeg har en seriøs knappefetish)

Til selve udskæringen brugte jeg rullekniv og skæreplade og så bruger jeg min projektor til at kaste mønstret direkte ned på stoffet. Jeg skal ærligt indrømme at jeg havde mere fokus på kvantitet og effektivitet end på skønhed, så mine er ikke super pænt skåret ud i lige det ger projekt men præcision er ellers normalt en af de ting jeg virkeligt værdsætter ved min projektor

jeg fik i alt 46 bind ud af mine 1,5 meter Fleece og samme gælder jerseyen. ydermere så fik jeg sugende lag af rester af jerseyen og af 1 meter rib. suget ser ikke ud af meget, men der skal bruges en del når der skal 3 lag i. Jeg valgte kun at nåle mit sug fast og syede det så fast med zig zag sting. Her blev jeg overrasket over hvor lidt samarbejdsvillig fleece og jersey er og jeg skal ærligt indrømme at mine bind er mere sjældne end kønne og at læringskurven var rimeligt stejl. En af udfordringerne lå i at jeg havde en enormt kort tidsfrist, så enten skulle jeg producere et mindre men kønnere antal, eller også skulle jeg skippe skønhed og gå efter kvantitet. Da effektiviteten ikke er mindre bare fordi bindene er syet lidt skævt valgte jeg at gå efter kvantitet. På den måde kunne flere kvinder/piger få gavn og helt ærligt så er det jo ikke et showpiece jeg har kreeret, men en brugsgenstand hvor funktion er vigtigere end skønhed.

Efter at have syet materialerne sammen skulle kanterne overlockes og igen blev jeg mindet om hvor pisse lorte møg træls fleece er at arbejde med. Min efterhånden ældre overlocker var ikke imponeret over materialet, så kanderne blev heller ikke særligt pæne. det gav et dilemma, for de bind hvor lagene forrykkede sig i flapperne…skulle de kasseres? Jeg endte i nej og har fint lappet flapperne (på bindet ik? bare så vi er enige om HVILKE flapper vi taler om) så alle bind kunne bruges.

Knaphullerne i fleece var til gengæld ikke nemt. Nej for har jeg bandet over at maskinen lavede knuder, sprang tråden osv osv osv. der er bind med et knaphul og et næsten knaphul fordi det ligeledes ikke er til at pille op på grund af materialerne. Man kan lægge rivevlies under for at undgå denne del, og mange bruger spray tekstil lim for at undgå forskydning af lag som det jeg oplevede og havde jeg haft tiden havde jeg hentet de materialer. rivevliesen er ikke dyr, men det er limen, så det skal man lige have med i mente når man handler ind.

og her er så den færdige bunke. De ryger videre til en skøn kvinde som syer knapperne i og så videre til Kenya, hvor de kan hjælpe omkring to piger til at kunne blive i skolen hvis man groft regner 3 bind og 7 dages blødning. og ja de skal bruge bind til hele perioden, husk at de ikke lige kan poppe dem i vaskemaskinen midt i cyklus og derved nøjes med mindre.

Skulle du have lyst til at donere så tøv ikke med at hive fat i Ida. Man behøver ikke masseproducere som mig, et eller to gør også en forskel. Nu løb jeg tør for te og burde nok få taget tøj på, jeg har nemlig en aftale med en veninde som jeg skal hjælpe med noget papirarbejde, så hjælper hun til gengæld mig med at få taget mål til det jersey grundmønster jeg skal have konstrueret

Det her er foresten de sørgelige rester af stod. jeg er særligt stolt af at materialerne er så godt udnyttet

The post Hvorfor hjemmesyede bind er geniale og hvorfor mine 46 nysyede bind betyder at kenyanske piger kan komme i skole. first appeared on Pfaffelaffen.

Jeg har tidligere haft en ferieblog, men løb sur i begrænsningerne ved en standart blog skabelon, så planen var helt klart, at der skulle ske noget andet. Noget hvor jeg kunne skabe sammenhæng i indholdet på en nem og overskuelig måde.

Så derfor kastede jeg mig over WordPress og det er så den læringskurve i nu kan få lov at følge på nært hold.

Jeg er ikke en der har tålmodighed til at sidde og vente på at tingene bare er helt perfekte før jeg deler dem, simpelthen fordi det slår min mojo fuldkommen ihjel.

Ligeledes synes jeg ofte at jeg har lært mest ved at følge dem der tør vise det uperfekte og som tør fortælle hvad de har gjort for at rette op på det, så jeg har valgt at gå live selvom siden ikke er fuldkommen fantastisk færdig og lige til at gå til. den del kommer med tiden og i har så æren *host* af at følge min ehm udvikling

og hvad skal den her blog så handle om?

• En masse syning, det er min passion og min hobby og et område der berøres meget lidt hvis man er over størrelse 48
• En masse spændende mad. Vi spiser hele verdenen herhjemme og jeg elsker at prøve nye ting.
• Haven. Jeg elsker havearbejde, desværre har min højre fod ikke villet samarbejde i forhold til pasning af haven, så det bliver ikke til så meget som ønsket.
• Ferier! vi elsker ferier, så dem kommer i også til at se lidt til herinde
• Social ulighed. Jeg er uddannet socialrådgiver og det skinner igennem til tider. jeg foretrækker inkluderende firmaer og støtter fuldt op om at man må leve som man vil, så længe man ikke skader andre og arbejder på at forsørge sig selv
• Multipel Sclerose. Det er min faste følgesvend og vi lever for det meste i fredelig sameksistens. jeg driller ikke den og den driller ikke mig i udvidet omfang. Jeg har de sædvanlige træthedsproblemer, 15% nedsat kraft i højre side, ingen balance og stive ben og finge. men ved i hvad? det kunne være meget værre. For mig er det noget jeg nøgternt skal forholde mig til når jeg kaster mig ud i ting.

i den rækkefølge.

Jeg brygger allerede på et indlæg om alle emnerne, altså et indlæg til hver så de kan blive præsenteret ordentligt

The post Godt nytår! first appeared on Pfaffelaffen.