Betyder det, at jeg er modstander af Pfaff nu? Nej, bestemt ikke. De laver fine maskiner, og der er meget ved min Pfaff Quilt Expression 720, jeg var glad for. Men jeg fik ikke helt den arbejdshest, jeg havde håbet på. I min brug oplevede jeg blandt andet:

• Udfordringer med kraftige materialer, især ved taskesyning
• Springede sting, uanset nåletype og justering af trådspænding
• Modvilje mod mange lag, ofte ledsaget af mærkelige lyde
• Et automatisk knaphul, der til tider målte helt forkert
• En del støj og vibrationer, som fik bordet til at danse
• Et klippesystem, hvor saksen hurtigt begyndte at svigte

Selvom der var flere ting, der drillede, havde maskinen også klare styrker. Når den syede under normale forhold, leverede den et flot og jævnt resultat, og jeg var især glad for, hvor intuitiv den var at indstille. Touchskærmen gjorde det nemt at finde rundt i de mange funktioner, og jeg kunne hurtigt tilpasse sting, spejlvende dem eller lave små justeringer uden at føle mig låst fast i menuer. Den automatiske sænkning af trykfoden blev hurtigt en luksus, jeg ikke vidste, jeg manglede, og arbejdsområdet var generøst og lyst. Jeg elskede også, at alle mine gamle Pfaff‑fødder passede direkte på maskinen, og at den var nem at rengøre og holde ved lige. Der var altså masser af gode funktioner – det var bare ikke helt den robuste arbejdshest, jeg havde håbet på.

Min nye maskine: Janome Memory Craft 6700P

Efter at have kæmpet lidt for meget med min gamle maskine, føles Janome Memory Craft 6700P som at få en helt ny slags makker ind i systuen. Det er en maskine, der er bygget til at arbejde – og det kan man mærke fra første sting. Den er hurtig, stabil og overraskende stille, og den står fuldstændig urokkeligt på bordet, selv når man giver den gas. Det giver en ro i kroppen, når man syr, som jeg ikke helt vidste, jeg savnede.

Fremføringen er noget af det første, der virkelig imponerede mig. Janomes AccuFeed-system tager fat i stoffet på en måde, der føles både kraftfuld og kontrolleret, og den æder sig igennem tykke lag uden at brokke sig. Taskesyning, quiltning, voksdug, kraftig denim – den tager det hele uden at springe sting eller lave mærkelige lyde. Stingkvaliteten er også virkelig flot. Den syr ensartet, præcist og med en professionalitet, der gør, at man næsten føler sig lidt dygtigere, end man er.

Selvom den ikke har touchskærm eller alle de “smarte” automatiske funktioner, så er betjeningen logisk, hurtig og mekanisk på den gode måde. Knapperne sidder, hvor man forventer dem, og man kan justere det meste direkte uden at bladre i menuer. Det føles som en maskine, der er lavet til folk, der syr meget og gerne vil have kontrol. Arbejdsområdet er enormt, lyset er kraftigt og jævnt, og hele maskinen er bygget i metal, så man får en fornemmelse af kvalitet og holdbarhed. Det er en arbejdshest i ordets bedste forstand – og lige præcis det, jeg havde håbet på.

Hvorfor skiftet gav mening for mig

Når jeg ser tilbage, er forskellen mellem Pfaff Quilt Expression 720 og Janome Memory Craft 6700P næsten som forskellen på en pæn, moderne personbil og en solid arbejdsbil, der bare gør det, den skal. Pfaffen havde mange smarte funktioner, en flot skærm og masser af kreative muligheder, og når den var i godt humør, syede den virkelig pænt. Men jeg manglede den rå styrke og stabilitet, som mine projekter ofte kræver – især når jeg syr tasker, arbejder i kraftige materialer eller har mange lag under foden.

Det er her, Janomen føles som et helt andet kapitel. Den er ikke lige så “digital” eller fancy i sin betjening, men til gengæld er den kompromisløst stærk og stabil. Hvor Pfaffen kunne blive lidt fornærmet over tykke lag eller voksdug, tager Janomen det som en udfordring og går i gang uden at kny. Den står fast, larmer mindre, springer ikke sting og giver en ro i kroppen, fordi man kan mærke, at maskinen har styr på det. Det betyder ikke, at Pfaffen var en dårlig maskine – den passede bare ikke helt til den måde, jeg syr på. Jeg elskede dens automatiske funktioner og alle de kreative muligheder. Men i praksis har jeg langt mere glæde af en maskine, der prioriterer kraft, præcision og stabilitet over alt det smarte.

Ting jeg stadig er ved at vænne mig til

Selvom jeg er virkelig glad for Janomen, er der også nogle ting, jeg stadig er i gang med at lære at leve med. Den professionelle fod er et godt eksempel. Den er helt fantastisk, når man først har styr på den – stabil, præcis og virkelig god til at holde stoffet på plads – men den kræver altså lidt øvelse at betjene. Det er en helt anden fornemmelse end Pfaffs fødder, som var mere elegante og lette i hånden. Janomes fødder er lidt mere “clunky” og mekaniske, og selvom de fungerer upåklageligt, så er det en anden måde at arbejde på, som kræver lidt tilvænning.

Til gengæld kommer Janomen med stort set alle de fødder, man har brug for, lige ud af kassen. Det eneste, jeg har skullet købe, var en usynlig lynlåsfod – resten fulgte med, og det er virkelig rart ikke at skulle ud og investere i en masse ekstraudstyr. Jeg elsker også, at maskinen kan tage store trådruller direkte, uden nogen form for adapter. Det gør en kæmpe forskel, når man syr meget. Og så er der spoleopvindingen, som kører helt uafhængigt af selve maskinen – en lille ting, men en genial én, især når man lige mangler en ekstra spole midt i et projekt.

Der er dog også et par praktiske ting, jeg lige skal vænne mig til. Janomen har ikke friarm, og det betyder, at man må tænke lidt anderledes, når man syr små rør eller ærmer. Det er ikke umuligt, bare anderledes. Og fordi maskinen ikke har indbygget opbevaring til tilbehør, følger der en separat boks med. Den er fin nok, men jeg endte med at lægge mit tilbehør i en lille skuffe under sybordet – så er det lige ved hånden, når jeg skal skifte fødder. Det fungerer faktisk overraskende godt, men det er igen en af de ting, der kræver, at man lige finder sin egen rytme.

