Lidt om stofbind

OBS jeg er efter udgivelse af dette indlæg blevet gjort opmærksom på at de bedste bind laves hvor der ikke syes igennem spærrelaget. Min opskrift syede igennem alle lag, men det er så ikke anbefalelsesværdigt. Mine er stadig funktionelle da jeg heldigvis har syet ude i kanten, men hav lige i mente at man syer suget fast på øverste lag og ikke på spærrelaget.

Nå men tilbage til bindene. Jeg har selv brugt stofbind da jeg var yngre, simpelthen fordi jeg led enormt meget af svamp og svie og nærmest et opløst skridt, når det i 7 dage havde været pakket ind i natbind fra diverse mærker, så jeg skiftede til cup og stofbind og havde en instant forbedring af min almentilstand i skridtregionen. Jeg var faktisk så heldig at skiftet betød farvel til en årelang turnus mellem behandling for svamp, behandling for blærebetændelse og behandling for vaginose. Det betød at jeg i mange år sværgede til stofbindene og til cuppen, lige indtil jeg fik min spiral og min mens nærmest forsvandt. For en med vandvittig kraftig blødning var det en gave at få, men det forandrer ikke at jeg gerne lige vil sende et shout out til kvinder med kraftig mens:

Prøv stofbind!, evt sammen med en cup. Det er så meget bedre for ens velbefindende “dernede” og lugtgener i forbindelse med mens reduceres også dramatisk. Man kan købe materialer til det på Albastuff som også har nogle lidt mere detalje orienterede mønstre, men man kan også starte med at prøve at sy af rester, som er det jeg har gjort med mine. Sørgeligt nok gør det ikke noget ved menstruationsprutter, så dem bliver i stadig nød til lige selv at finde en mestringsstrategi på (jeg giver katten skylden, hvem giver i skylden?)

Kvinderne i Kenya

Med alt det i mente var det derfor en nobrainer for mig at sige ja til at sy bind da Ida rakte ud i Sy med Genbrug og forespurgte om bind til kvinder i Kenya. Herhjemme kan man finde den nærmeste butik og så har man et udvalg af engangsbind at vælge fra i alle prisklasser og kvaliteter. I Kenya er hygiejneprodukter ekstremt dyre og svære at få fat i. For unge kvinder i landsby områderne betyder det at de ofte ikke har nogle, så gamle klude og andet kommer i brug og kvinderne bliver så hjemme i deres huse i de pågældende dage hvor de bløder. I en skolesammenhæng betyder det at kvinderne/pigerne i op til 25% af tiden ikke er i skole og dermed mister vigtig undervisning blot fordi de ikke kan få hygiejneprodukter. Med det i mente er der en utroligt stor frihed forbundet med bindene som jeg ser som enormt vigtig hvis vi skal støtte disse kvinder/børn i at komme ud af fattigdom. Her ser man lidt af hvad Kenyahelp gør fpr at skabe et godt liv

https://www.facebook.com/plugins/post.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2FKenyaHelp2018%2Fposts%2F947192269557522&show_text=true&width=500

Så selvom jeg egentligt skulle sy en silkekjole og lave grundmønster til en jakke og slet ikke havde tid til at sy bind, så fandt jeg tiden.

Syprocessen, valg af materialer og mønstre og lidt om priserne på materialer.

Havde jeg frit valg på alle hylder ville jeg handle bambus, zorb og pul ved Albastuff til mine bind, fordi jeg godt kan lide både kvaliterne og egenskaberne ved de produkter. I forhold til pul ville jeg skynde mig at købe nok til både toilettasker, vådt badetøj tasker og madposer, alle dele der pt er på min to do liste, men som jeg ikke har nået endnu

Men hvis man bare lige vil prøve først kan man bruge jersey og fleece, det svarer i mine øjne til basis bindene i supermarkedet og er ganske hæderligt som tester dog ikke til heavy blødningsdage, der kan fleecen have svært ved at følge med i at holde dig tør.

Lillekry har lavet et fint indlæg om materialer og jeg er meget enig i hvad der kan bruges, jeg vil dog sige at selvom alle materialer virker, er alle materialer ikke komfortable. Da jeg var ung og meget meget fattig syede jeg bind af håndklæder og dem kunne jeg slet slet ikke med. Det ændrede ikke ved at jeg brugte dem (jeg var fattig) men jeg opgraderede til jersey og isoli så hurtigt som jeg kunne. Note: Lillekry sælger færdige stofbind, såfremt syning virker uoverskueligt.

Jeg havde en bomulds jersey liggende som jeg havde købt til et skrinlagt projekt, fordi jeg ikke syntes at printet virkede for mig når det var til tøj, men der er lidt cheeky glæde over printet i forhold til et stofbind så der var det perfekt. Derudover havde jeg en hvid rib med misfarvninger på som jeg ikke kunne få af i vask, dette blev til sug i bindende, da man alligevel ikke ville kunne se misfarvningerne når de var lukket inde mellem to lag stof.

