Hans værelse satte vi i stand for 6 mdr siden, hvor vi fjernede træpanelerne under vinduet og fik malet værelset rødt og lyserødt efter hans ønske. Hvad vi dog ikke havde været opmærksomme på var den kuldebro som gemte sig under træpanelet, det resulterede i en skimmelskade som skulle udbedres.

Her efter hans fraflytning skulle rummet omdannes til syrum, så processen startede med at al tapet blev fjernet, og væggen skrubbet godt ned med hysan. der blev lagt godt med kræfter i for at sikre at alle sporer blev skrubbet væk.

Rummet blev pudset op de steder hvor der var behov og vi debatterede hvordan vi kunne tage højde for de kolde vægge. Første tanke var varmvægsplader, men da rummet ikke skal bruges til beboelse og dermed ikke ville opleve samme fugtighed som det ville hvis man sov derinde. Ligeledes var planen ikke at døren skulle holdes lukket.

Det betød at vi i stedet bestemte os for at der ikke skulle tapet på 3 af væggene, men i stedet rullespartel, som ikke burde kumme skabe samme grobund for skimmel som tapet ville kunne.

Den her væg til gengæld skulle have fuld tapet, jeg havde fundet lidt forskellige designs på Bauhaus’ hjemmeside. Jeg blev noget overrasket over at den samme tapet kostede 750 kr pr rulle i Bauhaus Danmark, mens samme rulle tapet i Bauhaus Tyskland kostede 133 kr. Med 3 ruller tapet var der over 1200 kr sparret på bare de 3 ruller tapet

Det var super beskidt arbejde men meget tilfredsstillende.

Tapetet var simpelthen som jeg havde håbet på, men for fanden hvor var jeg træt af at tapetet vendte forkert på rullen. Det jeg mener er at jeg skulle rulle nedfra og op, fremdor oppefra og ned, så indtil vi havde styr på mønsterrapporten, måtte en stå med rullen oppe ved loftet, mens den anden satte tapetet fast. det var jævnt træls for at sige det pænt.

Men vi fik det til at fungere og væggen blev lige så skøn som håbet

Efter færdiggørelse af tapetet, var det tid til at få rullespartlet og sikken et svineri at arbejde med. Men resultatet var bestemt det hele værd.

Rummet var bestemt ikke færdigt her, men det var funktionelt for nu

Vi havde diskuteret hvordan vi bedst kunne få klædeskabet til at kunne det der var brug for. Kommoden her skulle indgå som stabilisering af væggen til skabet og der skulle en bøjlestang henover så mine kjoler kunne komme op og hænge.

Bukkene skulle skiftes til bordbukkeben fra Ikea, med mulighed for at kunne indstilles. og Skådis pladen skulle op og hænge så den kunne nåes fra symaskinen

Første forsøg med opsætning af strygebrædt og rullevogne. Maskinerne er midlertidigt sat til side så jeg kunne behandle bordpladen med oxalsyre

Målet med behandlingen var lysning af bordpladen, som igennem de sidste 16 år va blevet mørknet en del. Pladen er en del af et gammelt gammelt (grimt) egetræsbord, som har været brugt til forskellige ting side vi pillede benene af. Det er perfekt til arbejdsbord.

Bordpladen efter endt behandling. Jeg har et par genstridige pletter der lige skal have en omgang brintoverilte, inden bordet på sigt skal behandles med olie (tror jeg, jeg har ikke fuldkommen lagt mig fast)

Skabet er lavet i hvid plade af min mand, som heldigvis har styr på den slags arbejde. Efterfølgende har jeg tapetseret ydersiden og venter i skrivende stund på at mit rullegardin i bambus ankommer som skal skabe fronten

Jeg var virkeligt træt af at skulle tapetsere den lille kant her, da den krævede ret meget arbejde at få pæn, men jeg blev glad for resultatet. Gennem hele tapetseringsfasen har jeg kæmpet med at mønstret foorrykkede sig et par milimeleter ved hver repetetion, så det er noget at have med i mente hvis man vællger samme tapet.

skabet efter endt tapetsering. Nu mangler jeg kun at male kommoden, jeg planlægger at den skal være samme farve som strelitzia blomsten og så malet med kalkfarve og behandlet med voks

mine bordbukke ankom og kom under bordet. de var nemme at samle.

