At sy skjorter er ikke nyt for mig, men det at designe, beregne og udvikle fra et skjortemønster var ikke noget jeg havde super meger erfaring med. Jeg kastede mig ud i at tegne mønstret af og klippe basis skjorten i en metervare jeg havde fået fat i billigt på genbrug. Målet med den første skjorte var ikke en brugbar skjorte, men en skjorte jeg kunne udvikle fra. Jeg forventede at skulle lave tilretninger, så pasforms afprøvning var hele hovedfokuset.

Til Kreative Dage snakkede jeg med Signe, som venligt mindede mig om at jeg skulle sy efter overkropsmål. Jeg har tidligere haft super dårlige erfaringer med dette, fordi min talje er en til to størrelser større, men Signe plejer ikke at tage fejl, så jeg kastede mig ud i det. Signe havde fuldkommen ret må jeg sige den størrelse jeg endte med at sy havde perfekt pasform på de fleste parametre

Skjorten sad fantastisk over skuldrene og bryst indsnittene sad perfekt. kraven er sjusket sat på her, så rent finish mæssigt var den ikke super køn at kigge på. jeg noterede mig at længden var perfekt, hvilket betød at jeg skulle forlænge idet den ikke var lagt op.

Fra siden kan man dog se at den ikke falder helt lige. Den kryber op i fronten, så jeg skulle i gang med en stor barm tilretning. Den kan heldigvis findes ved Skaberlyst

/https://skaberlyst.dk/tilretning-faa-plads-til-brysterne/

Så tog jeg lige en pause fra skjorten og syede mig en fin lille Harper cardigan fra Sinclair, simpelthen fordi jeg manglede en. Det var et super lækkert gratis mønster som kan findes lige her. Det var et hurtigt lille syprojekt som jeg allerede nu er blevet rigtig glad for.

Jeg fik også lige en natkjole færdig som havde lagt klippet siden sidste sommer.

Og så var det tid til at sy skjorten! Her i en tyndtynd viskose. Jeg valgte at have vlieseline på begge kravedele fordi stoffet var så tyndt og blødt.

Jeg er vældigt godt tilfreds må jeg erkende. Det tog lidt tid inden jeg fangede hvordan jeg skulle lave stolpehuset og jeg fik vendt det første forkert da jeg lavede testskjorten, men ud over det var der rimeligt nemt at følge med i vejledningen.

Trods fuld barm tilretningen, er der stadig en svag forskel på front og rygstykke, dog synes jeg den er mere harmonisk end den var før.

Skjorten er egentligt ikke syet med henblik på at blive brugt til disse bukser, men jeg har endnu ikke nået at sy den sol nederdel jeg har planlagt der skal bruges sammen med den.

Stoplehusene var lidt flimsede at få på plads, fordi stoffet var så tyndt og levende, men jeg tog mig tid og er ganske godtt tilfreds med resultatet.

Netop fordi stoffet var så tyndt og levende valgte jeg at sy med franske sømme, så derfor er her et blik ind i skjorten.

Stolpehuset var knap så pænt på indvendig side, men med øvelse skal det nok blive pænere med tiden.

Som man kan se er der “krøller” inde i skjorten.

Det fantastiske ved franske sømme er at man slet ikke behøver finde sin overlocker frem og man behøver heller ikke rende rundt med følelsen af tråde mod kroppen.Alt er lukket pænt inde mellem to sømme.

Som ung købte jeg på genbrug en skjorte som tydeligvis var hjemmesyet og hvor sømmene så sådan ud og i min ungdoms arrogance fnyste jeg kratigt af at den ikke var lavet “rigtigt” med “professionelle syninger”. Jeg knuselskede dog den skjorte, indtil den ikke kunne mere fordi den var så behagelig at have på. Nu her hvor jeg selv er dykket ned i syningens finesser, har jeg fået fornyet respekt for den syerske der kreerede den skjorte, for det er i den grad et håndværksstykke. Det tager tid, men det er tiden værd. Det føles rarere mod huden, det ser sukt ud og det får tøjet til at holde længere.

Jeg har lavet franske sømme før på lige sømme, men det her var første gang jeg lavede det i et ærmega, men det er bestemt ikke sidste gang jeg gør det i viskose og andre tynde stoffer.