Jeg syer normalt aldrig i fleece, det er ikke et materiale jeg er gode venner med, men til det her formål var det det materiale jeg nemmest kunne få fingrene i hurtigt, og lige præcis tid var en faktor i det her projekt, så jeg smuttede i Stof og stil og fik en nedsat fleece til 15 kr for 1,5 meter, det er der jo ikke noget at sige til. Bindet fandt jeg gratis ved Made by Runi og så valgte jeg at lave knaphuller og har allieret mig med en der syer knapperne i (mit pincetgreb er udfordret af min MS så 46 knapper var lige i overkanten for mig). Jeg har nemlig ikke nogen kampresse og de alm tænger til trykknapper er ubrugelige for mine hænder. Knapperne er genbrugsguld til meget få penge købt for alt for mange år siden (jeg har en seriøs knappefetish)

Til selve udskæringen brugte jeg rullekniv og skæreplade og så bruger jeg min projektor til at kaste mønstret direkte ned på stoffet. Jeg skal ærligt indrømme at jeg havde mere fokus på kvantitet og effektivitet end på skønhed, så mine er ikke super pænt skåret ud i lige det ger projekt men præcision er ellers normalt en af de ting jeg virkeligt værdsætter ved min projektor

jeg fik i alt 46 bind ud af mine 1,5 meter Fleece og samme gælder jerseyen. ydermere så fik jeg sugende lag af rester af jerseyen og af 1 meter rib. suget ser ikke ud af meget, men der skal bruges en del når der skal 3 lag i. Jeg valgte kun at nåle mit sug fast og syede det så fast med zig zag sting. Her blev jeg overrasket over hvor lidt samarbejdsvillig fleece og jersey er og jeg skal ærligt indrømme at mine bind er mere sjældne end kønne og at læringskurven var rimeligt stejl. En af udfordringerne lå i at jeg havde en enormt kort tidsfrist, så enten skulle jeg producere et mindre men kønnere antal, eller også skulle jeg skippe skønhed og gå efter kvantitet. Da effektiviteten ikke er mindre bare fordi bindene er syet lidt skævt valgte jeg at gå efter kvantitet. På den måde kunne flere kvinder/piger få gavn og helt ærligt så er det jo ikke et showpiece jeg har kreeret, men en brugsgenstand hvor funktion er vigtigere end skønhed.

Efter at have syet materialerne sammen skulle kanterne overlockes og igen blev jeg mindet om hvor pisse lorte møg træls fleece er at arbejde med. Min efterhånden ældre overlocker var ikke imponeret over materialet, så kanderne blev heller ikke særligt pæne. det gav et dilemma, for de bind hvor lagene forrykkede sig i flapperne…skulle de kasseres? Jeg endte i nej og har fint lappet flapperne (på bindet ik? bare så vi er enige om HVILKE flapper vi taler om) så alle bind kunne bruges.

Knaphullerne i fleece var til gengæld ikke nemt. Nej for har jeg bandet over at maskinen lavede knuder, sprang tråden osv osv osv. der er bind med et knaphul og et næsten knaphul fordi det ligeledes ikke er til at pille op på grund af materialerne. Man kan lægge rivevlies under for at undgå denne del, og mange bruger spray tekstil lim for at undgå forskydning af lag som det jeg oplevede og havde jeg haft tiden havde jeg hentet de materialer. rivevliesen er ikke dyr, men det er limen, så det skal man lige have med i mente når man handler ind.

og her er så den færdige bunke. De ryger videre til en skøn kvinde som syer knapperne i og så videre til Kenya, hvor de kan hjælpe omkring to piger til at kunne blive i skolen hvis man groft regner 3 bind og 7 dages blødning. og ja de skal bruge bind til hele perioden, husk at de ikke lige kan poppe dem i vaskemaskinen midt i cyklus og derved nøjes med mindre.

Skulle du have lyst til at donere så tøv ikke med at hive fat i Ida. Man behøver ikke masseproducere som mig, et eller to gør også en forskel. Nu løb jeg tør for te og burde nok få taget tøj på, jeg har nemlig en aftale med en veninde som jeg skal hjælpe med noget papirarbejde, så hjælper hun til gengæld mig med at få taget mål til det jersey grundmønster jeg skal have konstrueret

Det her er foresten de sørgelige rester af stod. jeg er særligt stolt af at materialerne er så godt udnyttet

The post Hvorfor hjemmesyede bind er geniale og hvorfor mine 46 nysyede bind betyder at kenyanske piger kan komme i skole. first appeared on Pfaffelaffen.

Ofte er tanken at hjemmesyet tøj er billigt, men faktum er at det jeg syer er i en langt bedre kvalitet end det man hiver ned af hylderne fra diverse fast fashion butikker, det er unikt og det er håndlavet og jeg er ikke bleg for at sige at det er dyrt. Jeg prissætter mine kjoler og bluser højt, for det er fandenfløjtemig godt håndværk. sgu! Vil man have en kjole syet af mig må man forvente at betale mig en timepris og så selvfølgeligt materialer og det clasher tit med folks forståelse af hvad tingene i deres verden burde koste. Derfor siger jeg nej….for det meste. Folk vil ikke betale hvad en skrædder koster og de vil slet ikke betale hvad en hobbyskrædder koster.