Ved et lykketræf fandt jeg denne gamerstol på genbrug da vi smed byggeaffald osv ud. Vi havde snakket om at sætte gummihjul på en gammel kontorstol vi havde i kælderen, men da denne fine stol, med gummihjul kunne erhverves for 100 kr sprang jeg til

Fordelen ved gummihjul er at det ikke skader gulvet (hvilket bliver vigtigt den dag gulvet skal skiftes) og så samler det ikke en masse tråd som traditionelle hjul gør.

Tom fik sat min plade op og den fungerer simpelthen fantastisk! resten af byggearbejdet endte dog med at stå stille, da væggen ikke samarbejdede og smuldrede da vi forsøgte at sætte hylder og min sidste Skådis plade op. Så i stedet for at få bygget færdogt satte jeg mig til at sy min Xanthe kjole fra Style Arc som jeg fik klippet i julen

Den blev færdig og sat på ginen og set som sneak peak igennem døren kan man beholde illusionen om at rummet er færdigt

og her er Xanthe kjolen så i full wiew. Der er petticoat under kjolen, fordi jeg havde sat petticoat på ginen. Kjolens er dog ikke lavet til at have petticoat under.

Det er super rart at have fået en lille syhule og jeg glæder mig helt vildt til at få de sidste ting på plads. Lige nu er det de små glæder jeg nyder, som det ses i denne video

The post Velkommen til mit nye syrum! first appeared on Pfaffelaffen.

Desværre var der en del fejl i mønsteret, en enkelt er sidenhen blevet rettet og jeg har gjort style arc opmærksom på de resterende. Jeg vil dog selv med fejl anbefale mønstret da fejlene er lette at imødekomme. Gennemgangen bliver dog ud fra min syoplevelse, inkl. fejl og frustrationer, så kommer forslag til rettelse til sidst.

I vejledningen på mønstret er der en visuel gennemgang af hvordan stoffet skal lægges op for at få plads til delene og allerede her blev jeg et udfordret da dele Skrevet som skulle klippes ikke matchede dele af billedet på klippe planen. Selve den usikkerhed gjorde at jeg fandt to gamle sengesæt frem, så var jeg sikker på at have stof nok.

Jeg klippede efter den skriftlige anvisning og begyndte så at mærke dele op så læg med mere var afmærket. Jeg blev set hurtigt irriteret over at indsnittet i siden er klippet ud, fordi det begrænser muligheden for at forandre brystindsnittet. Næste gang vil jeg tegne det i stedet og lave et traditionelt indsnit, det andet her er noget pladder i min verden. Omend man sagtens kan gøre som i mønstret hvis man ikke lige har selvtillid nok til at forandre det. Dog ses der på tegningen at lægget er syet og lagt ned hvilket betyder at indsnittet IKKE er klippet ud, det kan man så undre sig over at det er på mønsterdelen

En af de ting der altid kommer bag på mig er hvor meget stof en Slå om kjole har brug for. Jeg havde behov for str 24 i overkrop og str 26 i livvide hvilket betød et stofforbrug på 4,30 meter.

Jeg blev dog hurtigt sat til dørs da jeg ville begynde at sy, Jeg havde nemlig kun et sæt underærmer og et sæt bindebånd, så projektet blev sat på pause frem til weekenden.

Jeg fik klippet de dele der manglede og så gik selve syningen faktisk ret let. Da over delen var færdig, med monterede bånd, prøvede jeg den heldisvis på og opdagede så at bindebåndene var håbløst under dimensionerede til min krop. Jeg havde naturligvis klippet båndene efter den størrelse jeg havde valgt ( 26 i livet) men der hang en fesen 19-20 cm stump på det bånd der havde været rundt om kroppen. Heldigvis var båndet ikke syet helt sammen endnu, så jeg fik forlænget med et stykke på 55 cm. Derefter blev den syet færdig som angivet i vejledningen.