Kraven er syet på på forsiden og derfter bukket om og stukket fast i syningen så man ikke lækker mærke til syningen.

På bagsiden kan man dog se syningen i kanten af kraven. Jeg havde en enkelt skuldersøm jeg fik drejet, da jeg syede henholdsvis kraven på og ærmet på. Skjorten er dog så tynd at det ikke har nogen betydning så jeg valgte ikke at pille op.

Jeg har allerede planlagt to skjorter mere, dog med korte ærmer, så der er lidt lækkert at kunne tage på her i sommervarmen og så har jeg et par andre designs i hovedet som jeg simpelthen må afprøve, det ligger dog lidt ude i fremtiden.

Jeg er super glad for resultatet og kvaliteten af arbejdet. Noget af det jeg har i fokus nu her hvor jeg skal vedligeholde min hjemmesyede garderobe er nemlig holdbarhed. Jeg vil gerne sikre mig at det jeg producerer bliver brugt og kan bruges længe og noget jeg har bemærket er at synlige syninger i den grad bliver slidt. så jeg arbejder benhårdt på at lære teknikker nok til at kunne passe på mine syninger og dermed sikre mig at min egen produktion ikke bare bliver en anden udgave af fast fashion.

The post Synoter skjorte magasin, mit nye yndlings magasin. first appeared on Pfaffelaffen.

Derudover fik jeg tilskud til stof køb så jeg kunne få de her to lækre stoffer jeg har savlet over ved Juels.dk I et stykke tid og gudskelov fik bestilt I går, der var nemlig kun 3,5meter tilbage af den turkise og det var lige præcis det jeg skulle bruge. Der er andre farver af samme type stof derinde hvis du skulle være nysgerrig og pt er den sat ned til 10 kr pr 10 cm.

Vi fik god mad. Til kaffe fik vi rabarbercrumble med rabarber fra haven (den fik jeg slet ikke fotograferet) der havde jeg fundet en lækker opskrift på Valdemarsro.

Til aftensmad fik vi lammeculotte med breadcrumble med rosmarin, hvidløg og olivenolie, dertil hasselbach kartofler, grønne bønner og rødvinssauce med champignon i. Som dessert lavede min mand kærnemælks is, hvilket virkeligt var en lækker overraskelse.

Svigermor kom og spiste med og jeg smilte da jeg så hende af mere end en årsag. Hun havde nemlig den tunika kjole på, som jeg syede færdig i julien 2020 og forærede hende. Kjolen er et projekt der har lagt klippet i min UFO kasse (UFærdige Objekter) i 10 år tror jeg nok. Da jeg endeligt fik den syet i julen 2020 var det krop umuligt for mig at passe den, men det kunne svigermor heldigvis. Og resterne af stoffet havde jeg jo så lige omdannet til den her fine sommerkjole, så vi var meget matchende i går, Jeg elsker når ting jeg ikke selv kan bruge (som her hvor det er for småt) kan bruges af andre, så går materialerne ikke tabt og arbejdet er ikke spildt. Vi fik taget billede så sent at stoffet slet ikke fremstår i rette farve, men vi hyggede os så meget at vi glemte billedet selvom jeg snakked om det et par gange. Jeg gik træt, møt og glad i seng i går efter en god dag.

The post Fødselsdag first appeared on Pfaffelaffen.

Den lidt længere forklaring

Jeg har længe arbejdet på at skabe mindst muligt spild og syede en masse børnetøj på et tidspunkt til frelsens hær, men selv småt tøj kræver relativt meget stof, så en del rester blev “besværlige” fordi de var så ukurante at det var svært at finde et mønster. Men bind kan laves af selv bitte små rester og bind er pivhamrende nødvendige hvis vi skal hjælpe kvinder til en aktiv plads i samfundet hvor de kan skabe et godt liv for dem selv og deres familie.