Når jeg tænker over det hele, giver skiftet fra Pfaff til Janome endnu mere mening for mig personligt. Pfaff er en amerikansk maskine med masser af komfortfunktioner, automatisering og kreative muligheder – og det er fantastisk, hvis man bruger dem. Men jeg har det svært med at støtte amerikanske brands mere end nødvendigt i en tid, hvor USA igen og igen har udtrykt interesse for at annektere Grønland. Det er ikke en politisk retning, jeg ønsker at bidrage til økonomisk, når der findes stærke alternativer fra lande, jeg har det bedre med at støtte.

Janome er japansk, og Japan har en helt anden tradition for præcision, mekanik og respekt for håndværk – og det kan man mærke i maskinen. Samtidig må jeg også erkende, at jeg slet ikke havde brug for alle de ekstra sting og avancerede funktioner, som Pfaffen tilbød. Det var flot at have, men jeg brugte det ikke. For mig giver det langt mere mening at have en maskine, der er virkelig god til det, jeg faktisk laver: tasker, kraftige materialer, quiltning og projekter, hvor styrke og stabilitet betyder alt.

Janomen kræver mere manuel indstilling, og det er noget, jeg lige skal vænne mig til igen. Pfaffen gjorde så meget automatisk, at jeg næsten havde glemt, hvordan det føles at have den fulde kontrol selv. Men det er faktisk ret tilfredsstillende at komme tilbage til. Manualen er utrolig grundig, og det automatiske knaphulssystem er så meget mere simpelt og ligetil, at det næsten føles som at få en gammel færdighed tilbage. Med lidt støtte fra manualen sidder det hele hurtigt i hænderne igen.

Alt i alt står jeg tilbage med følelsen af, at jeg endelig har fundet en maskine, der passer til både mine værdier og mine behov. Pfaff var ikke en dårlig maskine – den var bare ikke den rigtige for mig. Janomen er derimod præcis den arbejdshest, jeg har ledt efter.

The post Ny symaskine! og hvorfor det blev en Janome efter 18 år med Pfaff first appeared on Pfaffelaffen.

Jeg har altid været meget i køkkenet. Jeg elsker at kokkerere, gemme, udnytte råvarer og se, at det jeg har købt, faktisk bliver brugt fornuftigt. Vi har et stort madkammer i kælderen, to store frysere og et ekstra køleskab dernede også. Vi er nemlig tilbudsjægere – det er tilbuddene, der gør, at vi har råd til andre ting, som en ny symaskine, en ferie eller hvad der nu ellers måtte friste.

I mange år har jeg været irriteret over, at jeg ikke kunne gemme grøntsager, medmindre jeg syltede dem. Jeg har også altid været fascineret af, at man i andre lande kan købe kød på glas og dåse. Men hver gang jeg undersøgte, hvordan man selv kunne lave den slags, endte jeg i en blindgyde. Trykhenkogere fandtes simpelthen ikke i Europa – i hvert fald ikke i almindelige butikker. Kun i industristørrelser, og det var ligesom uden for min liga. Men fascinationen var der, og i mange år sukkede jeg efter en Presto (selvom jeg ikke vidste, at det var det, den hed dengang), så jeg kunne gemme lavsyre fødevarer på en sikker måde.

Så kom Ukrainekrigen, og pludselig talte alle om mulige strømafbrydelser. Det er ikke rar snak, når man har 720 liter fryseplads fyldt med mad. Og som om det ikke var nok, kom den orange trompet til magten i Amerika og truede med told. Jeg kiggede på min mand og sagde: “Det er vist nu, vi skal overveje at købe.” Min mand er fantastisk – han aner ikke en dyt om konservering eller køkkengadgets, men lige dér så han pointen og sagde bare: “Køb!” Samtidig var prisen lav, så 1300 kr. senere havde jeg bestilt en Presto og fået den sendt hjem til Danmark.

Selvom jeg kan være ret laissez-faire med almindelig rengøring (fordi jeg ikke gider, hehe), så er jeg ekstremt pernitten, når det gælder mad, der skal gemmes. Et glas, der kan stå to år på en hylde, kan være en regulær bakteriebombe, hvis man ikke har styr på sit shit. Så jeg købte Pressure Canning for begyndere og tyggede mig igennem al viden – til min store lettelse oversat til dansk. Efter første bog flyttede Pressure Canning for øvede også ind, og de to bøger har været grundstenene i min forståelse af pressure canning.

Jeg har faktisk lavet meget få af opskrifterne i bøgerne, for jeg laver helst mine egne (mere om det senere). Men den teoretiske viden? Den er chef’s kiss. Og netop den viden har gjort, at jeg uden at se mig tilbage er gået i gang med at tilpasse mine egne opskrifter til trykhenkogning – sikkert, videnskabeligt og med ro i maven.

Hvor jeg fandt den bedste danske viden: Pressure Canning Danmark

Da jeg først begyndte at dykke ned i pressure canning, stod én ting hurtigt klart: Der findes ét sted i Danmark, hvor viden er samlet, testet og formidlet med en grundighed, der er helt unik – nemlig Pressure Canning Danmark, drevet af den dygtige og dedikerede Ehlena.

Hun har gjort et enormt stykke arbejde for at bringe korrekt, videnskabeligt funderet pressure canning‑viden til Danmark. Og det gælder både de klassiske, testede opskrifter og de såkaldte rebel‑opskrifter, som både hun og jeg bruger – men kun når de bygger på science, varmeoverførsel og dokumenteret sikkerhed. Det er aldrig rebelsk for sjov. Det er rebelsk med omtanke.

Essentielle pointer fra Pressure Canning Danmark

Essentielle pointer fra Pressure Canning Danmark:

– Brug altid en ægte pressure canner – ikke en almindelig trykkoger
– Følg testede eller videnskabeligt funderede opskrifter
– Lavsyre fødevarer (kød, grøntsager, bouillon, supper osv.) skal pressure‑cannes
– Vandbad og damp-henkogning er kun til højsyre fødevarer
– Ovn-henkogning er ikke sikkert
– Behandlingstid og PSI afhænger af glasstørrelse og fødevaretype
– Kontroller altid vakuum og rengør glassene efter henkogning

Læs mere:
Viden: https://www.pressurecanning.dk/viden
Opskrifter: https://www.pressurecanning.dk/opskrifter

Ehlenas bøger:
– Pressure Canning for begyndere
– Pressure Canning for øvede

Hvad “kill zone” betyder – og hvorfor det er nøglen til sikkerhed

Botulismebakterien Clostridium botulinum danner sporer, som er ekstremt varmebestandige. De kan overleve kogepunktet, og derfor er vandbadshenkogning ikke nok til lavsyre fødevarer.