Det er voldsomt irriterende når mønstrere ikke er testet lige den her sidste gang, så tingene sidder lige i skabet. Jeg har sjældent oplevet det ved style Arc ø, men lige her er der simpeltten for mange fejl og mangler som giver risiko for at man ender med et klippet projekt man ikke færdiggør, fordi man mangler stof. og med behov for 4.30 meter kan det hurtigt blive en umanerlig dyr bunke at have liggende i et hjørne. Det er ikke den kvalitet jeg forbinder med Style Arc og det er ikke i orden. Heldigvis kan fejlene let rettes så her får i både klippeliste. og hvordan Jeg vil anbefale at klippe forstykket med lægget indtakt. Jeg har sat et billede ind.

Når man nu fjerner alle fejlene i mønsket og bare kigger på kjolen så er den virkeligt lækker. Jeg vil dog ikke graduere ud til str 26 i livet næste gang, jeg tror godt jeg kan “snyde” og blive i en str 24 uden at kjolen af den grund begynder at gabe.

så snit og resultat: 8 ud af 10.

Selve vejledningen? 4 ud af 10 hvilket er pisse ærgerligt, for tegninger og forklaringer er superb alle andre steder.

Det er værd at bemærke at style Arc allerede har rettet en fejl, så de er lydhøre overfor oplevelser. Jeg har naturligvis gjort dem opmærksomme på de kritikpunkter jeg har.

Billederne er fra da jeg tilpassede kjolen. Jeg har pt simpelthen for travlt til at gide at bruge kræfter på at tage billeder med det ene formål at dupere jer med en skønhed, der kun findes på insta og her på bloggen. Så i må nøjes med at se mig sådan som resten af familien ser mig herhjemme, nemlig foran spejlet, alt for koncentreret og med headset på (der spiller lydbog) Det er nemlig min virkelighed. I øvrigt hører jeg pt the shining Ones af David Eddings. God gammeldags fantasy.

The post Gennemgang at Style arcs Millicent Mønster. first appeared on Pfaffelaffen.

Det er dog ikke eneste årsag til stilstand på syfronten. Jeg er meget bevidst om ikke at skabe et overforbrug under påskud af at jeg syer selv. Derfor syer jeg også kun når jeg oplever at der er mangler i garderoben. Jeg har sukket lidt over nogle kjoler jeg virkelig gerne ville sy, men garderobeskabet bugnede så jeg kunne simpelthen ikke forsvare at sy mere på det tidspunkt. Men nu skifter årstiden og med de kommende 19 grader på Kontoret skal der tænkes i vintertøj. Jeg fryser nemlig ved 19 grader.

Første Projekt blev Milicent fra Style arc. Jeg blev ret hurtigt irriteret på mønstat fordi det var fuld af fejl. Der var kun opgivet 1 par taljebånd (nr 6), et par underærmer, selvom der skal bruges 2 par. Derudover er der virkeligt problemer med længden på bindebåndet så jeg endte med en lille stump på 20 cm. på det ene bånd, det Så virkeligt åndssvagt ud. Jeg forlængede det ene bånd med 55 cm og så virkede Kjolen for mig.

Jeg er ret vild med kjolen og det er bestemt ikke den eneste jeg skal sy alt denne model. Jeg valgte at gravere mellem str 24 i overvidde og 26 i talje vidde. Jeg tror ærligt ikke den graduering var nødvendig. Jeg forstørrede den lomme der hørte til kjolen således at jeg kunne have min mobil i lommen uden at den faldt ud.

Da jeg først var i gang fik jeg kigget på den Cardigan jeg havde liggende også fra Style arc. Det var et gratis mønster jeg fik  med i forbindelse med en anden bestilling og den lå brak fordi jeg idea var tilfreds med lommerne. Jeg endte med at pille dem af og på den måde løse udfordringen medden tykke kabelstrik. strikken er en metervare købt ved Stofgaarden på lolland til en latterlig lav pris. Alt i alt er jeg tilfreds.

Og så var sybylden ligesom sprunget. Under 24 timer efter at jeghavde besluttet mig for Montanas ekstensionpack, fit jeg tryllet denne skønne Montana med bodice D ud af maskinen. Stoffet er Japansk inspireret og jeg ville gerne sy noget med et nod til den Japanske tradition for idealiseret uformelighed. Problemet er bare at den stil stet slet ikke klæder min kropsform, men med enstolpe tilat bryde med og de lækre dropshoulders blev formm cændret nok til at skaber en form og stil der stadig er minimalistisk men dog alligevel med et hint af former.