Faktisk er der en årlig mentrual hygiene day som falder 28 maj og som Verdensbanken promoverer

https://www.worldbank.org/en/news/feature/2018/05/25/menstrual-hygiene-management

For at det ikke skal være løgn tales der selv i de vestlige lande om period poverty (mentruations fattigdom) fordi der er en del kvinder der ikke har råd til at købe bind eller andre mentruations relaterede produkter, så problematikken dækker hele verdenen, men har en særlig stor gennemslagskraft de steder hvor økonomien er baseret på bytteøkonomi og små indtægter fordi der simpelthen ikke er penge til engangsbind og der er heller ikke adgang til materialer til genbrugsbind

Men kan de ikke bare selv sy af stofrester?

Jo da! og det gør de sørme også! Kvinderne dernede tager også selv del i produktionen af bind, men igen er lækage barrieren et problem fordi materialet ikke er let tilgængeligt.

Man kan bruge mange forskellige materialer som barrierelag og et af de billigere alternativer (som også var det jeg brugte) er fleece. et materiale vi ofte bruger som overtøj herhjemme når vi gerne vil holde på lidt ekstra varme. Men samme egenskab gør det knap så anvendeligt i Kenya hvor varme er noget man forsøger at komme af med. et andet materiale brugt er vådligger lagen, men hvis i selv har haft et sådan mellem fingrene så vil i også bemærke at det ikke er et rart materiale. Begge materiale kan bruges og bind lavet dermed tages stadig imod med kyshånd fordi manglen er stor, men bind lavet med PUL, som er et åndbart materiale der virker som barriere, er altså bare det mere komfortable at have på og den komfort er guld værd når man i forvejen er belastet af blødning og mentruationsprutter og kramper og hvad der ellers lige driller i ens krop.

Problemet er bare at jeg aldrig syer i PUL og dermed ikke har rester af det materiale. Derudover er materialet hamrende dyrt så selv at sponsorere det er desværre ikke en mulighed i forhold til mængden af bind jeg har mulighed for at producere. Sidst sendte jeg 46 bind afsted og der er rester nok til at jeg kunne sy videre i det uendelige fordi jeg ofte har de her ukurante stykker tilbage efter diverse projekter.

De skønne billeder fra Kenya er lånt fra følgende opslag

https://www.facebook.com/KenyaHelp2018/posts/1106490210294393

Så vores fælles projekt er som følgende:

Jeg vil gerne sikre bedst mulig udnyttelse af de råvarer jeg forbruger i min tøj produktion. Jeg vil samtidig gerne støtte et hamrende vigtigt formål nemlig at sikre piger fuld skolegang så de ikke skal sidde hjemme 7 dage hver mdr fordi menstruation forhindrer dem i at tilegne sig viden.

Pengene går ubeskåret til at købe PUL hos Albastuff, som betaler forsendelsesomkostningerne.

Kenyahelp modtager Bind og evt PUL såfremt der er donationer til det og kan tage det med til Kenya hvor bindene fordeles til de kvinder med behov og PUL indgår i den produktion af bind de selv er gået i gang med. Mobile boxens indhold monitoreres af Kenyahelp og jeg. Selv en tier gør en forskel så hvis du kan undvære er Mobile boxen 4556HD

The post Projekt bind til KenyaHelp i samarbejde med Albastuff (du kan hjælpe også selvom du ikke kan sy) first appeared on Pfaffelaffen.

I slutningen af Januar daffede jeg fra Nordals til Aarhus og stemplede ind ved Skaberlyst, med henblik på at deltage i månedens tilretning, som er en kommende del af deres Synoter magasin. Det var enormt spændende og interessant og vi tilrettede både min Jakke og min Anna kjole. Jeg blev drillet kærligt med mine håndtegnede linjer og gik da også hjem med en fornyet forståelser af hvorfor linealer er vigtige… og ja en ny lineal. Den er allerede vel elsket så det kan anbefales. Der kom lidt andre ting med i tasken også men dem vender vi tilbage til

Det er en ganske særlig oplevelse at få sit tøj tilrettet af en skrædder og ofte en ganske dyr en af slagsen. Derfor var det virkeligt også en fed og vild proces og der kom nogle enkelte billeder ud af den, desværre ikke så mange som ønsket, simpelthen fordi jeg glemte at tage dem.

Faktisk er den kjole jeg har på den første tilrettede Anna kjole og den var blevet virkeligt virkeligt god, men der skete mystiske ting når jeg gik fra bomulds satin til silke, så fokus bar under brystet og på ærmerne, som gerne ville drille og det tror da pokker, inden Signe var færdig var der lagt 3,5 cm til ærmekuplen og tegnet nyt ærme og klippet nye ærmer.