For at dræbe sporerne skal temperaturen op på 116–121°C, og det kan kun opnås i en pressure canner, hvor trykket hæver vandets kogepunkt. Det er dette temperaturinterval, man kalder kill zone.

Når jeg – eller Ehlena – bruger rebel‑opskrifter, er det derfor helt centralt, at:

• kernetemperaturen når kill zone
• opskriften bygger på videnskabelige principper
• indholdet i glasset er varmeledende nok
• der ikke tilsættes ingredienser, der hæmmer varmeoverførsel

Så længe disse kriterier er opfyldt, er en opskrift sikker – også selvom den ikke står i USDA’s gamle katalog.

Hvorfor vandbadshenkogning ikke beskytter mod botulisme i kød

Vandbadshenkogning er fantastisk til højsyre fødevarer som syltetøj, frugt, chutney og syltede grøntsager. Men når det gælder lavsyre fødevarer, er det direkte usikkert.

• Vandbad når maksimalt 100°C
• Botulismesporer overlever 100°C
• Lavsyre fødevarer giver sporerne et miljø, hvor de kan vokse
• Derfor kan der dannes botulinum‑toxin i glasset efterfølgende

Selv hvis glasset “popper” fint og ser ud til at være forseglet, kan der stadig være levende sporer og risiko for toksindannelse. Derfor må kød, bouillon, grøntsager og færdigretter aldrig vandbadshenkoges når man følger safe guidelines. Der findes grupper derude der sværger til vandbad og som har deres metoder de promoverer, men som en der bor i en by, hvor vi havde et botulisme udbrud med mennesker fordelt på flere sygehuses intensiv afdelinger, ja så holder jeg mig til 100% sikkerheds metoden.

Hjemmelavet mad slår købt glasmad med flere længder

Alt i alt har min rejse ind i pressure canning været en blanding af nysgerrighed, nødvendighed og ren stædighed. Fra fascinationen af dåsekød til jagten på en Presto, fra strømafbrydelser og tilbudsjagt til dyb respekt for bakterier og varmeoverførsel – det hele har ført mig hertil. Og undervejs har Ehlena og Pressure Canning Danmark været en uvurderlig støtte.

Og nu hvor jeg har styr på teorien, er jeg begyndt at udvikle mine egne opskrifter. Jeg elsker friheden i at kunne lave præcis det, vi spiser herhjemme – bare i en hyldeklar version, der holder i årevis. Det kræver omtanke, viden og respekt for processen, og det glæder jeg mig til at dele meget mere om.

For det bliver nemlig næste kapitel:
Hvordan jeg bygger mine egne pressure‑canning‑opskrifter – og hvordan du kan gøre det samme.

The post Jeg købte en Presto på tilbudsjagt – og nu kan jeg konservere som en småparanoid husmor på mission first appeared on Pfaffelaffen.

Jo da! der har bare ikke været super meget energi til at skrive om det. Jeg har delt lidt i diverse grupper, men ikke rigtigt orket mere end det. Så i er gået glip af en del tøj, noget dukker måske op hen ad vejen, og i var heller ikke lige med på sidelinjen da jeg først fik en ny overlocker (en Juki MO-2500 Sumato) og her for ganske nyligt ny symaskine i form af en Janome Memory Craft 6700P da min Pfaff bestemte sig for at blive syg og raskmelding var med risiko for regninger i proportioner jeg ikke lige kunne overskue.

Og for en Pfaff dame gennem de sidste 18 år var det lidt af et spring, men bestemt ikke et spring jeg har fortrudt, nøj det er en lækker maskine. Og for at det ikke skulle være løgn så fik jeg også lige en lille fin ekstra maskine, børnenes oldemor forærede mig sin Gamle Major, som spinder og syer helt fantastisk, så nu er der to maskiner på hylden. Janomen fortjener sin egen post når jeg er blevet helt dus med den, den er dog en keeper og jeg forventer virkeligt at Pfaff skal tage sig umanerligt meget sammen for at kunne vælte den af pinden som min foretrukne maskine. yderligere er det et plus at maskinen er japansk og ikke amerikansk som Pfaff

Ud over syningen endte jeg med i starten af Trompetens regeringsperiode at bestille en presto trykhenkogningsgryde, inden han fik spyet toldsatser ud over alt der kunne sættes told på og ydermere ønskede at bruge bøllemetoder til at overtage Grønland. Ønsket om en trykhenkoger har jeg haft i endog mange mange år, men nu blev det nu, mhp at kunne putte mad på glas, så de kan holde sig i lang tid. Vi er en husholdning der godt kan lide tilbud og det skal ikke være en hemmelighed at jeg i julen endte med at putte omkring 26 liter fløde på glas så kan de holde sig op til et år på hylderne nede i kælderen. Ligeledes er der en del svinekød og oksekød i diverse saucer der står dernede, så vi kan tage dem til aftensmad en dag hvor tingene skal være nemme. vi er stadig en ingrediens husholdning kan vi konstatere, og har ikke haft synderig succes med diverse færdigretter på glas, men nogle retter som eks svinekøds vindaloo og oksekød i paprika tomat sauce fungerer rigtigt fint for os. I kommer til at høre mere om det, både fordele og ulemper efterhånden om jeg får foldet mig ud herinde, men er i super nysgerrige kan i kigge ind i https://www.facebook.com/groups/pressurecanningdk

Der bliver også laver marmelader, gele, fond og endda sukkerfri iskaffe til sønnike, så gryden har været en for mig god investering, om end der også har været lidt trial and error i form af retter vi fik lavet, der ikke lige var det rigtige for os.

The post Jamen syer du ikke mere? first appeared on Pfaffelaffen.

Det er efterhånden lang tid siden, jeg har delt noget herinde. Det har simpelthen skyldtes, at livet har haft travlt med at sikre, at jeg bestemt ikke kom til at kede mig.

I var med på sidelinjen, da min store søn fik konstateret ADHD. Sidenhen fik den lille konstateret ADD – og som toppen på kransekagen kom der lige en diagnose mere: diabetes type 1, lige før sommerferien.

Heldigvis er alt godt. Vi har det godt, og der er styr på en god del af de ting, der skal være styr på hos de to unge herrer.

Når kroppen også vil blande sig

Jeg selv måtte skifte medicin, da jeg fik en virus, der potentielt kunne være livstruende i kombination med den medicin, jeg fik for min sclerose. Det var et chok og krævede en hel del besøg på sygehuset i forbindelse med indkøring af ny medicin.

Alt er heldigvis godt på sclerosefronten nu, og der er kommet ro på igen.