Så er der lige veninden, hvor vi deler tjenester og som er med på at teste sjove nye kjoler, samt hendes skønne søn som skulle have den smukkeste konfirmationskjole som et nod til dengang han var en pige, men som samtidig skulle være tilpas androgyn. Lige DET projekt stjal mit hjerte og jeg elskede at se ham elske sin kjole og jeg elskede endnu mere at se at folkene i mit sycommunity bare åbent accepterede at her var en dreng i en kjole og ikke følte behov for at fortælle om det passede ind i hvordan de så verdenen, men bare fuldstændig accepterede at det var normalt i hans verden. og kjolen havde regnbuer. Naturligvis. i får kun glimtvis af kjolen, da anonymiteten skulle bevares, men trust me det er helt klart mit vigtigst syarbejde, mere vigtigt end min brudekjole. og vi havde den smukkeste konfirmation i regnbue tema.

Og så er der min venindes mor, som jeg har lavet en aftale med. Jeg afleverer garn og opskrift og hun strikker til mig. Til gengæld har jeg syet en kjole og en bluse til hende og for mig er det helt klart en win win situation. Jeg er så hamrende heldig at min mor strikker til mine børn og elsker det, men min størrelse er for tung for hendes hænder så det er sjældent at jeg personligt har hjemmestrikket tøj. Samtidig er jeg vild med uld og det kan min mor ikke særligt godt tåle.

Men der hvor jeg direkte smider hvad jeg har mellem hænderne er der hvor der opstår en nødssituation og det opstod der omkring nytår hvor denne besked dumpede ind i min inboks.

Så selvfølgeligt syede jeg da bukser, det er jo en unik situation der kræver alternative løsninger og tænk sig. jeg kunne klare det hele ud fra rester. Jeg havde nemlig syet disse fine bukser til min knægt for 10 år siden, med hjemmelavede applikationer og fuldforede

Jeg var faktisk jævnt stolt af både bukser og vest som jeg også selv har syet. Og resterne af den fløjl samt en jersey jeg havde opgivet at finde det helt rigtige mønster til blev til disse råudkast af bukser sammen med et par lynlåse der var gemt fra nogle sæt sengetøj jeg havde omdannet til tøj. Bukserne her er for lange og uden afslutning, Den del ville vi lave når den unge dame kom herhjem for at få dem tilpasset.

indtil den unge dame kunne prøve på var der ikke ret meget mere jeg kunne gøre, så jeg bandede lidt over mit jakkegrundmønster som jeg ikke kunne få til at ville som jeg ville (det bliver et indlæg for sig selv når den engang er færdig), hvorefter jeg skiftede fokus til en bluse til min venindes mor. Blusen er egentligt et “restprodukt” efter at jeg syede denne Gertrude kjole til hende ud fra hendes kropsmål. Ginen kjolen hænger på er meget meget for lille så kjolen er slet ikke så poset som det ses her. Jeg har lavet et rewiew af gertude kjolen, som jeg tænker at poste på bloggen meget snart.

Efter at have syet kjolen var der lige præcis nok til en Bonnie bluse også fra Style Arc, men i stedet for at sy den med synlige syninger blev den mit øvestykke på franske syninger og på skråband i halsafslutningen. jeg ærgrede mig senere over at det ikke var nok skråbånd til ærmerne også, men de blev i stedet afsluttet med ombuk. Der er oprindelig en slids i siden, men den droppede jeg for at få oplevelsen af mere længde. havde jeg haft 20 cm mere stof havde jeg forlænget den efter ønske fra modtageren.

Jeg øvede franske sømme fordi jeg har en silkekjole i projekt bunken hvor jeg havde overvejet franske sømme så inden jeg nu kastede mig over kjoler med prinsessesnit var det rart med en bluse der stort set var lige op og ned. Blusen har ingen synlige rå syninger og det er jeg umådeligt stolt af. Derudover synes jeg epauletten på ærmerne giver en super lækker afslutning. Knapperne sidder på ryggen hvilket igen er en sjov detalje der lige giver lidt ekstra til blusen

agen efter kom denne lille lækkerhed på besøg og vi kunne lave bukserne færdige og freestyle en kjole til dukke Baby.

Den slags projekter laver jeg gerne til andre. Det ene er bytteri af ydelser og det andet er en særlig situation. Hendes mor Ditte og jeg har aftalt at Ditte tager lidt billeder af mig i noget af det tøj jeg har syet i stedte for at betale for bukserne, det er noget som vi begge synes er meget meget sjovere, isør fordi jeg er elendig til at tage billeder. Ditte tager nemlig nogle ret fede billeder, det kan i se her

The post En lille fin bluse, en fantastisk konfirmationskjole og to par meget særlige bukser. first appeared on Pfaffelaffen.