Jakken drillede mig især meget fordi jeg ikke kunne få kanterne lige i fronten og så synes jeg måske der var for meget stof. jeg nåede 4 staut modeller og den ene tilrettede jeg nærmest til ukendelighed hvorefter jeg kasserede den, fordi jeg ikke lige havde overvejet at det var en jakke og ikke en bluse jeg ar ved at tilrette, ergo skulle der være plads til tøj indenunder.

Men i Signes kyndige hænder fik vi fundet ud af at jeg er en str 53, så jeg ligger midt mellem 52 og 54 og jeg havde valgt at sy en str 54 op. Signe fik rettet godt til men mente at retningen havde været nemmere for mig hvis jeg havde startet med en str 52 i stedet, det vil jeg tage til efterretning ved næste projekt hvor jeg skal tilrette.

Selve tilretningsprocessen kan man se/læse om i Synoter så det vil jeg ikke gennemgå her af respekt for det produkt jeg har købt og som Signe sælger, men jeg har lært rigtigt meget omkring hvilke ting jeg fast kommer til at skulle tilrette når jeg skal tilpasse nye ting og jeg har fået lært ikke at være bange for det. Lige præcis det var nok den vigtigste lektie jeg fik med fra turen op til Signe. Nemlig at man ikke finder ud af om det virker hvis ikke man prøver.

Vel hjemme igen skulle kjolen skilles ad igen og syes rigtigt sammen. det har været en pinefuld lang proces fordi silke og jeg ikke er ret gode venner. Jeg har flere gange under processen været meget meget tæt på at kyle den i skammekrogen. Ikke fordi silken ikke er smuk, men fordi den mindste lille tekniske fejl straffes hårdt og brutalt i faldet på kjolen. Og jeg har brugt nåle, ah gud jeg har brugt nåle til den helt store guldmedalje

Og jeg kom i mål. Heldigvis. Den er blevet rigtigt god, meeen skråbåndet i halsen skal nu lige af og rettes til, det sidder nemlig ikke helt så godt som jeg havde håbet på.

Og uden mere spænding. Her er den!

Jeg er virkeligt glad for resultatet og jeg er også glad for følelsen på kroppen så det har været hele besværet værd. Men skal jeg i gang igen vælger jeg nok en silke med en smule elastan i. På den måde er der lidt tilgivelse at hente i stoffet. Den trækker lidt fra halsen og ud til ærmet og det skyldes altså ikke Signes tilretninger. Det er der mit skråbånd ikke rigtigt gad samarbejde om.

Ved siden af kjolen fik jeg lavet min haute couture jakke. Den var tiltænkt som brugbar til kjolen, men det synes jeg ikke rigtigt den er. Den er nemlig tung, både at se på og have på og det er nærmest synd for den fine silke. Men i fik den nu at se sammen med kjolen, der er nemlig en rød tråd. So to speak. Den er nemlig foret med samme røde silke som kjolen er lavet af.

Jakken blev tilrettet i staut model sammen med kjolen og vel hjemme har jeg så syet den op i denne uldblanding. Stoffet er købt med henblik på at teste jakkemønstret, og det er købt piv billigt, nemlig 10 kr pr meter. Jakkens foer mønster har jeg selv skullet konstruere og det har virkeligt været spændende at prøve kræfter med. Jeg har lavet stribevis af begynder fejl og pillet op og syet igen, men jeg har simpelthen lært så meget og det har været en fed fed opgave. Det her er faktisk ikke jakken jeg har forelsket mig i, men man skal kravle før man går så jeg foretrak at øve nye ting i en ret plain jakke inden jeg kastede mig over den lækre fancy udgave jeg har tabt mit hjerte til.