Livet oveni livet

Som om det ikke var nok, kom der også en periode med stress, et familiemedlem der blev erklæret terminal, deltidsplejeorlov (som jeg stadig har), og en usikker periode på arbejdet, der endte med en opsigelse grundet nedskæringer.

Min lille hjerne har derfor slet ikke kunnet finde energi til at sætte ord på noget som helst. Den har brugt kræfterne på at holde sammen på alt det, der krævede min opmærksomhed.

Energien vender tilbage

Nu begynder energien så småt at komme tilbage, og jeg kan mærke, at jeg savner at skrive. Derfor genopliver jeg bloggen – og denne gang bliver det med en masse spændende emner.

Der kommer ikke kun syning fremadrettet. Der kommer også opskrifter, trykhenkogning og alt muligt andet, der rører sig i mit lille liv.

Jeg håber, I har lyst til at læse med

Jeg håber, I vil læse med, når nye eventyr beskrives. Jeg glæder mig i hvert fald til at skrive dem ned og dele dem med jer.

The post Når livet går i højeste gear: Diagnoser, sygdom, stress – og vejen tilbage til energien. first appeared on Pfaffelaffen.

Derfor stod vi også lidt rådvilde da P efter flytning i ny lejlighed pludseligt imploderede. Han havde svært ved at få en brugbar struktur i eget hjem og ende i en overvældende situation hvor han ikke helt følte han kunne gå hverken frem eller tilbage. Pludseligt så vi en masse ADHD træk i fuld flor som vi ikke havde oplevet i det hjem der var opbygget for at skabe den bedste struktur for P (og A). Vi arbejdede med tidsstyring, deadlines, strukturplanlægning, alle redskaber jeg kender fra mit job, men som jeg ærligt ikke var bevidst om, at vi havde integreret herhjemme for at skabe et godt stillads for vores børn.

Det har betydet at vi siden januar har haft en ekstra opgave i at støtte og hjælpe vores mere og mere frustrerede søn, som til sidst en dag kiggede på mig og sagde, jeg tror jeg har ADHD.

Den skulle jeg ærligt lige tygge lidt på, for i forhold til de fagfolk vi havde mødt, var han ikke en typisk ADHD profil. Vi støttede naturligvis ønsket om udredning og jeg var ydermere så heldig at skulle på en ADHD dag med mit arbejde og lige der faldt brikkerne på plads for mig. Der blev jeg nemlig bevidst om at synet på ADHD har udviklet sig ekstremt meget i løbet af bare de sidste 10 år. Man kigger blandt andet meget mere på indre uro og man har en bredere definition på grænsesøgning, som ikke længere er der hvor man går i clinch med autoriteter eller er vred, men nu også integrerer de dele hvor man glemmer de regler der er fordi man pludseligt er optaget af noget med en smittende glæde.

Vi er ikke færdige med udredningen endnu, så min skråsikre overskrift burde måske modificeres, men om det er en ADHD eller ej, så fylder trækkene ekstremt meget i P’s liv lige nu, så meget at vi lige har søgt støttekontaktperson så han kan få noget støtte til at strukturere fra en der ikke er mor og far, det er nemlig ikke altid lutter lagkage når det er mor der skal hjælpe med opvasken, det giver et nyk i selvtilliden og dem behøver vi ikke flere af. P tager det i stiv arm, han er åben om udredningen, nysgerrig på hvad det kan give ham og han glæder sig til at få besøg af støttekontaktpersonen, så han kan få skabt en struktur der passer til ham og er helt hans egen. Vi andre er lige så åbne omkring det, der er ingen skam i at have en diagnose, den kan være et ganske godt redskab til at navigere i den forunderlige verden vi nu er heldige at være en del af.

Selve udredningsforløbet har dog været en kulturrejse i hvor stor en forskel der er på om man er på A-holdet eller B-holdet. Der var nemlig 2 års ventetid i det offentlige system, men fordi far har en sundhedsforsikring via sit arbejde, blev de to år barberet ned til 1 mdr og med forventet udredning indenfor 6-8 uger (dog med forbehold for sommerferie), så det varer sandsynligvis ikke længe mere før vi står med en diagnose eller ej. Vi vil dog alle blive ret overraskede hvis IKKE det ender med en diagnose, der var (næsten) fuld bingo på diva 5 skemaet ved sidste samtale med psykologen.

Jeg har som socialrådgiver det ret stramt med at ikke alle har lige vilkår for udredning og har da også en del stramme tanker omkring den forebyggende indsats vi har fået, men den del gemmer jeg til et senere skriv, for det kommer nok til at fylde en ret stor del, lad mig bare sige at jeg synes den forebyggelseskultur der er i PPR regi og i ungdomspsykiatrisk regi har tendens til at gøre de deraf sent diagnosticerede til tabere, da det samtidig betyder mange år tabt til at lære sin diagnose at kende, samt skabe mestringsstrategier. og her taler jeg IKKE kun om min søn, men generelt i forhold til udviklingsforstyrrelser (autisme bl.a.) og opmærksomhedsforstyrrelser. Det betyder at man risikerer at sætte deres udvikling på stand by og give yderligere negative livsoplevelser fordi begge grupper er i risikoen for øget negativ feed back på grund af deres adfærd.

Som familie er vi rykket tættere sammen i bussen og hjælpes ad med at få tingene til at fungere. Vi har også på dette område fået et tæt sammenhold og vi kan tale om de ting der fylder i hverdagen åbent og med refleksion. Det betyder dog også at visse ting er sat på stand by, blandt andet blogskrivning, syning og så skal vi slet ikke tale om hvordan haven ser ud. Men det er ligemeget. De ting er midlertidige, P’s liv og livsglæde er meget vigtigere.

The post Hey du er flyttet hjemmefra, tillykke du har nu fået ADHD! first appeared on Pfaffelaffen.

Men vejen dertil var ikke helt lige. Det er et mønster der for mit vedkommende kræver en del tilretning i overdelen, og så er den for lille, trods måltagning jeg er ret usikker på hvad søren der lige gik galt der. Men jeg er hammer vild med det. Det er nemlig lavet med alle de finesser der nu skal til for at gøre projektet langtidsholdbart og i bedste skrædderstil. Mønstret er et gratismønster fra Peppermint Magazines og det er Just Patterns der har udviklet det. Det er nok 2 år siden jeg hentede mønstret, men jeg har været i tvivl om hvorvidt overdelen var egnet til mig. jeg forventede ret meget behov for tilretning og stadig med risiko for at jeg ikke ville bryde mig om det færdige produkt på min kropstype.