Det er en larmekjole og jeg er vildt forelsket i den.

Nu har jeg så kastet mig over de næste projekter. En heldragt syet i Dyne fordi den ide bare har rumlet rundt i hovedet på mig, samt en pencil nederdel af en est punto der har lagt alt alt for længe. Jeg havde ret meddin punto! Der var lige præcis nok til nederdelen og ikke en mikromy mere.

Kommende projekter er derudover underkjoler i en modal/uld blanding. To Uld kjoler og Så må vi se efter det.

Det er rart at være kommet igang igen og jeg nyder tiden foran maskinen.

The post Så fik jeg endeligt tid… first appeared on Pfaffelaffen.

Jeg er piv stolt af det og der er små historier som følger hver og en kreation. Sidst men ikke mindst er der en masse læring.

Jeg har naturligvis taget billeder af kjolerne enkeltvis, men de bliver lagt op i gallerier her i indlægget da de ellers vil fylde alt alt for meget, så jeg grupperer dem og så kommer der en lille tekst til hvert enkelt galleri. Og lad os så komme i gang

De fine kjoler i ser heroppe er mit go to tshirt kjole mønster fra Made by Runi. Jeg er vild med dropskulderen, lommedetaljerne og high/low effekten, som er der, men som ikke er super markeret. Jeg synes det er en lækker basis kjole som jeg kan sy på kort tid og som jeg kan bakse sammen af 1,5 meter stof, hvilket er ret fedt når man er en plus size kvinde som mig. Jeg er især glad for det her mønster til de her pang prints man kan få og som jeg forelsker mig i, eller prints der er lidt skæve og sjove.. Jeg køber en del af mit stof hos Maggika en lille biks med speciale i brede metervarer (ofte 180 cm), igen noget der er rart for os i det lidt større segment. Maggika er en relativt ny butik, der startede som en hobby og så har været ved at udvikle sig til det den er i dag. Derfor skal der altså findes tålmodighed frem hvis man bestiller. Det går ikke altid lige hurtigt, hvilket ejeren er meget transparent omkring, men metervarerne er bestemt det værd.

Den er fine kjole fra Alt om håndarbejde var den der sparkede mig sådan for alvor i gang med at sy i faste stoffer igen. Jeg har da syet lidt hist og pist, men den her fik mig rigtigt i gang med at sy kjoler i fast stof igen. Jeg fik endeligt styr på stolpr og paspolerede lommer og knaphuller! (primært fordi jeg her fin en ny symaskine med god knaphulsfunktion). Jeg har faktisk syet ret meget i fast stof da børnene var små, hvor især forede bukser var noget jeg syede ret meget af (med applikationer på naturligvis), men det lå ret langt tilbage i hukommelsen og skulle lige graves frem igen. Jeg var en kort overgang meget begejstret for AOH men begejstringen lagde sig da jeg opdagede hvor stor en størrelsesforskel der kunne være på de forskellige mønstre. derudover irriterede jeg mig grænselæst over at det kun var noget tøj vi tykke kvinder angiveligt skulle have lov til at sy (men vi betalte det til trods lige så meget for bladende som dem der lå under str 48.)

Faktisk var det den vellykkede AOH kjole der fik mig til at få øjnene op for Style Arc. Jeg fandt nemlig denne fine Armidale kjole og så Gertrude kjolen og det var simpelthen match made in heaven. Jeg ved ikke om Style arc selv har tendens til æbleform, men jeg synes deres mønstre passer fantastisk på et æble som mig og jeg elsker deres syoversigt, som trods korthed bare lige fanger mig på den helt rigtige måde, så en del af de kommende produktioner du vil se og læse om er fra dette firma. Det er ikke alt de laver jeg er lige vild med. Jeg har syet nogen af deres stretch stof mønstre og der synes jeg de er meget meget store i kjolestørrelserne, så jeg oplever lidt jeg drukner, De kjoler kommer i heller ikke til at se her, da jeg simpelthen har doneret dem til Frelsens hær. Men galleriet nedenunder viser mine fine style arc kjoler som jeg i den grad knuseelsker