Jeg er ikke vild med jakken i sig selv, men jeg er virkeligt vild med det jeg har lært. Jeg kan lave belægninger, jeg kan lave foer mønster og jeg kan sørme sy det sammen så det ser pænt ud! Jeg er virkeligt glad for indersiden af min jakke også selvom den bærer præg af begynder fejl

Der er værd at kigge på materialerne man putter ind i sin jakke når man gør sig dette store arbejde. Jeg har ærmefisk og skulderpuder i min jakke for at sikre at den sidder pænt i skulderen. det ene sæt er købt i en kædeforretning den anden ved Skaberlyst. Den fra kædeforretningen er skumgummi med en eller anden form for filt og så nogle meget små og tynde ærmefisk, fra Skaberlyst er der filt hele vejen igennem. Den fra Skaberlyst er formbar og det samme gælder ærmefiskende der rent faktisk har lidt stand. Når jeg har brugt så mange timer på en jakke vil jeg gerne at resultatet holder og rent prismæssigt er dem fra Skaberlyst faktisk meget billigere. her kan man se forskellene. Den grå er fra Skaberlyst

Jeg er super tilfreds med mine projekter og glæder mig til at lave den næste jakke, men inden jeg kommer så vidt skal jeg have mit jersey grundmønster færdigt og have omdannet min fine uld fra Juels til underkjoler. Det glæder jeg mig rigtigt meget til.

Nå ja og så skal jeg sy en tomat kjole, for en tomatkjole er altså ikke nok. Men inden da skal der lige ryddes op, der trænger og det gælder i den grad også afstøvning. Fui den jakke har støvet.

The post Silkekjolen og Haute Couture Jakken, om vanskelige stoffer, spændende tilretning og glæden ved at lykkedes. first appeared on Pfaffelaffen.

Det var lidt spændende at komme tilbage på arbejdet i denne uge. Vi mødte nemlig ind til, at skadeservice var i fuld gang med at rydde op efter en massiv vanskade i bygningen, så lige pludseligt var jeg husvild. Mit kontor kunne nemlig (ligesom halvdelen af alle andre rum på jobbet) ikke bruges, så vi skulle flyttes op til ledige lokaler på 2 salen. Så det er det jeg har brugt rigtigt meget tid på her i starten af ugen. Efter flytningen konstaterede vi ret kraftige larm problematikker, i forbindelse med at de fjernede vægge og andet godt på 1 salen. Så i forgårs blev vi simpelthen enige om at arbejde hjemmefra i går og i dag. Så det her været en lidt fortumlet uge der mestendels har været brugt på at komme tilbage til en anderledes arbejdsplads her efter ferien.

Opstart på keto igen

Ud over at arbejdet har fyldt på en anden måde, så har vi også trukket i arbejdstøjet og fået gang i vores keto spisning igen. Vi er nok mest dem der plopper lidt rundt mellem lchf og keto og ikke fører fuldkommen nøjsomt kulhydrat regnskab gennem dagen, men vi læner os meget op af keto opskrifter når vi skal kigge aftensmad og er virkeligt glade for opskrifter fra Madbanditten fordi de smager af noget. Vi har prøvet et par forskellige bøger, men Jane formår virkeligt at tappe ind i den madverden fyld med krydderier og smag som vi sætter pris på.

Vi har egentligt været mest keto/lchf de sidste 2 år, men har haft en ‘time out’ periode på et halvt års tid, fordi vi ikke helt selv havde kontrol over vores mad i den periode, grundet diverse kurser og arrangementer. I julen har det søde og det kulhydratrige så fået et ekstra nøk og det har vi alle nydt og levet med, om end det er nu rart at være tilbage på sporet igen. Min mave kan så meget bedre lide ikke at få al den sukker og stivelse, så for mit velvære er Keto/LHCF helt klart for the win.

At leve low carb betyder ikke for os, at vi i den forstand ofrer noget, for vi vælger at have cheat dage hvor vi spiser lige det vi cravede allermest fra kulhydrat madhylderne, men der er langt imellem disse dage fordi vi gerne vil beholde velvære fornemmelsen i maven og fordi vi også gerne vil have gavn af sideeffekten hvor vi taber os. Ydermere er vi sovs og kød glade (og grøntsager), så at pille kartoflerne/risen/pastaen fra har egentligt været ok. Samme gælder brød. Til at starte med lavede vi slavisk madplaner for en måned af gangen, fordi der var så meget nyt der skulle læres (og vi har storindkøb en gang om måneden), men nu her spiser vi efter tilbudsrækkerne og ofte designes retterne ud fra hvad kød der var på bud da vi var ude og handle. En gang imellem er det dog grøntsagerne der bestemmer, blandt andet derfor skal vi her i weekenden have stegte pak choi fordi de bare lå der og skreg TAG MIG MED HJEM! hehe.