Men så fandt jeg et gammelt farvet lagen i gemmerne, da jeg ryddede ud i diverse stofdepoter og så bestemte jeg mig for at NU skulle det være. Den blev klippet som et ud af tre projekter og selvom de andre to dele har en deadline, kunne jeg ikke dy mig for at kaste mig over denne først, da den jo var ret simpel…. den sætning blev jeg klogere på.

Projektorsyning- hvad skal det nu gøre godt for?

Som jeg nævnte var jeg egentligt gået i kælderen for at klippe en body og en snyde pinefore. Begge dele skulle bruges til mit udklædningsoutfit når jeg skal være bartender på Nordals Musikfestival, men jeg greb lagenet med også, for når først man er i gang med at klippe går det lynende stærkt når man bruger projektor til sine PDF filer.

Selve setup er egentligt enormt simpelt, man tager (i mit tilfælde) en Ultra Short Throw (UST) projektor. Stiller den på en relativt lige flade og kaster billedet ned på et bord. projektoren er connectet til PC via HDMI kabel.

For at få et målfast billede (så mønstret bliver kastet ned på bordet i den rette str), bruger man en kalibreringsfil i pdf format. Når firkanterne på billedet svarer overens med de mål der står på dem har man fundet den korrekte zoomprocent i Adobe og kan bruge den til de mønstre man skal have klippet eller tegnet af. Min zoomprocent er eksempelvis 31,2 med dette midlertidige setup.

Når man så har sit Zoom på plads kan man lægge sit stof på bordet og klippe efter stregerne uden at skulle bøvle med at klippe og klistre, samt tegne af. Jeg havde indenfor 1 time og 30 minutter klippet både min pinefore, samt min Bellamy Bodysuit og Circle skirt fra Petite Stitchery. Det bedste er at jeg ikke skal finde plads til alle de mønstre jeg efterhånden har fået samlet mig.

Jeg læser tit at folk ikke gider PDF mønstre fordi det tager så lang tid at samle, så vil de hellere købe printede mønstre. Jeg kan godt følge det, men som plus size kvinde ville mit udvalg virkeligt blive begrænset, hvis det var den vej jeg skulle gå. Især i Danmark, hvor normen stadig kun går til str. 48 og hvor der også er en tendens til at lave “telte” til større kvinder, Så for mig er PDF mønstrene stedet hvor jeg kan vælge kritisk hvilke designere jeg vil støtte (er de størrelsesinklusive? det betyder meget for mig), samt hvilken kvalitet jeg ønsker mit håndværk skal have. Jeg behøver ikke nøjes med de ret simple papirsmønstre man kan få på dansk i min størrelse (intet ondt om dem, det er bare ikke det jeg vil have). Oveni er beskrivelserne ofte en trilliard gange bedre end hvad jeg ser herhjemme. Der findes også ganske udmærkede mønsterudbydere herhjemme i PDF regi (og også i papirsform), selv er jeg super vild med Synoter fra Skaberlyst, men også How to do fashion, Maria Danmark og Wardrobe By Me er værd at nævne, dog synes jeg Wardrobe By Me er lidt hit and miss ift. til min str. Jeg kunne godt ønske mig at de gik højere op. Jeg bruger dem dog gerne til min mand.

Mit setup ovenfor står i min kælder, derfor den lidt triste bagvæg. Dernede har jeg nemlig mulighed for at stille et kæmpe hævesænkebord op som fungerer som mit klippebord, med masser af plads og god rygstilling. Mindre plads kan altså også gøre det skynder jeg mig lige at sige. Det kan man se i Annes fine Video herunder. Gå forresten på opdagelse i hendes videoer, de viser både begynder tricks men også lidt mere teknisk snilde til når man har styr på basis opsætning.

Hvis du er nysgerrig, så se den video mega dygtige Anne har lavet herunder, eller hop ind i gruppen om projektorsyning på facebook

Tilbage til mønstret, som i øvrigt er i en formidabel kvalitet!

Jeg har haft ret blandede erfaringer med gratis mønstre, så da jeg læste vejledningen igennem blev jeg ret begejstret må jeg erkende, der er nemlig to. Et for dem der bare skal have stikord til at regne syrækkefølgen ud og et med billeder af de forskellige trin. tegningerne til sidstnævnte var nemme at forstå.

Der er klippeliste så man kan følge med i hvilke dele man skal klippe til hvad. Ydermere var jeg ved at falde ned af stolen da jeg så at vejledningen var beregnet til franske sømme hvilket betyder at toppen er helforet, mens bunden ingen skjulte syninger har. Der er indregnet sømrum i mønstret og der skrives hvor meget sømrum man skal have til de forskellige dele, så alt i alt nemt at følge. Lommerne er ligeledes lavet med franske sømme, der lavede jeg min første fejl for lige med lommedelene, skal man ved sammensyningen lægge vrang mod vrang for ikke at få sammensyningen inde i lommerne, det overså jeg så der måtte lige pilles op en gang.

Jeg havde svært ved at bedømme pasform inden kjolen var helt færdigsyet, simpelthen fordi den skulle knappes sammen, så først efter endt syning kunne jeg konstatere at der var behov for en justering af skålen i overdelen, den passede nemlig ikke til min bryst størrelse. Med metoden hvorpå over og underdel er sat sammen var det dog ikke svært lige at sprætte op foran på kjolen for på den måde at få adgang til indsnittet og dermed mulighed for at rette til. Ved efterfølgende nærstuderen af mønstre hos Just patterns kan jeg konstatere at mønstret er lavet til det vi kalder en E skål og som en stor C/lille D giver det derfor god mening at jeg skulle rette til. her ses billede hvor højre side er rettet til mens venstre ikke er endnu. Man kan se opsprætningerne under forstykket.

Hvis du ikke tidligere har syet franske sømme er det her et ganske fint mønster til at få det lært. Sømrummet er udregnet og der er derudover en ressource side på Just Patterns som kan findes her.

Min blev for lille, trods det at jeg lå på rette størrelse, men jeg ligger også lige på grænsen til et nummer større og mit stof var meget meget tykt og groft. Det betyder knap så meget naturlig bevægelse og muligvis lidt tykkere sømme fordi ombukket i den franske søm kræver lidt mere. Så når jeg syer den næste op (for der bliver helt sikkert en næste), så skal den være et nummer større. Men hold nu op jeg er vild med den og vil med mønstret og jeg skal helt sikkert have lavet en til (eller tre). Symønstret har lag, hvilket betyder at man kan nøjes med at printe eller projicere den størrelse man skal bruge og det er bestemt et plus!