Derudover forefindes der en enkelt onion skjorte som også hørte til min spæde systart, nogle gamle stretchkjoler i diverse designs, fælles for dem alle er at jeg var enormt glad for mønstrene da der ikke var så meget at vælge imellem fordi jeg var afhængig af danske og tyske syblade og danske mønstre. Man kan nok ane mellem linjerne at jeg ikke er voldsomt begejstret for disse, jeg synes det der var i min størrelse var ofte simple modeller uden for mange dikkedarer og til tider med en ehmm…alternativ pasform. Man kunne frygte lidt at der bare er lagt til uden kritisk sans for om alting så passede sammen.

og så er der min nyfundne glæde ved Sinclairs Yasmin kjole, som bare gør noget rigtigt godt for min krop og som samtidig er super lækker at have på og så naturligvis puff sleeve dress fra Ellie and Mac. Jeg her en del mønstre fra Ellie and mac, men primært til mænd og børn. Det her er dog et mønster som jeg virkeligt er glad ved og som i den grad kommer til sin ret når der ikke er for meget smæk på mønstret. her er de i sort

Men selvom klædeskabet mestendels bugner af kjoler, så er der også andre ting Patterns for Pirates Cocoon Cardi er et musthave i min garderobe, fordi den både er vamset, rundskåret (så jeg får pæn mås og en illusorisk talje) og så er den bare rar. Min den grønne har fulgt mig længst og min mand hader den og kalder den oldemor cardiganen, men for mig er den bare totalt hygge og komfort

Der er også nogle t shirts, to par bukser, 2 par leggins og 3 par shorts. Og så havde jeg glemt de 3 tunika som er købt af en fantastisk kunsnerisk skrædder i en butik i Sibenik i Kroatien. Jeg har efterhånden en del ting fra hende for ingen ferie er perfekt før vi har været inde og hente en ny del til garderoben. Og så er der taskerne, der er det dog ikke alle jeg selv har syet vil jeg lige skynde mig at sige, men min arbejdstaske er hjemmesyet og så fik jeg endeligt syet min amy butler taske.

Sidst men ikke mindst er min vinterjakke også hjemmesyet. Jeg har syet denne Dutchess frakke fra Ellie and Mac som er lavet i uld med satin acetat foer. jeg er super glad for den og den blev lige om jeg ønskede mig

Jeg er også i gang med at lære mønster konstruktion/ tilretning og det er der kommet denne færdige kjole ud af og så er silkekjolen godt på vej. I morgen hedder den en tur til Århus og få den rettet til og jeg glæder mig virkeligt virkeligt meget Det er Anna Kjolen fra Skaberlyst

Så alt i alt 56 stykker tøj, alt sammen syet af mig og til mig, dertil lidt tasker og en milliard scrunchies og alt sammen passer mig. Det meste er syet i 2021, som blev året hvor jeg bestemte mig for at sy min egen garderobe fordi mit liv var for kort til dårlig pasform. Jeg har haft syet meget mere end dette, men noget er enten aldrig kommet over tester fasen, eller også har det ikke levet op til de krav jeg havde til at gøre mig glad og tilpas. Hvis det bare hænger og aldrig kommer på kroppen kan det lige så godt blive sendt til et hjem der gerne vil bruge det.

Ikke alt jeg har syet har været med intentionen om brug. der er faktisk en del prøvemodeller imellem som er syet i piv billige metervarer, men som jeg har forelsket mig hovedkulds i efter de er færdigt syede. Der er også et par kjoler der ikke er kommet med i fremvisningen fordi de pt ligger til vask. Det har virkeligt været et spændende år rent symæssigt og jeg kan mærke at 2022 ligeledes tegner til at blive spændende. Der kommer nok knap så meget tøj ud af maskinen, men det der kommer er velovervejet og med fokus på at det skal kunne holde. Noget af det jeg har lært er nemlig ligeledes at der skal kvalitet til hvis man skal holde sig selv med tøj, både i metervarerne men sørme også i håndværket.

Og så var tour det klædeskab slut for denne gang.

The post Min garderobe er hjemmesyet first appeared on Pfaffelaffen.