På grund af min MS er der ikke altid overskud til nye ting og nye projekter når de har en voldsom indflydelse på både mit liv og mine vaner, så jeg tager vægttab i etaper. Sidst smed jeg 10 kilo og det vægttab kørte jeg så vedligehold på i et år, planen er at der skal ryge 10 kilo igen (og de 2 ug af 3 kilo fra julemåneden jeg stadigt mangler) og så må vi se om der er energi og overskud til at smide mere.

Jeg har ikke travlt, jeg har nemlig ikke et dårligt forhold til min krop, som den er. Den er min og jeg er egentligt ganske tilfreds med den, men der er nogle helbredsmæssige gevinster både ved keto og ved vægttab, som jeg gerne vil indkassere, så det er dem jeg går efter. Netop fordi jeg egentligt hviler ret meget i at være den størrelse jeg er, har jeg heller ikke oplevelsen af utålmodighed og forventningspres og det er faktisk ret fedt at være kommet dertil. Jeg er lækker som jeg er, synes både min mand og jeg, og helt ærligt er vi vel de eneste to hvis mening strengt taget betyder noget i den sammenhæng.

Hvis Keto er noget for dig, så vil jeg anbefale at hoppe på bogen Keto på 4 uger, der er både en teoretisk forklaring omkring keto (og faldgruberne man kan lande i) samt en madplan til 4 uger og så er man ligesom i gang ik?

Research

Ud over at starte på lækker mad og flytte kontor og leve i håndværkerlarm, har der også været gang i en masse research fra min side i forhold til emner på bloggen. Jeg er lige så stille ved at have en opgaveliste lavet med ting jeg gerne vil skrive om og ting jeg gerne vil researche lidt i og noget af det jeg blandt andet har fået på plads, er retten til at lave en sew along med Ellie and Mac mønstre. Det er ikke en officiel sew along, hvilket jeg skulle huske at sige, men muligheden for en dansk sew along hvor vi kan kigge på nogle af de ting jeg ofte oplever folk går i stå på både i forhold til syning men også i forhold til tilpasning af simple mønstre og for den sags skyld brug af PDF mønstre. Samtidig er der mulighed for at blive støttet i brugen af engelske mønstre hvis man er usikker på de sproglige udfordringer

Jeg melder mønstret ud her om kort tid, det bliver fuldkommen basis fordi fokus er på ovenstående, man vil kunne sy med hvis man har en symaskine med stræksting og kan få mønstret printet eller projiceret, så der stilles altså ikke krav om fancy udstyr.

Hvis man er godt øvet i basis mønstre og gerne vil lege med at lave sine egne tilpassede jersey mønstre så kan jeg virkeligt anbefale månedens tema fra Skaberlyst i Synoter Studio. Der lærer man at lave et grundmønster fra bunden. Det grundmønster kan man så bruge i næste magasin hvor temaet er sweatere. Man kan vælge at blive abonnent eller købe et enkelt tema eller magasin.

Og nu er det tid til morgenmad

The post Vandskade, research og endeligt igang med Keto igen first appeared on Pfaffelaffen.

Jeg for eksempel har følgende mål bryst 122 (48 inch) , talje 114 (45 inch) hofte 125 (49 inch) og faktisk er de mål nok forældede for det var gør julens lækkerier, men mine gamle mål her fungerer ganske udmærket.

Tager man de mål og plotter dem ind i diverse målskemaer hos mønster udbydere vil man opleve at min talje er (oftest) 2 størrelser større end bryst og hofte. Og det er en udfordring som jeg bliver nød til at tage højde for. Det gør jeg oftest via graduering (det kommer der mere om i et senere indlæg). Tager jeg højde for det både i min syning men også i mit valg af snit, så kan jeg skabe illusionen af en talje. Det ser man blandt andet ved den her kjole

Nedenunder er samme krop men uden nogen former for styling.

Valget af snit og stof har nemlig stor betydning for hvordan man ender med at bære sig selv. Jeg kan på magisk vis tabe 15 kilo ved at skabe en talje. Men jeg tager dæleme også 15 kilo på hvis jeg “bygger et telt” rundt om mig.