Og som man kan se på sidste billede er nederdelen ikke perfekt. jeg kunne simpelthen ikke få stoffet til at samarbejde om en pæn afslutning her, men da det er på bagsiden blev jeg enig med mig selv om at det var en del af charmen. En erfaring jeg tager med mig her er at så tykt og stift stof som denne vævning skal have lidt ekstra i syninger (ikke de franske) så man kan få det nørklet på plads så det ikke trævler.

Alt i alt en virkeligt positiv oplevelse og bestemt ikke den sidste ting jeg syer fra Just Patterns.

The post Gratis mønster: Prøveopsyning af Peppermint Milton pinefore. first appeared on Pfaffelaffen.

At sy skjorter er ikke nyt for mig, men det at designe, beregne og udvikle fra et skjortemønster var ikke noget jeg havde super meger erfaring med. Jeg kastede mig ud i at tegne mønstret af og klippe basis skjorten i en metervare jeg havde fået fat i billigt på genbrug. Målet med den første skjorte var ikke en brugbar skjorte, men en skjorte jeg kunne udvikle fra. Jeg forventede at skulle lave tilretninger, så pasforms afprøvning var hele hovedfokuset.

Til Kreative Dage snakkede jeg med Signe, som venligt mindede mig om at jeg skulle sy efter overkropsmål. Jeg har tidligere haft super dårlige erfaringer med dette, fordi min talje er en til to størrelser større, men Signe plejer ikke at tage fejl, så jeg kastede mig ud i det. Signe havde fuldkommen ret må jeg sige den størrelse jeg endte med at sy havde perfekt pasform på de fleste parametre

Skjorten sad fantastisk over skuldrene og bryst indsnittene sad perfekt. kraven er sjusket sat på her, så rent finish mæssigt var den ikke super køn at kigge på. jeg noterede mig at længden var perfekt, hvilket betød at jeg skulle forlænge idet den ikke var lagt op.

Fra siden kan man dog se at den ikke falder helt lige. Den kryber op i fronten, så jeg skulle i gang med en stor barm tilretning. Den kan heldigvis findes ved Skaberlyst

/https://skaberlyst.dk/tilretning-faa-plads-til-brysterne/

Så tog jeg lige en pause fra skjorten og syede mig en fin lille Harper cardigan fra Sinclair, simpelthen fordi jeg manglede en. Det var et super lækkert gratis mønster som kan findes lige her. Det var et hurtigt lille syprojekt som jeg allerede nu er blevet rigtig glad for.

Jeg fik også lige en natkjole færdig som havde lagt klippet siden sidste sommer.

Og så var det tid til at sy skjorten! Her i en tyndtynd viskose. Jeg valgte at have vlieseline på begge kravedele fordi stoffet var så tyndt og blødt.

Jeg er vældigt godt tilfreds må jeg erkende. Det tog lidt tid inden jeg fangede hvordan jeg skulle lave stolpehuset og jeg fik vendt det første forkert da jeg lavede testskjorten, men ud over det var der rimeligt nemt at følge med i vejledningen.

Trods fuld barm tilretningen, er der stadig en svag forskel på front og rygstykke, dog synes jeg den er mere harmonisk end den var før.

Skjorten er egentligt ikke syet med henblik på at blive brugt til disse bukser, men jeg har endnu ikke nået at sy den sol nederdel jeg har planlagt der skal bruges sammen med den.

Stoplehusene var lidt flimsede at få på plads, fordi stoffet var så tyndt og levende, men jeg tog mig tid og er ganske godtt tilfreds med resultatet.

Netop fordi stoffet var så tyndt og levende valgte jeg at sy med franske sømme, så derfor er her et blik ind i skjorten.

Stolpehuset var knap så pænt på indvendig side, men med øvelse skal det nok blive pænere med tiden.

Som man kan se er der “krøller” inde i skjorten.

Det fantastiske ved franske sømme er at man slet ikke behøver finde sin overlocker frem og man behøver heller ikke rende rundt med følelsen af tråde mod kroppen.Alt er lukket pænt inde mellem to sømme.

Som ung købte jeg på genbrug en skjorte som tydeligvis var hjemmesyet og hvor sømmene så sådan ud og i min ungdoms arrogance fnyste jeg kratigt af at den ikke var lavet “rigtigt” med “professionelle syninger”. Jeg knuselskede dog den skjorte, indtil den ikke kunne mere fordi den var så behagelig at have på. Nu her hvor jeg selv er dykket ned i syningens finesser, har jeg fået fornyet respekt for den syerske der kreerede den skjorte, for det er i den grad et håndværksstykke. Det tager tid, men det er tiden værd. Det føles rarere mod huden, det ser sukt ud og det får tøjet til at holde længere.

Jeg har lavet franske sømme før på lige sømme, men det her var første gang jeg lavede det i et ærmega, men det er bestemt ikke sidste gang jeg gør det i viskose og andre tynde stoffer.

Kraven er syet på på forsiden og derfter bukket om og stukket fast i syningen så man ikke lækker mærke til syningen.

På bagsiden kan man dog se syningen i kanten af kraven. Jeg havde en enkelt skuldersøm jeg fik drejet, da jeg syede henholdsvis kraven på og ærmet på. Skjorten er dog så tynd at det ikke har nogen betydning så jeg valgte ikke at pille op.

Jeg har allerede planlagt to skjorter mere, dog med korte ærmer, så der er lidt lækkert at kunne tage på her i sommervarmen og så har jeg et par andre designs i hovedet som jeg simpelthen må afprøve, det ligger dog lidt ude i fremtiden.

Jeg er super glad for resultatet og kvaliteten af arbejdet. Noget af det jeg har i fokus nu her hvor jeg skal vedligeholde min hjemmesyede garderobe er nemlig holdbarhed. Jeg vil gerne sikre mig at det jeg producerer bliver brugt og kan bruges længe og noget jeg har bemærket er at synlige syninger i den grad bliver slidt. så jeg arbejder benhårdt på at lære teknikker nok til at kunne passe på mine syninger og dermed sikre mig at min egen produktion ikke bare bliver en anden udgave af fast fashion.

The post Synoter skjorte magasin, mit nye yndlings magasin. first appeared on Pfaffelaffen.

Hans værelse satte vi i stand for 6 mdr siden, hvor vi fjernede træpanelerne under vinduet og fik malet værelset rødt og lyserødt efter hans ønske. Hvad vi dog ikke havde været opmærksomme på var den kuldebro som gemte sig under træpanelet, det resulterede i en skimmelskade som skulle udbedres.