Og netop den snak er piv vigtigt! Hvis ikke vi nøgternt kan eller tør snakke om de ting vi gerne vil skjule/få gjort pænere, så er der forstørre chance for at vi pakker det ind i et telt eller bare forsøger at ignorere det i vores syforberedelser med knap så hensigtsmæssige resultater. At man så lige skal finde de ord der passer til en er en anden sag. Jeg er komfortabel med at kalde mig selv tyk. Andre foretrækker plus size, eller at betegne sig selv som med kurver, så inden du nu render ud og kalder alle tykke så tænk dig lige om ik?

Så derfor står jeg ved at jeg er tyk. jeg er derudover æbleformet og mine mål er forkerte i forhold til den kulturelle norm der pt hersker i fast fashion branchen, men i og med at jeg kan sy kan jeg sætte mig ud over det og så er det egentligt bare en kropsform jeg har, som jeg skal sy noget tøj til og hvis jeg gør det rigtigt ser jeg awesome ud. Eller det synes jeg i hvert fald selv. og det er vel i sidste ende det der betyder mest.

The post Og så vi snakker lige om det at være tyk. first appeared on Pfaffelaffen.

Især det sidste er jeg meget optaget af, fordi der ligesom er to skoler når vi taler plus size mønstre. Firmaer hvor det bare er en naturlig forlængelse af de mønstre de i forvejen har og som altid har inkluderet store størrelser, samt firmaer der i forbindelse med inklusions fokusset er begyndt at inkludere de større størrelser. Ydermere er der sket et skred i tankerne om hvad en plus size kvinde kan bære, så man kan nu finde alt fra tubekjoler til detaljerede figursyede skjortekjoler, hvilket er lidt ligesom at vinde hele slikbutikken.

Jeg oplever at det er en ny udvikling. jeg husker min tid som almindelig størrelse og det kæmpe udvalgt af mønstre jeg havde og jeg husker den dag, hvor jeg røg over den magiske grænse (dengang str. 46, hvis man var heldig str. 48) og så kunne finde en masse forsimplet og uden tætsiddende former. det var rimeligt forstemmende og i lang tid har jeg egentligt kun billeder af mig selv i elendig tilpasset tøj og firkantede tunika. Så opdagede jeg diverse tyske syblade med større størrelser hvilket var fedt men også udfordrende. En ting er at kunne tysk, en anden ting er at kunne tyske fagtermer på syområdet. det var en del hit and miss må jeg erkende og stadig på udviklerens præmisser.

Så da jeg kastede mig over min første PDF, åbnede en ny verden sig virkeligt for mig. Mønstrene fra det amerikanske marked var nemlig gjort større allerede, så jeg fløj ind og købte mig fattig på Patterns for Pirates og det blev starten på mine muligheder for at finde de mønstre som jeg ville have, købe dem som JEG mente var rigtige til mig og stille og roligt kunne jeg få mere end en pæn slags kjole. Har på det sidste har jeg så genfundet glæden ved fast stof. Jeg er en detalje hungrende dame, så der må gerne ske noget andet end et hylster og to ærmer. Meget af det har jeg fundet i PDF form uden for Danmarks grænser og nu her er jeg begyndt at finde de danske mønstre også. Jeg er super glad for den udvikling og sætter virkeligt pris på, at jeg nu har udvalg og selvvalg.

Mønster nørderier må vente til et andet godt opslag. Det samme gælder hvorfor jeg har forståelse for at plus mønstre er svære at lave, men alligevel ikke køber præmissen Der er stadig en forforståelse af at det er svært at lave mønstre til os og jeg ser argumentationer om at det er et stort arbejde at lære. Der er mange ting i den debat der er interessant at belyse, men jeg ved ikke selv nok om det til at kunne belyse området grundigt, så selve den debat gemmer jeg til en anden god gang, det kræver lidt mere research. hvis du sidder inde med viden om den slags så tøv endeligt ikke med at skrive til mig.

Et andet opslag kommer også til at handle om hvorfor jeg vælger at sy fremfor at købe og her kommer det til at handle om lige dele komfort og nærighed og så den her fine æbleform jeg er så heldig at have.

Og så udvikler syning sig jo, så et oplæg kommer også til at handle om at være super stolt af dem man har præsteret, også selvom det ikke sidder helt lige i skabet

og sidst men ikke mindst så kommer der noget om at tilpasse tøj til ens egen størrelse. dette er primært gældende for de simplere designs hvor det er rimeligt nemt at springe mellem størrelser, en ting er at tage kursus i tilpasning, men skal man bare sy til dagligdags brug så kan man til tider nøjes med mindre.

nå det her indlæg er allerede super langt så måske det var på tide at se om jeg kan få sat de forbistrede billeder ind uden alt for store udfordringer. klokken er lige nu 17.30 så lad os se hvor længe der går.

The post Er Plus size syning ikke bare syning? first appeared on Pfaffelaffen.

Jeg har tidligere haft en ferieblog, men løb sur i begrænsningerne ved en standart blog skabelon, så planen var helt klart, at der skulle ske noget andet. Noget hvor jeg kunne skabe sammenhæng i indholdet på en nem og overskuelig måde.

Så derfor kastede jeg mig over WordPress og det er så den læringskurve i nu kan få lov at følge på nært hold.

Jeg er ikke en der har tålmodighed til at sidde og vente på at tingene bare er helt perfekte før jeg deler dem, simpelthen fordi det slår min mojo fuldkommen ihjel.

Ligeledes synes jeg ofte at jeg har lært mest ved at følge dem der tør vise det uperfekte og som tør fortælle hvad de har gjort for at rette op på det, så jeg har valgt at gå live selvom siden ikke er fuldkommen fantastisk færdig og lige til at gå til. den del kommer med tiden og i har så æren *host* af at følge min ehm udvikling

og hvad skal den her blog så handle om?

• En masse syning, det er min passion og min hobby og et område der berøres meget lidt hvis man er over størrelse 48
• En masse spændende mad. Vi spiser hele verdenen herhjemme og jeg elsker at prøve nye ting.
• Haven. Jeg elsker havearbejde, desværre har min højre fod ikke villet samarbejde i forhold til pasning af haven, så det bliver ikke til så meget som ønsket.
• Ferier! vi elsker ferier, så dem kommer i også til at se lidt til herinde
• Social ulighed. Jeg er uddannet socialrådgiver og det skinner igennem til tider. jeg foretrækker inkluderende firmaer og støtter fuldt op om at man må leve som man vil, så længe man ikke skader andre og arbejder på at forsørge sig selv
• Multipel Sclerose. Det er min faste følgesvend og vi lever for det meste i fredelig sameksistens. jeg driller ikke den og den driller ikke mig i udvidet omfang. Jeg har de sædvanlige træthedsproblemer, 15% nedsat kraft i højre side, ingen balance og stive ben og finge. men ved i hvad? det kunne være meget værre. For mig er det noget jeg nøgternt skal forholde mig til når jeg kaster mig ud i ting.

i den rækkefølge.

Jeg brygger allerede på et indlæg om alle emnerne, altså et indlæg til hver så de kan blive præsenteret ordentligt

The post Godt nytår! first appeared on Pfaffelaffen.

Egentligt var det jo her at man skulle skrive at man har helt vildt meget styr på tingene og godt ved hvad man laver, men det ville i den grad være en løgn. Jeg bumler derudaf med at lære wordpress at kende, få styr på opsætningen ved one.com og så var der noget med en hostmaster og..

I ved alt det der der ikke har en skid med det jeg egentligt gerne vil at gøre men som skal på plads for at komme til sagen. Det er hamrende kedeligt, men nødvendigt. Lige som det er hamrende kedeligt at sy en masse prøver på nye ting man vil lære, men nødvendigt for et godt resultat.

Så bær over med de lidt famlende indlæg her i starte. Når der er styr på tingene kommer fokus naturligt mere over på det jeg har på hjerte og ikke den platform jeg forsøger at bruge til at fortælle om det.

PS jeg skal lige lure hvordan jeg får loadet billeder op via telefonen, det har jeg nemlig ikke fået på plads endnu

The post Mit Første Indlæg! (AKA stejl læringskurve) first appeared on Pfaffelaffen.