Her efter hans fraflytning skulle rummet omdannes til syrum, så processen startede med at al tapet blev fjernet, og væggen skrubbet godt ned med hysan. der blev lagt godt med kræfter i for at sikre at alle sporer blev skrubbet væk.

Rummet blev pudset op de steder hvor der var behov og vi debatterede hvordan vi kunne tage højde for de kolde vægge. Første tanke var varmvægsplader, men da rummet ikke skal bruges til beboelse og dermed ikke ville opleve samme fugtighed som det ville hvis man sov derinde. Ligeledes var planen ikke at døren skulle holdes lukket.

Det betød at vi i stedet bestemte os for at der ikke skulle tapet på 3 af væggene, men i stedet rullespartel, som ikke burde kumme skabe samme grobund for skimmel som tapet ville kunne.

Den her væg til gengæld skulle have fuld tapet, jeg havde fundet lidt forskellige designs på Bauhaus’ hjemmeside. Jeg blev noget overrasket over at den samme tapet kostede 750 kr pr rulle i Bauhaus Danmark, mens samme rulle tapet i Bauhaus Tyskland kostede 133 kr. Med 3 ruller tapet var der over 1200 kr sparret på bare de 3 ruller tapet

Det var super beskidt arbejde men meget tilfredsstillende.

Tapetet var simpelthen som jeg havde håbet på, men for fanden hvor var jeg træt af at tapetet vendte forkert på rullen. Det jeg mener er at jeg skulle rulle nedfra og op, fremdor oppefra og ned, så indtil vi havde styr på mønsterrapporten, måtte en stå med rullen oppe ved loftet, mens den anden satte tapetet fast. det var jævnt træls for at sige det pænt.

Men vi fik det til at fungere og væggen blev lige så skøn som håbet

Efter færdiggørelse af tapetet, var det tid til at få rullespartlet og sikken et svineri at arbejde med. Men resultatet var bestemt det hele værd.

Rummet var bestemt ikke færdigt her, men det var funktionelt for nu

Vi havde diskuteret hvordan vi bedst kunne få klædeskabet til at kunne det der var brug for. Kommoden her skulle indgå som stabilisering af væggen til skabet og der skulle en bøjlestang henover så mine kjoler kunne komme op og hænge.

Bukkene skulle skiftes til bordbukkeben fra Ikea, med mulighed for at kunne indstilles. og Skådis pladen skulle op og hænge så den kunne nåes fra symaskinen

Første forsøg med opsætning af strygebrædt og rullevogne. Maskinerne er midlertidigt sat til side så jeg kunne behandle bordpladen med oxalsyre

Målet med behandlingen var lysning af bordpladen, som igennem de sidste 16 år va blevet mørknet en del. Pladen er en del af et gammelt gammelt (grimt) egetræsbord, som har været brugt til forskellige ting side vi pillede benene af. Det er perfekt til arbejdsbord.

Bordpladen efter endt behandling. Jeg har et par genstridige pletter der lige skal have en omgang brintoverilte, inden bordet på sigt skal behandles med olie (tror jeg, jeg har ikke fuldkommen lagt mig fast)

Skabet er lavet i hvid plade af min mand, som heldigvis har styr på den slags arbejde. Efterfølgende har jeg tapetseret ydersiden og venter i skrivende stund på at mit rullegardin i bambus ankommer som skal skabe fronten

Jeg var virkeligt træt af at skulle tapetsere den lille kant her, da den krævede ret meget arbejde at få pæn, men jeg blev glad for resultatet. Gennem hele tapetseringsfasen har jeg kæmpet med at mønstret foorrykkede sig et par milimeleter ved hver repetetion, så det er noget at have med i mente hvis man vællger samme tapet.

skabet efter endt tapetsering. Nu mangler jeg kun at male kommoden, jeg planlægger at den skal være samme farve som strelitzia blomsten og så malet med kalkfarve og behandlet med voks

mine bordbukke ankom og kom under bordet. de var nemme at samle.

Ved et lykketræf fandt jeg denne gamerstol på genbrug da vi smed byggeaffald osv ud. Vi havde snakket om at sætte gummihjul på en gammel kontorstol vi havde i kælderen, men da denne fine stol, med gummihjul kunne erhverves for 100 kr sprang jeg til

Fordelen ved gummihjul er at det ikke skader gulvet (hvilket bliver vigtigt den dag gulvet skal skiftes) og så samler det ikke en masse tråd som traditionelle hjul gør.

Tom fik sat min plade op og den fungerer simpelthen fantastisk! resten af byggearbejdet endte dog med at stå stille, da væggen ikke samarbejdede og smuldrede da vi forsøgte at sætte hylder og min sidste Skådis plade op. Så i stedet for at få bygget færdogt satte jeg mig til at sy min Xanthe kjole fra Style Arc som jeg fik klippet i julen

Den blev færdig og sat på ginen og set som sneak peak igennem døren kan man beholde illusionen om at rummet er færdigt

og her er Xanthe kjolen så i full wiew. Der er petticoat under kjolen, fordi jeg havde sat petticoat på ginen. Kjolens er dog ikke lavet til at have petticoat under.

Det er super rart at have fået en lille syhule og jeg glæder mig helt vildt til at få de sidste ting på plads. Lige nu er det de små glæder jeg nyder, som det ses i denne video

The post Velkommen til mit nye syrum! first appeared on Pfaffelaffen.

De blev til et enkelt glas sursyltede tomater og derudover pomodoro verde og Grøn tomat relish. Begge opskrifter er virkeligt lækre og anbefalelsesværdige, såfremt dit drivhus også bugner.

. Min relish har været en succes her hjemme de sidste ti år, i år har den fået selskab af en spicy udgave du jeg havde sukker/eddike lage til overs fra mine Jalapenos. Jeg ved ikke helt hvad jeg synes om spicy udgaven endnu, men klassikeren er stadig et hit

Grøn Tomat relish.

• 3 kg grønne tomater
• 1½ kg løg
• 2 tsk sort peber
• 4 spsk sennep (jeg brugte gråstens)
• 1 pose syltekryddderier
• ½ ltr eddike
• 2.5 dl brun farin
• 2.5 dl sukker

Snit tomaterne i skiver eller tern som det behager dig (jeg brugte mandolinjernets 3 mm plade) samme gælder løg.
put det i en suppegryde sammen med eddike krydderier og brun farin . kog det i 2 timer og blend det. smag til med den alm sukker til du har den syrlighed du foretrækker. tilsættes meget sukker får du nok en sødme der kommer hen mod rigtig ketchhup. jeg tror jeg endte omkring 2½ dl sukker oven i farinen. Hæld på flasker som lukkes halvt (eller helt hvis det er patent flasker) rengør suppegryden og fyld den med varmt vand fra hanen (som selvfølgelig ikke skal ned i flaskerne) sæt dine flasker op i gryden og kog dem i 35 minutter. Tag gryden af varmen og luk flaskerne helt men lad dem stå og køle af i gryden (med mindre du lige som jeg gerne vil have en sprængt flaske og 1 liter tomat snask fordelt i køkkenet)

Giver omkring 5 liter smager fantastisk oven på brød med pålæg og som side sauce til risret og andet godt mad
Husk at fjerne posen med syltekrydderier inden du blender…

Pomodoro Verde (grøn tomatsauce)

Den her opskrift afprøvede vi lige dagen inden og hold nu op det smagte godt! Opskriften er et sammensurium af googlede pomodoro V rde opskrifter Og kommer her.

• 2 kg grønne tomater skåret mindre stykker (jeg har sådan en terningdims den er genial til det her)
• 2 rødløg i tern
• 2,5 spsk sukker
• 1 spsk oregano
• 1,5 tsk salt
• 2 spsk citronsaft
• 1 tsk sort kværnet peber.

Kog hele molevitten indtil tomaterne er møre. Jeg smider lidt vand ved for at have væske i opstartsfasen men Maks 0.5 dl

Kog godt og stavblend når det hele er mørt. Sørg for at stavblende til saucen er jævn.

Smag til og hæld på glas og henkog med din foretrukne henkogningsmetode Jeg smider mine i ovnen og henkoger den vej

Lidt Flere opskrifter på vej

Jeg planlægger her hen over efterårsferien at få lagt de resterende opskrifter op på bloggen. Hvis du afprøver opskrifterne så lad mig endeligt vide hvad du synes om dem. bon appetit!

The post Så er henkognings sæsonen vel overstået. (Opskrift på grøn tomatsauce og relish) first appeared on Pfaffelaffen.

Desværre var der en del fejl i mønsteret, en enkelt er sidenhen blevet rettet og jeg har gjort style arc opmærksom på de resterende. Jeg vil dog selv med fejl anbefale mønstret da fejlene er lette at imødekomme. Gennemgangen bliver dog ud fra min syoplevelse, inkl. fejl og frustrationer, så kommer forslag til rettelse til sidst.

I vejledningen på mønstret er der en visuel gennemgang af hvordan stoffet skal lægges op for at få plads til delene og allerede her blev jeg et udfordret da dele Skrevet som skulle klippes ikke matchede dele af billedet på klippe planen. Selve den usikkerhed gjorde at jeg fandt to gamle sengesæt frem, så var jeg sikker på at have stof nok.

Jeg klippede efter den skriftlige anvisning og begyndte så at mærke dele op så læg med mere var afmærket. Jeg blev set hurtigt irriteret over at indsnittet i siden er klippet ud, fordi det begrænser muligheden for at forandre brystindsnittet. Næste gang vil jeg tegne det i stedet og lave et traditionelt indsnit, det andet her er noget pladder i min verden. Omend man sagtens kan gøre som i mønstret hvis man ikke lige har selvtillid nok til at forandre det. Dog ses der på tegningen at lægget er syet og lagt ned hvilket betyder at indsnittet IKKE er klippet ud, det kan man så undre sig over at det er på mønsterdelen

En af de ting der altid kommer bag på mig er hvor meget stof en Slå om kjole har brug for. Jeg havde behov for str 24 i overkrop og str 26 i livvide hvilket betød et stofforbrug på 4,30 meter.

Jeg blev dog hurtigt sat til dørs da jeg ville begynde at sy, Jeg havde nemlig kun et sæt underærmer og et sæt bindebånd, så projektet blev sat på pause frem til weekenden.

Jeg fik klippet de dele der manglede og så gik selve syningen faktisk ret let. Da over delen var færdig, med monterede bånd, prøvede jeg den heldisvis på og opdagede så at bindebåndene var håbløst under dimensionerede til min krop. Jeg havde naturligvis klippet båndene efter den størrelse jeg havde valgt ( 26 i livet) men der hang en fesen 19-20 cm stump på det bånd der havde været rundt om kroppen. Heldigvis var båndet ikke syet helt sammen endnu, så jeg fik forlænget med et stykke på 55 cm. Derefter blev den syet færdig som angivet i vejledningen.

Det er voldsomt irriterende når mønstrere ikke er testet lige den her sidste gang, så tingene sidder lige i skabet. Jeg har sjældent oplevet det ved style Arc ø, men lige her er der simpeltten for mange fejl og mangler som giver risiko for at man ender med et klippet projekt man ikke færdiggør, fordi man mangler stof. og med behov for 4.30 meter kan det hurtigt blive en umanerlig dyr bunke at have liggende i et hjørne. Det er ikke den kvalitet jeg forbinder med Style Arc og det er ikke i orden. Heldigvis kan fejlene let rettes så her får i både klippeliste. og hvordan Jeg vil anbefale at klippe forstykket med lægget indtakt. Jeg har sat et billede ind.

Når man nu fjerner alle fejlene i mønsket og bare kigger på kjolen så er den virkeligt lækker. Jeg vil dog ikke graduere ud til str 26 i livet næste gang, jeg tror godt jeg kan “snyde” og blive i en str 24 uden at kjolen af den grund begynder at gabe.

så snit og resultat: 8 ud af 10.

Selve vejledningen? 4 ud af 10 hvilket er pisse ærgerligt, for tegninger og forklaringer er superb alle andre steder.

Det er værd at bemærke at style Arc allerede har rettet en fejl, så de er lydhøre overfor oplevelser. Jeg har naturligvis gjort dem opmærksomme på de kritikpunkter jeg har.

Billederne er fra da jeg tilpassede kjolen. Jeg har pt simpelthen for travlt til at gide at bruge kræfter på at tage billeder med det ene formål at dupere jer med en skønhed, der kun findes på insta og her på bloggen. Så i må nøjes med at se mig sådan som resten af familien ser mig herhjemme, nemlig foran spejlet, alt for koncentreret og med headset på (der spiller lydbog) Det er nemlig min virkelighed. I øvrigt hører jeg pt the shining Ones af David Eddings. God gammeldags fantasy.

The post Gennemgang at Style arcs Millicent Mønster. first appeared on Pfaffelaffen.